Fantastiske hokkaidofritter

Fantastiske hokkaidofritter

hokkaido-fritter

Ovnbagte hokkaidofritter med chili. Her sammen med salat med rød grønkål, chili og appelsin, og serveret med kylling.

De her ovnbagte hokkaidofritter er noget af det lækreste. Normalt er jeg ikke den store græskar-fan, men her må jeg indrømme, at jeg blev positivt overrasket, da jeg gjorde forsøget med et lille hokkaido græskar, som jeg havde fået i kassen fra Aarstiderne.
Det er altid en god idé at udnytte årstidens lokale grøntsager og her er der endda tale om en særlig sund af slagsen, som indeholder mange forskellige mineraler  og vitaminer.

Hokkaidofritterne minder lidt om kartofler, men er mere fyldige og lidt søde i smagen. Det er bestemt ikke sidste gang, de kommer på bordet hos os.

Sådan gør du

Skræl hokkaidoen og skær den i ca. 1½ cm. tykke skiver.
Fjern kernerne og skær resten i passende stænger.
Vend græskarstængerne med olivenolie (2-3 spsk. er nok), salt, peber og chilipulver.

Bag i ovnen i bradepande, evt. med bagepapir, i ca. 20 minutter til de er møre.
Bag evt. 5 minutter ekstra, hvis du vil have dem mere sprøde.

 

Tip. Jeg bruger min geniale Scanpan bradepande, som er nem at rengøre, og hvor intet brænder på.

 

 

 

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *