Højt blodtryk? Måske ved du det slet ikke! Bogen Sundt blodtryk på 14 dage giver dig styr på det.

Har du fået målt dit blodtryk fornyligt? Måske ved du allerede, at du er blandt den mere end 1 million danskere, der har forhøjet blodtryk, måske kender du ikke dit blodtryk – eller også vil du gerne forebygge og sørge for, at det holder sig der, hvor det skal være, så du formindsker risikoen for blodpropper og hjerneblødning.

I bogen Sundt blodtryk på 14 dage giver lægerne Jerk W. Langer og Jens Linnet dig al den grundlæggende viden om blodtryk, hvor det skal ligge, og hvordan du måler det derhjemme eller hos lægen. Du får den nyeste forskning, der viser, at særlige madvarer på kort tid kan sænke blodtrykket. Alt sammen letforståeligt og lige til at gå til med en gennemgang af goes og no-goes inden for de forskellige fødevarerkategorier og en omfattende kostplan og samling af indbydende opskrifter.

Du kan enten følge det slavisk eller, som jeg, lade dig inspirere til at inkorporere det i din daglige kost. Jeg har det sådan, at jo mere viden, jeg tilegner mig inden for kost, jo mere får jeg stille og roligt indrettet min kost fornuftigt. Ikke, fordi jeg er fanatisk, og det synes jeg heller ikke, at bogen nødvendigvis lægger op til, men det er klart, at har du et problem med dit blodtryk, så kan du opnå store gevinster med at forsøge at følge bogen slavisk i de 14 dage, det anbefales.

Har du et genetisk høj blodtryk kan du ikke forvente, at det bliver normalt, men du vil sandsynligvis kunne reducere dit medicinforbrug.
Så bogen er relevant for alle – fra forebyggelse til kronisk syge.

Hvad skal du spise – og hvor meget?

I Sundt blodtryk på 14 dage bliver du præsenteret for den nyeste viden på området – herunder, at salt ikke er den eneste synder for blodtrykket, men at sukker har en uheldig finger med i spillet (sammen med store faktorer som rygning, alkohol og lakrids). I det hele taget kommer det nok ikke bag på nogen, at det handler om at skære ned på de industrielt fremstillede fødevarer, spise groft og masser af grønt. Men hvor meget, må man egentlig få af de forskellige madtyper, hvis du skal opnå et lavere blodtryk? Og hvilke madvarer har en særlig evne til at sænke blodtrykket?

Det giver bogen dig et helt konkret overblik over ved at gennemgå syv overordnede madgrupper, hvad de er gode for, og hvor meget, du kan spise dagligt.

Alle fødevarergrupper er angivet i portioner pr. dag, så det er let og overskueligt, og du får oversigter over, hvad en portion vil sige i forhold til forskellige fødevarer. Ser vi på gruppen af olier og fedt, så er 2-3 daglige portioner det anbefalede – og 1 portion er fx 1 spsk olie (jomfruoliven, raps m.fl.), 1 tsk smør eller kokosolie eller fx 1 spsk flødeskum eller mayonnaise.

Der er rigtigt meget, du gerne må spise – fede oste og smør bliver der også plads til. Kød spises med måde, og endnu en gang slås det fast, at fede fisk er vigtigt. Hvis det ikke er muligt at få spist nok, må man ty til kosttilskud.

Du må fx gerne spise kartofler, fordi de skaber stor mæthed i forhold til kaloriemængden ♥
Vidste du, at særligt kolde kartofler er gode? Her er stivelsen nemlig delvist omdannet til noget, der minder om kostfibre. Det samme gælder ris og pasta, så kog gerne noget ekstra til køleskabet!

 

Nitrat sænker blodtrykket!

Det er ikke kun for et syns skyld, at der en rødbede udenpå bogen. Rødbede har et højt indhold af nitrat, som beviseligt sænker blodtrykket både på kort og på langt sigt.
Det er også kendt for at fremme den fysiske præstationsevne, fordi det får musklerne til at arbejde mere effektivt på samme mængde energi.

Nitrat omdannes til nitrit, når det møder spyttet inde i munden – og nu er det, man tænker, at nitrit jo er farligt og noget, vi gerne vil undgå. Ja, det er rigtigt, når det kommer fra forarbejdet kød som pålæg, bacon og pølser. Det er en anden kemisk sag, når det kommer til den særlig gruppe af grøntsagsnitratbomber. Det frigives langsommere i kroppen og omdannes på en anden måde i kroppen.

De nitratholdige grøntsager er ren lykke for dit blodtryk, og den gode nyhed (for os, der ikke er fan af rødbeder) er, at indholdet er højere i fødevarer som bl.a. rucola, bladselleri, rabarber, spinat, salat og radiser.

Listen er pænt lang over grøntsager med højt eller mellemhøjt nitratindhold, og du finder dem alle i bogen sammen med opskrifter på 3 forskellige shots, du kan lave.

Derudover finder du en række tips til andre fødevarer, der ser ud til at have en gavnlig effekt på blodstrykket – jeg nævner i flæng: hvidløg, chili, bladselleri, grøn te, olivenolie, omega 3, kefir.

I mine øjne er det alle lækkerier, så der er måske en grund til, at jeg er så heldig at have en lavt blodtryk. Ikke for lavt, men i lavt på den gode måde, som min læge siger. Jeg får nemlig målt blodtrykket med nogle års mellemrum, og det er, i følge bogen, en rigtig god idé (så jeg pudser lige glorien 😉 . Men nu ved jeg, hvad jeg skal gå ekstra meget efter i kosten, og det er slet ikke så svært – og bestemt meget indbydende.

Du finder bogen hos Saxo.com her (reklamelink)

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

2 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Spændende bog og tænk at så mange har forhøjet blodtryk!
    Mit er for lavt, ca.80/50 og lav puls, så jeg er på kaffe, lakrids, rosmarin og sådan noget der hæver blodtrykket.
    Men bestemt en bog jeg vil anbefale videre, det er nyttig viden, at det vi spiser har stor betydning.
    Hilsner og en smuk søndag til du og gemalen:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.