Fri i Nike Free

Fri i Nike Free

Trænings- og løbesko er utroligt individuelt og skal passe til ens træningsbehov, løbestil osv. Der er dog en stor trend omkring “natural running”, hvor man lander på mellem/forfod og dermed lader foden, og ikke skoen, stå for det meste af stødabsorberingen. Der er stor uenig omkring, hvorvidt man skal rette op på foden ved hjælp af specielle sko og indlæg, hvis man har et skævt bevægelsesmønster. Med Nike Free (og andre natural running sko) går man i stedet efter styrke og kontrol gennem naturligt løb.

Jeg har i et stykke tid trænet bl.a. BodyCombat i Nike Free 3.0, og jeg er helt vild med, at den sidder så tæt om anklen, nærmest som en sok, men samtidig er så let og fleksibel. Man føler sig faktisk fri i dem, så navnet er ikke en overdrivelse! Og min tendens til smerte i den ene ankel er faktisk elimineret efter, at jeg skiftede.

Nu er jeg så begyndt at løbe lidt udendørs, og har købt et par Nike Free 5.0 (jo højere nummer, jo mere højde/stødabsorbering). Jeg fandt mine gamle løbesko for tunge og klodsede – ja, man bliver hurtigt forvænt!
Nike free
Som sagt er træningssko meget individuelt, men jeg er fuldkommen vild med at træne i Nike Free. De er lette og fleksible, og man får en fornemmelse af underlaget, og kommer helt automatisk til at lande mere på mellem- og forfoden. Det føles lettere, når man lander længere fremme på foden, der er basis for at løbe hurtigere, og ultimativt vil det styrke muskler og sener i fødder og underben.

Nike Free har stadig støddæmpning i mellemsålen, så der ikke sker noget ved at lande længere tilbage på hælen.  Skal du løbe længere distancer (+ 5 km.) vil det dog være at foretrække, at du lander længere fremme på foden i en sko som Nike Free. Men som sagt, så er min erfaring, at dette slet ikke er noget problem. Det kommer helt automatisk, og du får en anden løbeoplevelse, når du fornemmer “jorden” under dig.

Nike Free er efter min mening et must at prøve, hvad enten det er som træningssko, løbesko eller fritidssko.

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

2 replies
  1. Jens Jakob Andersen
    Jens Jakob Andersen says:

    Hej Hylle

    Fedt at høre om din brug af Nike Free. Jeg er dog ikke helt enig i din betragtning om at det er en decideret natural running løbesko.

    Jeg er med på at Nike Free er mere flad end andre tunge løbesko og at du nok vil komme til at lande mere henne mod midt- og forfoden. Men at have en natural running løbestil kan ikke alene tilegnes af skoene – det kræver også en ændring i din løbestil.

    Jeg er ikke selv god nok til natural running, men altid fedt at høre om andre der benytter sig af det i forskellige afstøbninger.

    Til sidst: at Nike Free er super lækre, kan vi hurtigt blive enige om 🙂

    Mvh. Jens

    Svar
    • Hylle
      Hylle says:

      Hej Jens,

      Tusind tak for din kommentar. Det er altid dejligt, når andre deler deres erfaringer og meningen.
      Jeg giver dig helt ret – løbestilen kommer bestemt ikke af skoene. Jeg synes bare, at Nike Free ansporer lidt til at lande længere fremme på foden, hvilket føles naturligt for mig.
      Ja, super sko – jeg både løber og dyrke combat i Nike Free 🙂

      Mange hilsner
      Hylle

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *