Asiatiske kyllingedeller med spidskål og nudler

Asiatiske kyllingedeller med spidskål og nudler

asiatiske-kyllingedellerHer får du en opskrift på en super sund og lækker hverdagsmad med et asiatisk tvist, som ovenikøbet er nem og ret hurtig at lave.

Kyllingedeller krydret med chili, hvidløg, ingefær og fiskesauce, der smager vanvittigt godt, hvis jeg selv må sige det. Dertil sauteret spidskål med lidt løg og gulerødder, som til sidst blandes med fuldkornsnudler.

Du kan absolut selv lege med smagene og også meget gerne tilsætte hakket frisk koriander. Det havde jeg ikke lige ved hånden, så jeg har brugt stødt koriander i stedet. Jeg har også brugt sambal oelek, men det kunne lige så godt have været frisk hakket chili.

Sådan gør du (2-3 personer)

Start med at røre farsen. Jeg har brugt 400 g hakket kylling, 1 æg, ca. 2 tsk. sambal oelek, 1 stor spsk hakket ingefær, 2 tsk fiskesauce, lidt salt og 2 fed finthakket hvidløg.

Lad farsen hvile lidt, mens du gør grøntsagerne klar.

Skær 1 spidskål ud i halvstore tern. Hak 1 mellemstort løg i grove tern og skær 2 gulerødder i tynde strimler (gerne med juliennejern).
Sautér grøntsagerne i olie (fx sesam eller olivenolie), indtil kålen er faldet lidt sammen, men stadig har lidt bid. Krydr med sambal oelek/frisk chili og koriander (enten stødt, som blandes i fra start – men meget gerne friskhakket, som drysses over til allersidst).

sauteret-spidskaalSæt panden til side, mens du steger dellerne og du lægger nudlerne i en skål og overhælder dem med kogende vand.

Når kyllingedellerne er ved at være klar, tilsætter du de afdryppede nudler og varmer blandingen igennem. Til sidst lægges dellerne på toppen.

asiasiske-deller-nudler

Velbekomme! ♥

Kærlig hilsen Jeanette

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *