Sådan styler jeg flere huller i ørerne!

flere huller i øret

Flere huller i ørerne kræver de rigtige smykker! Jeg har tre huller i det ene øre og to i det andet, så der skal jo lidt til! Skal det være pænt med flere huller i ørerne, så skal der efter min mening være nogle små bitte øresmykker til de øverste huller. Smag og behag er jo forskellig, men for mig skal der være en sammenhæng mellem smykkerne, så de harmonerer og danner en helhed. Det er virkelig en balance at få mange huller i ørerne til at være elegant til en voksen kvinde.

Jeg har faktisk selv været meget i tvivl, om tre huller i det ene øre var for meget, og det har været næsten nået at gro sammen et par gange. Hver gang har jeg alligevel fået lyst til at beholde det og har stukket en ørestik igennem (av). Da min søde mand før jul sagde, at jeg måtte ønske mig et fint smykke – og ligefrem fik et budget 😉 – så benyttede jeg lejligheden og ønskede mig fire par perfekte øreringe, nogle ordentlige nogle, som jeg kan style på kryds og tværs i mine i alt fem huller i ørerne. Det er dem, jeg vil vise dig her – måske kan du blive inspireret, lige meget om du har ét eller flere huller i hvert øre.

klassiske ørestikkere

Jeg er gået efter nogle klassiske og holdbare øresmykker, som alle er fundet hos Einstein i København hos super stilfulde Henriette Graversen, der i øvrigt selv har mange huller i ørerne og er en mester til at få det til at se fantastisk ud og derfor er meget inspirerende. Hun er i det hele taget en meget dygtig og unik smykkedesigner, som er gået foran med spændende designes i mere end tyve år. Det kan du se i hendes butik i Ndr. Frihavnsgade, hvor hun i øvrigt også udfører specialbestillinger. Mange af smykkerne kan du også finde på Ein-stein.dk.

Jeg har nu fået fire par flotte øreringe, som kan sættes sammen på kryds og tværs. Her kan du se de tre af dem, og bare tre eksempler på, hvordan jeg kan lege med dem.

styling af flere huller i øret

De små bitte diskrete ørestikker, som nærmest bare er en lille prik, er et must i det øverste hul i øret for mig.
Som regel har jeg en af dem i hver side, men som du kan se, kan de også sættes ved siden af hinanden i det ene øre.
Her har jeg valgt et par med små diamanter, som i den størrelse er til at overse økonomisk, og er en basisørestikker, som jeg altid vil bruge.

små ørestikkere

Creoler øreringene er i en lille fin størrelse – og med cirkoner (fås også med diamanter). Her kan du se, hvordan jeg i den anden side – den med de “kun” to huller – har sat den lille fint diamant ørestikker sammen med creolerøreringen.

små creolerøreringe

 

creoler einstein smykker

tre huller i øret

øreringe med aftagelig kæde

Et par virkelig geniale øreringe fra Einstein er dem, som du ser i midten på min sammensætning her. To stene sat sammen forskud, så de både er klassiske og giver lidt liv og fylde – og med en lille fin kæde med en lille bitte perle forneden. Kæden kan tages af og sættes bag et hvilket som helst par ørestikkere!

styling af flere huller i øret

Du kan set et andet par med aftagelig kæde her.

 

I det inderste hul i øret sætter jeg som regel den største ørering. Måske to ens efter hinanden. Kæden med den lille perle sætter jeg i enten hul nr. 1 eller 2. Kombinationsmulighederne er netop mange!

tre huller i øret

Her er det par, hvor jeg må indrømme, at jeg har fyret den mest af prismæssigt – fra Henriettes skab i butikken, hvor man finder den slags lækkerier. Et par klassiske diamantørestikkere sammensat af flere små sten. Jeg havde jo en fint gavebudget, og desuden var jeg stadig i bund med øreringe efter vores indbrud for lidt over et år siden.
Men som du kan se på billederne, kan man sagtens lave et flot look med de andre modeller alene.

diamantørestikker einstein

Hvis du er inspireret af looket, ville jeg anbefale at starte med de små ørestikker med fine små sten, som er perfekte, hvis du har flere huller i ørerne. Creolerøreringe er også altid både klassiske og flotte. Endelig er der de geniale ørestikker med aftagelig kæde, som både kan bruges helt diskret uden, og give et moderne og lidt mere spændende look med kæden. Både dem og creolerøreringene er også smukke til dig, der har et enkelt hul i hvert øre.

Du kan se noget på webshoppen, men endnu mere i butikken, som i øvrigt også er stedet, hvis du skal have lavet huller i ørerne (læs mere her).
Og ellers følg ikke mindst med på Instagram, hvor der løbende bliver lagt mange flotte styles op.

1 svar
  1. Tina
    Tina says:

    Så flotte ørestikker du har fået i gave 🙂
    Og du styler dem så smukt synes jeg 🙂
    De har en del smukke inde på Ein Stein siden og til fornuftig priser, det er lige noget jeg er faldet for.
    Aften sene godnat hilsner ønskes du herfra 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.