Gallakjole shopping!

Gallakjole shopping!

mannequin-shop-kjole

Til de særlige lejligheder har jeg den store fornøjelse at være “personlig shopper”, eller i alt fald personlig assistent, når der skal indkøbes konfirmationskjoler og gallakjoler til familiens unge damer.

I dag gjaldt det kjolen til den store 3.g gallafest til Frederikke.

Hun, hendes mor og jeg gik målrettet mod Hyskenstræde i København, hvor der nede i kælderen i nr. 3 åbenbarer sig et kæmpe udvalg af festkjoler, cocktailkjoler og gallakjoler – der er fra small til XXL og til alt fra konfirmander til guldbrude – hos Mannequin Shop. Jeg gik selv rundt i butikken og ærgrede mig lidt over, at det ikke var mig, der skulle til en stor fest, for der var altså mange kjoler, som jeg godt kunne have tænkt mig at hoppe i. Men det bliver forhåbentlig en anden dag!

gallakjole-3-g

Når man træder ind i butikken mødes man med det samme af en utrolig kompetent assistance og en enorm personlig og sød opmærksomhed. I dag stod de tre kvinder parat, herunder ejeren Tatjana Morgan, der har ejet butikken i hele 47 år og som både selv tegner og producerer, men også håndplukker og indkøber kjoler fra Paris løbende! Det kan du læse mere om på deres hjemmeside her.

De spørger ikke om størrelsen, men behøver bare at kaste et kort erfarent blik på kunden, hvorefter den ene kjole efter den anden i det helt rigtige snit bliver hevet frem. Og de passer alle sammen – der er kjoler til alle former og figurer, til unge og ældre, og til priser, hvor de fleste har mulighed for at være med. Her kan man sagtens finde en rigtig flot lang kjole til 1-2.000 kr. Det vigtigste er, at de sætter en stor ære i at sende hver enkelt ud af døren med den perfekte kjole, der bare sidder og passer til vedkommendes figur.

Mannequin Shop er stedet, som rigtigt mange gymnasiepiger netop flokkes til, når de store baller på skolerne nærmer sig. I dag var der allerede to andre piger i butikken, da vi dukkede op, og nogle gange kommer de i hele klasser for at shoppe sammen og samtidig sikre sig, at ingen får den samme kjole.

festkjole-koebenhavn

Den allerførste kjole, som Frederikke prøvede viste sig i sidste ende at være den perfekte. Vi behøvede, som jeg også havde regnet med, ikke at gå i andre butikker.

Mission completed – og der er da ikke noget bedre, end det store smil, når der svinges rundt i den helt rigtige kjole, og man er helt sikker på at komme til at ligne en million til den store fest.

gymnasie-galla-kjole

Du kan også følge Mannequin Shop på Instagram her, hvor du bl.a. kan se de smukke kjoler, som de har leveret til dette års Miss Danmark!
– og nå ja, du kan da selvfølgelig også følge mig derinde, når du nu er i gang, lige lige her 🙂

 

Følg med på Voksenlivsstil!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Kærlig hilsen Jeanette

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.