Lynbrød med 100% frø og kerner

Lynbrød med 100% frø og kerner

Lynbrød

Dette brød er ikke alene flot at se på med de hele mandler, det smager også lækkert og har masser af bid. Der skal hverken mel eller gær i brødet, og det kan laves på få minutter.
Brødet er meget mættende og er en lækker snack, nærmest som sund slik, fx med ost og marmelade – eller uden noget på. Det er dog ikke en ubetinget kalorielet og slankevenlig snack, eftersom nødder og kerner indeholder meget fedt, men fx hørfrø og valnødder indeholder især omega-3 fedtsyrer, som en del af os får for lidt af.

Du skal bruge

100 g mandler
100 g hørfrø
100 g valnøddekerner
100 g hasselnøddekerner
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g sesamfrø
1 lille tsk salt
1 dl olie (vinduekerneolie, majsolie, solsikkeolie)
5 æg (mellem)

  • Hak valnødder og hasselnødder groft, men lad mandlerne være hele.
  • Bland alle ingredienser på nær æg og olie i en skål.
  • Pisk æggene let sammen.
  • Bland det hele godt sammen og tilsæt olien. Dejen virker tynd, men samler sig under bagningen.
  • Hæld dejen i en smurt form (25 x 12 cm.)

Bages ved 160 grader i ca. 1 time.

Tip: Brødet kan fryses. Skær det eventuelt i skiver og frys det ned i mindre portioner.
Tip: Prøv  evt. at tilsætte en håndfuld tørrede tranebær som et syrligt og friskt modspil til nødderne.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.