En VILDT god kogebog!


Jeg er bare nød til at slå et slag for denne her nye kogebog – Hey! Det er vildt – som er spækket med indbydende inspiration til lækker mad med vildt – and, fasan og rådyr – som forener det klassiske og det moderne på smukkeste vis.

Og Hey! Stop ikke, hvis du tænker, at vildt ikke er noget for dig – for de super lækre retter og tilbehør kan mange gange konverteres til andet kød. Der er blandt andet så RIGTIGT mange skønne retter med gråand, hvor du sagtens kan bruge berberiand eller kylling i stedet. Og så kan det jo være, du bliver motiveret til at komme i gang med at bruge vildt.

Bogen er skrevet af Julie Hey, som selv er jæger, og bogen har et dejligt feminint touch med lette og smukke retter. Der er mange lækre og inspirerende slags tilbehør – kartofler, salater, rodfrugter, og også lidt i det søde køkken – som jeg helt sikkert kommer til at plukke lidt i, også når der ikke står vildt på menuen.

Selv er jeg vokset op i en familie, hvor der blev gået på jagt, og jeg elsker dyrekød og synes egentlig, at det er ærgerligt, at vi får det så sjældent. Men i går blev jeg inspireret til at lave dyrekølle med Waldorfsalat og Hasselbach-kartofler efter bogen. Det var skøn at have fat i den gode smage af vildkød, enebær, hvidløg og tyttebær.

 Opskrifterne er ukomplicerede og lette at gå til, men meget fine og velegnede til gæstemad.
Bogen er den perfekte gaveidé til både mænd og kvinder, der går på jagt – og til alle os, der bare er glade for at lave mad ♥

Hey! Det er vildt fås hos Saxo.com her (reklamelink)

 

1 svar
  1. Tina
    Tina says:

    Det er vist lige en bog jeg skal se efter:-)
    Jeg er selv jæger og kan da altid trænge til ny inspiration til kokkereringen.
    Lækker ret du fik lavet og altid en klassikker:-)
    Rigtig god weekend ønskes:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.