Super anvendeligt jakkesæt

Super anvendeligt jakkesæt

Jeg har sat de rå sorte bukser med lynlåsen sammen med den klassiske jakke fra PBO (Philosophy Blues Orginal). De bliver ikke umiddelbart præsenteret sammen som sæt, men de matcher fuldstændigt i materiale og farve, og tilsammen udgør de en flot og på samme tid super cool helhed.

PBO jakke

 PBO buks

Materialet er meget behageligt og afslappet og det krøller ikke, da der – som i så meget tøj i dag – er kunststof i, polyamid, samt elastan, som giver en god stretch, men også 60% viskose, som er bearbejdet bomuld. Det betyder også, at jakkesættet bliver mindre damet og højtideligt.
Bukserne har en lidt løs facon foroven og skal hænge lidt på hofterne, og detaljen med lynlåsen i siderne, gør dem samtidig mere rå og moderne. Jakken har det helt rigtige snit med et lille svaj forneden bagpå.

Som sæt er det meget elegant, men det kan også bruges hver for sig og giver et utal af anvendelsesmuligheder til både arbejde, hverdag og mere “pænt” brug. Jeg synes, det er et rigtigt godt køb.
Prisen er 1.000 kr. for bukserne og 1.500 kr. for jakken hos Chopin.dk (hvor billederne også er fra).

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *