Garanteret saftig kylling + opskrift på jordskokkemos

Garanteret saftig kylling + opskrift på jordskokkemos


danpo-kylling-stegepose

I går prøvede jeg den nye Cook in the bag kylling fra Danpo. Udover, at den bare ikke kan gå galt, og nærmest må være garanteret saftig (også brystkødet), er det ikke mange sekunder, du skal bruge på tilberedningen.

Du tager simpelthen kyllingen direkte som den er, i stegepose og det hele, og smækker den i ovnen på 200 grader i 75 minutter. Og så skal du bare koncentrere dig om tilbehøret, fx en gang kartofler, rodfrugter og/eller salat. Selvom, jeg generelt ikke er tilhænger af færdigmad, så er dette her i den virkelig gode ende – et super alternativ til travle dage – fordi der ikke er tilsat alle mulige tilsætningsstoffer. Bakken og stegeposen, som kyllingen ligger i, er naturligvis testet og godkendt til madvarer.

hel-kylling-stegepose

Du kunne til denne variant med efterårskrydderier fx vælge at lave en lækker mos af kartofler og jordskokker af:

1 kg. kartofler til mos
300 g jordskokker
75 g smør
salt og peber
Lidt stegesky fra kyllingen

Skræl kartoflerne og skrub jordskokkerne. Skær dem i mindre stykker og kog dem uden salt til kartoflerne er helt møre. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre. Pisk det sammen og tilsæt smør og stegesky til konsistensen er blød. Smag til med salt og peber.

 

Her er det færdige kræ, som er både velsmagende og saftig. Det burde ikke kunne gå galt. Efter de 75 minutter tages den ud af ovnen og posen klippes op. Skyen i bunden kan dryppes over kødet eller bruges til en sauce – eller til jordskokkemosen ovenfor. Hvis man ønsker mere sprødt skind, kan der klippes hul i toppen af posen 20 min. før, den er færdig.

danpo-kylling-i-stegepose

 

Cook in the bag fås i øjeblikket i tre varianter, med salt & peber, med efterårskrydderier eller med en krydret piri piri. Kyllingen er på 1500 gram og koster ca. 69 kr. Den kan i øvrigt også fryses i posen.
Du kan læse mere på Danpo.dk.

 

voksenlivsstil-spons

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *