Kødfri middag – Indisk for dummies!


Indlægget er lavet i samarbejde med Taverna!

 

Jeg har sagt ja til en lille test af Paneer, som er en indisk inspireret ost med et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold. Perfekt til kødløse dage, fordi det fylder i maven og har en fast konsistens. Det lød for spændende til at sige nej til!

For mig blev det en lejlighed til at afprøve det indiske køkken, som jeg skal indrømme er noget, jeg slet ikke har erfaring med. Men efter at have lavet denne her simple (og hurtige) hjemmekomponerede ret, så har jeg fået blod på tanden til at lære mere og knække koden til at lave indisk mad.

Ingredienserne er indbydende, sunde og velsmagende, og det lykkedes mig faktisk at få frembragt en indisk begynderret, som smagte virkelig dejligt.
Så derfor denne indisk for dummies (=mig) i 5 lynhurtige trin!
Måske får du også lyst til at prøve at kaste dig ud i det.

♥♥♥♥♥

Retten kom til at bestå af:
Ris med paneer, rødløg, bønner – og hakket chili, cashewnødder, frisk mynte og koriander
Græsk yoghurt med hvidløg, citron, mynte og koriander
Nanbrød

1. start med at sætte risene over. Jeg har brugt ca. 2½ dl. ris til to personer, og der var rigeligt!

2. Skær et stort rødløg og 1 rød chili i skiver og hak en håndfuld cashewnødder. Hak også mynte og koriander groft.
Hvis du vil mildne dine rå løg til salater, så lad skiverne trække i koldt vand i 10-15 minutter!

3. Kog bønnerne (en lille pose frosne eller friske) til de er møre, men stadig har bid.

4. Skær din Paneer ud i tern og steg dem i lidt olie (jeg har brugt to pakker). Krydr med salt og Garam Masala. (de smager vildt godt!).
Det indiske køkken er en fontæne af lækre krydderier – gurkemeje, spidskommen, kanel, kardemomme bare for at nævne nogle få.
Men jeg har lavet en enkel version til at starte med, hvor jeg bare giver den et godt drys Garam Masala, som er en indisk blanding med lidt af næsten det hele! (smart for os dummies!!!!)


5. Smag din græske Taverna yoghurt til med hakket hvidløg, salt, citron og hakkede koriander. Jeg har brugt 2 fed hvidløg og ½ citron + en håndfuld krydderurter.
Er der noget bedre end nanbrød og en god yoghurtdressing?

6. Bland dine færdigkogte ris med løg, bønner, chili, krydderurter og paneer. Krydrer gerne med ekstra Garam Masala.
Drys nødderne på toppen.

Server med lune nanbrød!


Jeg håber, du har fået mod på at prøve denne super lette og velsmagende ret. Og ikke mindst til at smage Paneer, som kan bruges til mange forskellige retter.
Du kan læse mere om Taverna Paneer her!

2 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Det lyder som en dejlig ret:-)
    Og osten lyder klart som en vi skal prøve. Koriander er dog ikke vores hit, men vi kan måske lave retten uden og med lidt persille i stedet?
    Rigtig god søndag ønskes herfra, hvor vores killinger i dag bliver hentet og skal have nye hjem:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.