En drøm af en nederdel

En drøm af en nederdel

I går levede jeg en efterhånden gammel drøm ud om en nederdel med masser af vidde, lidt a la Dior, og endte med at springe ud i det og købe hele dette look hos Pourquoi i Nordre Frihavnsgade i København. Faktisk skrev jeg om min drømmenederdel allerede i starten af 2013 i dette indlæg – men først nu skulle det altså være!

pourquoi_nederdel

Nederdelen er en one size slå-om model i en fed satin, der fylder rigtigt flot (kan også sættes op som kjole). Den fås også i et blødere stof, som går lidt mere lige ned. Den er af mærket Tales of Rebels og fås kun hos Pourqoui – som i øvrigt oplyser, at den er på vej i flere farver. Nederdelen koster 2.000 kr., men er også en investering for livet.

Til nederdelen har jeg valgt at sætte en hvid, lidt mere casual, skjorte som kontrast. Den er fra Anine Bing og er i det hele taget et fantastisk basiskøb, som kan bruges til nærmest alt.
Jeg kunne have valgt at style med alt fra t-shirt til blondetop – den nederdel kan det hele.

Skoene fra Sam Edelman (til 1.150 kr.) var jeg nød til at have med, da jeg først have stukket fødderne i dem. De er i sort lak, spids tå – og som det ses på billedet, er hælen perfekt og smukt placeret i forlængelse af hælen. Og så er de gode at gå (og danse i), for det hele blev afprøvet til fest i aftens til langt ud på natten. De vil også holde en evighed.

Billedet (og et par stykker mere) er i øvrigt lagt på Instagram, hvor du kan følge mig og løbende se forskellige outfits, billeder fra hverdagen, indretning m.m.
Det kunne være hyggeligt, hvis du har lyst til at kigge ind på @Voksenlivsstil på Instagram.

 

5 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.