Påske cookies med marcipanæg

Coockies opskrift

Coockies med maricpanæg var en idé, der pludselig slog mig kunne være lækkert her i anledning af påsken! Det måtte straks føres ud i livet, og jeg må sige, at det er med succes. De er vildt gode – og en kreativ påskekage, der er let og hurtig at lave – så selvfølgelig skal opskriften fluks deles her på bloggen ♥

Opskrift på cookies med marcipanæg

Til ca. 15 store påske cookies skal du bruge:

75 g blødt smør
100 g sukker
50 g farin
1 æg
150 g mel
1 tsk vanillesukker
½ tsk natron
½ tsk fint salt
8 marcipanæg – gerne i forskellige farver. Hvert påskeæg hakkes i ca. 10 stykker.

kager med påskeæg

Rør smør og sukker godt sammen med håndmixer. Tilsæt æg og brun farin og rør sammen.
Bland mel, vanillesukker, natron og salt og vend det hele i smørblandinger. Vendt til sidst de hakkede marcipanæg i.

cookies med marcipanæg

Sæt en stor spiseskefuld dej på pladen og tryk den lidt flad. Der bliver 15-16 stykker i alt. Husk, de flyder lidt ud ved bagningen – som du kan se, har jeg sat 8 kager pr. plade.
Bag i ca. 12 minutter ved 175 grader til de bliver lysebrune.

Kagerne kan spises afkølede og er også fantastiske, når de er nybagte og lune.

klassiske coockies til påske

påske coockies med æg

God fornøjelse!

3 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Ej de ser lækre ud, dem må jeg prøve at bage 🙂
    Jeg skal også bage dine småkager med lakrids og pistacie 🙂
    En smuk påske ønskes herfra 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.