Uge 35 – Fokus og Favoritter!

Endnu en uge er fløjet afsted, og vi har taget et stort skidt mod en normal hverdag efter flytningen. Det er så skønt at kunne tage den lidt mere med ro og gøre de ting, vi plejer.
Og det går nu faktisk meget godt med det – vi er sejlet ud og nyder sensommeren og suger det sidste ud af sommerlandet. Lige nu sidder jeg i båden og skriver. Vi befinder os i et stille og hyggeligt Hornbæk, out of season – eller næsten i alt fald – med al den ro, vi præcis elsker og har brug for.


Der er dømt joggingbukser, lidt varme på båden, te på vej og slik i skålen – og et par gode bøger venter.

Mine medbragte bøger til turen!

Jeg glæder mig til at læse den sympatiske chefredaktør på Femina, Camilla Kjems, være hudløs ærlig om et tema, som jeg tror, at rigtigt mange af os kan relatere  til: hvordan nyder man livet og vender sin psykiske sårbarhed med stress og angst til den største styrke? Allerede på forsidebilledet signalerer hun sin nøgenhed, og hun åbner for sin personlige historie om 20 års depressioner og angst, som hun tager udgangspunkt i, når hun i bogen taler med psykologer, præster, terapeuter og en hjerneforsker.

Jeg kan sagtens læse lidt i begge bøger på turen, for Mellem Os er en dejlig novellesamling af en række danske forfattere, der alle forholder sig til familien som tema. Jeg er allerede startet og elsker de små vidt forskellige historier om, hvor familierelationer kan bringes os hen i livet.

♥♥♥♥♥

Nu, hvor der er ved at være styr på vores hus – så er det ved at være tid til igen at få fokus på mit andet “hus”.
Nogle kalder det deres tempel, men det er måske så meget kropsdyrkelse igen. Men det hylster, vi først og fremmest bor i, kroppen, skal man trods alt ikke negligere, så jeg var ude og løbe en tur for første gang i over 3 uger i dag! Jeg vil ikke sige, at overskuddet helt var til det endnu, men ud kom jeg og løb 6 km. Wow, den var hård! Men jeg er i gang igen, og det er dejligt (især bagefter).

Uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er moderat motion bare vejen til et sundere, raskere – og gladere liv.
Den næste tid, så skal der mere motion tilbage på programmet igen hos mig, nu hvor der igen er både tid og overskud og kræfter. Fitnesskortet skal støves af og jeg skal finde ud af, hvordan mit program nu skal sættes sammen. Det bliver noget med løb og styrketræning, lidt yoga og måske eet eller andet hold af en art. Det kommer jeg tilbage med! 🙂

Ugens favoritter!

I denne uge var jeg en tur oppe og besøge min dygtige veninde Lotte Moliin og købe nogle musthaves fra hendes nye fine efterår/vinterkollektion.

En sort sweatshirt med LOVE sølvtryk, som jeg faktisk har på lige nu.
Den smukkeste klare blå sweater med hulmønster, som bare lyser op og er helt perfekt i pasform og farve.
Det lange tørklæder bagved kan peppe ethvert look og enhver jakke eller bluse op. Som skabt til den blå sweater.
Og til sidst en skjorte i trendy lilla og med den fedeste flæser og elastik ved ærmerne. Den skal ses på – den er fantastisk flot og virkelig iøjefaldende – men den, og de andre ting, kommer du helt sikkert til at se mig i inden længe ♥

En beautyfavorit bliver det også til i denne uge. Jeg er storforbruger og kæmpe fan af hårolier! Det er dét produkt, som jeg primært bruger til både vådt og tørt hår og som jeg ikke kan få nok af. Jeg har flere favoritter, som jeg veksler imellem og er altid på jagt efter den gode olie til mit hår med naturkrøller.


Björn Axén Hair Oil Smooth & Shine med arganolie er en meget rig olie, der virkelig giver god fugt og pleje til håret, men uden at fedte. I et hår som mit, hvor jeg gerne vil samle krøllerne og spidserne og undgå krus, er den helt perfekt og er røget direkte ind blandt favoritterne.
På det øverste billede, kan du jo faktisk se mit hår – loose søndagshår, kun lufttørret med Axén arganolien. Ikke noget styling eller noget fint, men trods alt nogle rimeligt pænt samlede krøller og så er det samtidig både blødt og luftigt.

♥♥♥♥♥

Nu vil jeg snart sige godnat og ønske en skøn ny uge her fra Hornbæk. I morgen går vores tur til Gilleleje, og på tirsdag er vores lille miniferie slut igen og vi skal hjem og nyde vores nye vidunderlige hus og nabolag.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.