Forkert bh-størrelse….mig??!!??!?!?!!

Forkert bh-størrelse….mig??!!??!?!?!!

I forgårs var jeg inviteret til en fitting i Triumps butik på Strøget i København og en fremvisning af den nye Magic Boost shaping undertøjsserie, som former og løfter på en komfortabel måde. Under sloganet reclaim your shape er der fokus på at give komfort og en flot figur til os voksne kvinder.

Magic_Boost_triump-shapewear

Vi fik endnu en gang at vide, at 80% af alle kvinder går i forkert størrelse bh. Hvornår får de det mon lært, tænkte jeg – for jeg har hørt det tal mange gange før. Jeg anså samtidig mig selv for at være i blandt de 20%, der selvfølgelig har styr på størrelsen. Det med at få målt og vurderet har jeg altid haft lidt modstand overfor.
Dét havde jeg da selv fuldstændig styr på, og måske var det bare et salgstrick ….. troede jeg. Og det er faktisk helt flovt at indrømme, hvor meget jeg tog fejl.

Jeg overgav mig til de meget kompetente og søde piger i Triump-butikken, imens jeg meget selvsikkert tænkte, at de da godt kunne få lov at bekræfte mig i, at jeg brugte den helt rigtige størrelse.

Hold op, hvor har jeg været dum og skråsikker. Jeg skulle én størrelse ned i omkreds og to størrelser op i skål – og så sad det jo som en drøm!

Jeg kan kun sige, at hvis du også har haft modstand på at tage imod eksperthjælp, så kom afsted!

Når det så er sagt, så må jeg også overgive mig totalt til Triumphs serie MAGIC BOOST, som blev lanceret her for et par måneder siden. Serien er designet til at giver perfekt støtte og løfte og fylde, men samtidig være ekstremt komfortabelt. Bh’erne er med en blød og fleksibel plastbøjle og har, ligesom trusserne, sømløse kanter, så det sidder flot under tøjet.

Du kan vælge mellem tre forskellige typer bh alt efter din kropstype, og fire forskellige fine trusser. Der er også en shapewear underkjole og et par langbenede trusser. Det er ikke, fordi serien gør så meget væsen af sig – og det er måske ikke den, der drager dig, lige når du kommer ind i butikken. Men prøv det! Det sidder som en drøm – og giver en drømmefigur!

Vælg:
The Lift-up: Hvis du har brug lidt ekstra fylde øverst. Den løfter og runder og giver barmen et mere fyldigt look.
The Shape-up: Hvis du i forvejen har en stor barm og ønsker en naturlig fylde. Bh’ens sidepuder giver en mild push-in effekt og runder brystet.
The Push-up: Hvis du har en mindre barm og gerne vil opnå lidt ekstra fylde med en bh, som runder og løfter brystet. Den har desuden dyb udskæring, så den ikke ses under nedringede bluser og kjoler.

magic-boost-triumph-push-up

Jeg valgte push-up modellen, som er helt perfekt til mig. Jeg valgte den i den nude farve, men serien fås også i sort og i en sød lavendel. Da jeg fik prøvet den høje shapewear trusse, var jeg solgt – den sidder fantastisk og så er den både klædelig og ret sexet. Der er altså ikke noget mormortrusse over den! Sættet er vildt flot, når det kommer på.

Magic_Boost_HWPAN_Size 36-48_DKK 399

Jeg er ret sikker på, at der vil være en perfekt kombination af den helt rigtige bh, trusse – og farve – til næsten enhver kvinde og til enhver lejlighed. Jeg kan kun anbefale at lade det komme an på en prøve.

Du kan se det hele på Triumps hjemmeside her

PS. Skulle du have lyst til at være blandt de første til at se Triumps nye – og ret cute – reklamefilm, så kig med her:


billede

Indlægget er sponsoreret af Triumph, men holdninger og ord er 100% mine.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.