En pæn frakke fuldender looket!

 

pæn frakke

En pæn uldfrakke er noget, jeg har været på jagt efter et stykke tid. Sådan een, jeg sparer lidt på til dagligt, men som til gengæld vil fuldende looket med, hver gang jeg skal ud og være lidt “fin”.
Det er lidt en luksus at have en ekstra “pæn” frakke, men til gengæld vil den holde i mange år frem og hver gang sætte prikken over i’et, når man har iført sig en kjole og et par høje hæle.

Frakken skal være klassisk og i en god kvalitet, så det kan holde i årevis, når jeg endelig investerer i sådan noget. Den måtte i øvrigt meget gerne være lyseblå, hvilket ikke har gjort sagen nemmere, for jeg havde en gang en drøm af en lyseblå frakke i den helt rigtige farve, som desværre fik besøg af nogle møl i mit klædeskab. Men nu er det endelig lykkedes at finde en afløser – den er fra Naja Lauf n.1 og hun er bare så super god til god kvalitet i både design og holdbarhed.
Jeg har faktisk en anden gammel favorit fra hende i mit klædeskab, som du kan se længere nede. Den skrev jeg om for syv år siden i 2012, og jeg har den stadigvæk og elsker den!

uldfrakke lyseblå

Den nye frakke er i et fint snit med detaljer ved ærmerne og moderne vidde og rund hals. Jeg føler mig lidt prinsessagtig i den (på den gode måde), og får mange komplimenter for både farven og for snittet, som nogle kalder helt Jacqueline Kennedy-agtig. Det lapper jeg selvfølgelig bare i mig 🙂

naja lauf frakke

Her i kulden styler jeg frakke med enten et lækkert tørklæde eller med min løse sorte pelskrave fra MaxMara, som jeg købte for 8-9 år siden. Det er sådan en ting, som man bare aldrig skal skille sig af med, fordi den er en evig smuk klassiker. Den har boet nogle år i gemmerne, men er kommet frem til ære og værdighed igen.

 

pelsekrave maxmara

Så gik der lige 6 år, men min cardigan fra Naja Lauf har jeg stadig!

Jeg lovede at vise dig et andet eksempel, eller skal vi kalde det et bevis på, at Naja Lauf bare er noget, der holder. Det her billede er fra 2012!!!! Fra mit første år her på bloggen.

Jeg gået fra 46 til 52 år  – og cardiganen er lige blevet lappet på det ene ærme, men jeg elsker den stadig! Hold op, hvor har den været pengene værd. Og hvis du er i tvivl, om det mon kan være rigtigt, så kan du se det gamle indlæg fra november 2012 her.

Billedet er i øvrigt taget af dygtige Anja Ekstrøm

naja lauf cardigan

 

Det var min nye frakke, og lidt om, at kvalitet betaler sig i det lange løb. Også for miljøet!
Det handler om at finde det helt rigtige, og det kan selvfølgelig nogle gange være svært. Men hellere vente indtil det rigtige dukker op, og så ellers holde sig til gode designere, der leverer en god kvalitet.

Du kan tjekke Naja Lauf ud på hendes hjemmeside NajaLauf.com hvor du finder Naja Lauf og hendes mærke n.1.

 

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.