Toves hjemmelavede æbleskiver!

Toves hjemmelavede æbleskiver!

opskrift-aebleskiver

Hjemmelavede æbleskiver er bare noget andet end dem på frost – og så er det meget lettere at lave, end man måske går og forestiller sig. Jeg har for alvor fået mod på det med min veninde Toves opskrift, fordi de kan fryses uden at klaske sammen efterfølgende. Desuden er der super nemme, fordi alt bare skal piskes sammen, og du derefter kan gå i gang med bagningen med det samme!

Så er det jo ingen sag at lave en ordentlig portion og smide i fryseren – og jeg lover dig, at det bliver til både din egen og dine gæsters store glæde. De frosne bliver ikke rigtigt en option bagefter.

hjemmelavede-aebleskiver

Du skal bruge (til 20 – 23 stk)

225 g mel
4 æg
3 dl mælk
3 spsk nisseøl
150 gr smeltet smør
1/2 tsk salt
1/2 tsk sukker

Læg mærke til, at denne opskrift er uden gær – det er nisseøllen, som er det vigtige, og som får dejen til at hæve op og æbleskiverne til at forblive kuglerunde og luftige!

Så snart dejen er rørt, kan du begynde at bage dine æbleskiver.
Brug lidt smør i hullerne under stegningen.

Du kan eksperimentere med at tilsætte dine egne smage – fx vanille, kardemomme, kanel, citronskal, eller hvad du nu har lyst til. Der kan også puttes et lille æblestykke i midten ligesom i gamle dage.

Tip! Hvis du udelader sukkeret, så kan du bruge æbleskiverne til en spændende forret med rejefyld og en lækker cremefraichedressing med dild.

Jeg er i alt fald selv blevet overbevist om, at æbleskiverne selvfølgelig skal være hjemmelavede fremover. Det er jo så ukompliceret med denne her opskrift – ikke sværere end at lave en gang pandekager – og så bare smide dem i fryseren, så man har til hele december.

Tusind tak til Tove Witt for opskriften!

Kærlig hilsen Jeanette

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *