Ankommet til Ashwem i Goa!

Palm grove goa

Så er vi kommet til Ashwem i Goa! Knap 19 timer fra vi gik ud ad døren hjemmefra og tog toget til lufthavnen kl. 05, til vi ankom til hotellet kl. lidt over 4 om natten lokal tid (vi er 4½ time foran herude). Det var egentlig ikke så hård en tur, som jeg havde frygtet og især den første og længste del fra København til Doha gik hurtigt pga. det komfortable fly og gode service og filmunderholdning om bord hos Qatar Airways.
Told og visatjek gik glat og hurtigt, hvilket er en af fordelene ved at ankomme midt om natten.

Sidste del, bilturen på 1½ time fra Goa lufthavn til Palm Grove Beach Resort i Ashwem, som vi havde booket hjemmefra, var ret speciel. Dels bliver der kørt stærkt, til tider nærmest hasaderet, dels var bilen ikke af en speciel betryggende standard, men vi kom helskindede frem i nattemørket. Der var utroligt nok en del trafik.

Palm grove goa
Fra affald, herreløse hunde og køer i vejkanten, og en trafik, hvor de kører som vanvittige, åbenbarede Palm Grove resortet sig så endelig til sidst for os som en fredelig og smuk oase af planter og træer – og forenden den smukkeste brede og nærmest uendelige strand.

Ashwem beach goa

Den lange rejse er lynhurtigt glemt, og man falder med det samme ned i ro og nærvær i samklang med naturomgivelserne. Afbrudt bliver man dog jævnligt af sælgerne på stranden, som faldbyder saroner, tørklæder, kjoler, halskæder, massage, fodbehandlinger, manicure m.m. Det er en del af charmen, og de er søde.  Jeg har købt en strandkjole i dag (til 100 kr.), pink til min lige nu danskerblege hud – mest for den smukke unge ottende måned gravide kvindes skyld, der slæber rundt med alle sine varer på stranden ♥

Palm brach resort

Stadig træt efter rejsen – og nu med vinterbleg danskerhud i indisk strandkjole.

Palm Grove Resort er endnu federe, end jeg havde forestillet mig! Der er bare gennemført cool indisk stil, afslappet og enkelt, og det indbyder til at have det rart med masser af puder og bløde møbler. I vores bungalow er der både figurer og træting i den hele rigtige stil, så jeg glæder mig til at se, hvad jeg finde på markederne i løbet af ugen.

Udenfor, hvor mørket er ved at falde på, bliver der tændt levende lys og røgelsespinde og lamper i træerne – hundene gør, det skramler lidt fra restauranten, og vinden og bølgerne suser – her er en helt fantastisk stemning. Folk er søde og venlige.
Stedet indbyder til at være i nuet, så nu vil jeg gå ud og nyde det. Men jeg skriver igen om et par dage ♥

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

3 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Uhadada så lækkert 🙂
    I må virkeligt nyde jeres ferie i de nye omgivelser og med varme og sol 🙂
    Så smuk du er, i den kjole du har på, i den fine hængestol 🙂

    Svar
  2. Marianne
    Marianne says:

    Det lyder pragtfuldt – og som det Goa, jeg kender. Vi købte også tøj hver dag, vi gik hjem fra stranden. Det er jo nærmest ikke til at lade være. Rigtig god ferie til Jer begge. Glæder mig til at høre mere.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.