Velkommen om bord!

Indlægget indeholder reklame for Zone Denmark!

kom indenfor! Nu må det vist være på tide, at jeg byder velkommen indenfor på vores nye båd. Ny båd igen, tænker du måske, og jeg må bare blankt erkende, at vi har famlet og prøvet os lidt frem. Nu er vi gået all in og har købt en lidt større motorbåd, ikke kæmpestor, men med to kahytter og en super lækker og fiks indretning.

Det var indretningen med kahytter, køkken og badeværelse foran i båden, som vi faldt for, og så synes jeg også, at den er klassisk med et flot moderne tvist. Marex Suncruiser 310 hedder den og er i øvrigt kåret som årets motorbåd i Europa i 2017 og har vundet den tyske designpris 2018.

Køkkenet (pantry hedder det vel retteligt) er perfekt indrettet med gasblus, ovn, vask – derudover er der et stort kølerum og også en fryser i båden, som også har masser af stuveplads og skabe..  Der er, hvad man har brug for, hverken mere eller mindre. Det samme gælder i indretningen, hvor man skal finde de helt rigtige, få og nødvendige, og praktiske ting.  Det lever det her opvaskestativ fra Zone til fulde op til. Det kunne ikke være med spot on – indeholder alt, hvad man har brug for og er i sort gummi, som står fast! Og derudover er det  pænt, hvilket jo absolut ikke gør noget. Det samme gælder de strikkede klude, som passer så fint til den smukke båd. Det er ikke mange ting, jeg har at gøre godt med i indretningen, så dét der kan være, skal være lækkert!

Badeværelset er med toilet og bruser – og varmt vand naturligvis. Der er også en bruser bag på båden, så man kan skylle sig efter en tur i havet.

Her går den grå strik fra Zone selvfølgelig igen 😉 (og vi skal ikke gå ned på lækker hårpleje, så der er også kommet små Sachajuan rejsestørrelser om bord).
Foran i båden har vi så “opholdsrummet”, hvor man kan sidde og nyde turen eller smide benene op – og hvor man kan sidde 8 omkring bordet, der kan slås ud.

Sidste år fandt jeg jo de perfekte “krystalglas” til båden – de er i plastic og fra Rice. De har mange skønne ting til outdoor og picnic her.
Nu er vi så avanceret til også at have lækker salt og peberkværn om bord – de er gummibelagte og praktiske om bord, men samtidig super flotte. Fra Zone.

Sådan et nyt teaktræsbord vil man gerne passe lidt på, så vi er gået amok med bordskånere. Men det kan altså også godt gøres smart! Igen er det Zone, og det lækre design og gummimateriale, der er perfekt.
Lidt, men godt, og meget mere er der ikke at vise endnu – udover lidt stemningsbilleder, som kommer her! Puderne er Lexington fra gemmerne, og jeg er glad for at udleve lidt Long Island stemning med stjerner.




4 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Hvor erden smuk, jeres nye båd! Tillykke med den 🙂
    Fed indretning, det er nogen virkelig lækre ting, du har valgt!

    Svar
  2. Tina
    Tina says:

    Stort tillykke med jeres meget flotte og stilfulde nye båd:-)
    Roen til havs kan næsten ikke måles med så meget andet, så nyd stunderne om bord:-)

    Svar
  3. Tina
    Tina says:

    Stort tillykke med jeres smukke nye stilfulde og praktiske båd;-)
    Der er næsten intet som giver mere ro i sjælen end livet til havs.
    Hilsner og må I få mange gode stunder om bord:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *