Se mit kagebord – og en gave fra mig til mig!

Lige om lidt kommer familien til kakao, boller og kage, men jeg skal altså lige nå i AL hast at vise dig, hvad jeg har sat på bordet i dag – og ikke mindst den gave, som jeg gavmildt har valgt at forkæle mig selv med i anledning af min fødselsdag. Det er ganske vist først i morgen, men der er vi optaget af at fejre min kære veninde Nellie, som fylder rundt. Jeg holdt min runde fødselsdag for et par år siden på hendes fødselsdag, så nu er det hendes tur.

Jeg har simpelthen flottet mig og givet mig selv en kagestander – en etagere – i mega mussel, og jeg er SÅ glad for den. Den kommer jeg til at bruge til alt muligt, og den vil pynte i det nye køkken. Er den ikke fin?

Ellers er der to – synes jeg selv – lækre kager på bordet, med flødeskum og masser af bær.
Den ene er en mandel/marengskage, som du finder opskriften på her.

Og en klæg sag af en chokoladekage, som jeg har givet lidt glasur og krymmel – og nogle lys for at fejre mig selv! 😉
Opskriften har jeg fundet på Valdemarsro.dk.

Bagefter har jeg opdaget, den faktisk næsten er magen til min veninde Malenes kage, som du finder her på bloggen. I begge tilfælde udelader jeg kaffen.


Vi skal selvfølgelig også have fødselsdagsboller, og de er lidt af en forsøg, fordi jeg har prøvet at tilsætte en færdiglavet flydende surdej fra Tørsleffs. Jeg glæder mig til at smage dem – duften er virkelig god!


Så, nu kommer gæsterne!
Hav en dejlig lørdag.

5 replies
  1. Birgitte Bonde
    Birgitte Bonde says:

    Sikke en smuk gave og et smukt kagebord generelt – det ser virkelig lækkert og indbydende ud – elsker det lyserøde islæt 🙂
    Gode valg af kager – marengs- og chokoladekage går man aldrig galt i byen med 🙂 Dine gæster må have elsket det 🙂

    Knus Birgitte

    Svar
  2. Anni Dalsgaard
    Anni Dalsgaard says:

    Dejligt nostalgi bord. Næste hold gæster her i huset vil blive præsenteret for marengskagen som ser mega lækker ud.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Det glæder mig at høre, kære Anni. Den kage tror jeg, du vil blive glad for, og den kan jo pyntes i det uendelige med bær og flormelis – og med is til!

      Kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar
  3. Marlene Høj
    Marlene Høj says:

    Tillykke med fødselsdagen 🇩🇰
    Jeg er spændt på at høre om bollerne blev gode – Chokoladekagen ser alt for mums ud 😋

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Malene,

      Tusind tak, og undskyld det sene svar.Jeg har lige opdaget, at en masse skønne kommentarer – herunder din – som jeg får besked om på mail, var røget i spamfiltret! 🙁
      Bollerne blev gode, og surdejen gør en lille forskel, så man fik en anelse fornemmelse af surdej. Ikke for meget, men et strejf og en god luftighed.

      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.