Uge 15 – Fokus og favoritter! Fifty-Two and I love you…

Jeg kan jo ligeså godt gå lige til sagen! Det er min fødselsdag i dag. 52 år!
Fifty-two, som jeg sagde lakonisk i morges – og hvortil min mand hurtigt svarede, ……And I love you.

Jeg har så meget at være taknemmelig over, og så er det jo ingen sag at blive….ja, blive hvad? Ældre, midaldrende, halvgammel, senior (jeg har på det sidste flere gange stødt på, at seniorer blev omtalt som dem over 50). Nej, jeg er ikke senior, ikke gammel (endnu), men moden og voksen.
Og, som jeg ofte skriver her på bloggen, så er alder ikke så afgørende. Især ikke så længe, vi er aktive og nysgerrige og holder os i gang (og er så heldige at have et godt helbred).

♥♥♥♥♥

Som du måske læste, så holdt jeg fødselsdag for familien i går. Det var en hyggelig og dejlig dag, og i dag, hvor jeg sidder her alene og skriver, er der alligevel noget magisk over dagen. Jeg bliver aldrig for gammel til at føle noget særligt på min fødselsdag. Og jeg elsker stadig historien om den dag, jeg blev født, den 15. april 1966, hvor det nær kunne have end helt galt, fordi der var en gigantisk snestorm og alle veje var helt lukkede dagen før. Mine forældre fik lige netop kæmpet sig frem til sygehuset, hvorefter min far blev skældt huden fuld for at have kørt selv (min mor nægtede at komme med ambulancen), og derefter sendt hjem igen.

Gaver bliver man vel heller aldrig for gammel til. Vil du se, hvad gemte sig i mine pakker?

De fedeste løbesko fra Nike, geniale Apple AirPods, yndlings-bh Sexy Angle fra Triumph, og yndlingstrusser i model Firecracker fra Love Stories, smukkeste krukke fra Lucie Kaas, Royal Copenhagen kop med snerle, den bedste overlak i verden fra Dior og dejlige gavekort til Magasin ♥

Og så lige Sparkling Rosé (den er go’!) og den fineste Happy Birthday chokolade fra Hotel Chocolat! 

Ugen har også budt på et dejligt besøg fra min bloggerkollega, søde Pia ovre fra Fiftyfabulous.dk, som var på besøg med sin hund Fili. Vi er ikke mange modne bloggere, så vi må stå sammen, og så nyder vi hinandens selskab – og det gør de to firbenede damer i øvrigt også.

Og så har jeg ellers ræset rundt til hele 7 pressedage inde i København. En slags åbent hus på PR-bureuaerne, hvor man hygger sig og netværker og kan tjekke alle nyhederne ud og se, hvad der kan være interessant at se nærmere på. Hvis du følger med på Instagram, har du sikkert set en del fine billeder allerede.

Nu må jeg altså slutte her på min fødselsdag med ønske om en rigtig dejlig søndag.
Inden længe skal jeg nemlig være klar til at gå ud af døren og til rund fødselsdag, og så skal der lige gøres klar til åbent hus. Lidt tidsoptimist vil man vel altid være. Det vokser jeg vist heller aldrig helt fra ♥

4 replies
  1. Birgitte Bonde
    Birgitte Bonde says:

    Dejligt indlæg og skønne gaver 🙂
    Det er da ingen sag at fylde 52, når man ser ud og er som dig <3
    Kærligst
    Birgitte

    Svar
  2. Malene H.Christensen
    Malene H.Christensen says:

    Sikke et dejligt fødselsdagsindlæg <3 Smukt repliceret af Sten og det var da en skøn måde at begynde dagen på. Hvor er det nogle æstetiske sager, du har fået – smuk kop! Allernederst (fra pressebillederne, tror jeg) er der en bh. Hvor er den fra? Jeg har ledt og ledt efter en blød en med stropper som de der – og der er den jo! 🙂 Kh herfra <3

    Svar
  3. Pia
    Pia says:

    Tillykke med dagen – du er fiftytwo, men også den smukkeste FiftyFabulous kvinde jeg kender! Fili sender også de kærligste hilsner ❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *