Interview om alder, hudpleje og livsstil på Liv Live – se videoen!

Interview om alder, hudpleje og livsstil på Liv Live – se videoen!

imedeen_liv_live_2016_125Hvis du har lyst til at høre lidt om, hvordan jeg ser på emner som alder, selvtillid og pleje af sig selv og sin hud – så se med på videoen fra i lørdags, hvor jeg blev interviewet på magasinet LIV’s læserarrangement Liv Live 2016.

Her fortæller jeg både lidt om bloggen og hele baggrunden for den, og om at jeg ikke ser alder som værende så vigtig. At skønhed i høj grad også kommer indefra, og at det er vigtigt, at vi taler både os selv og hinanden op! Du kan også høre lidt om, hvad jeg gør for at pleje mig selv og fremstå som den bedst mulige udgave af mig selv – uden at være fanatisk!
Endelig kan du høre om mine gode erfaringer med Imedeen, som er verdens første og ældste hudplejetilskud, der reducerer rynkerne indefra. (Det kan du i øvrigt også læse om her).

Det er nok for de fleste af os ret grænseoverskridende at se sig selv på video – men set i bakspejlet kan jeg i alt fald stå inde for hvert et ord (på nær måske joken om min mand – lidt – mænd ser nok bare ikke ikke så meget, i alt fald ikke dét, vi gerne vil have – men han er nu sød og dejlig alligevel ♥).

Det er mit mål med bloggen at forsøge at inspirere andre voksne kvinder til, at alder er meget mindre vigtigt end stil og personlighed, og at vi stadig kan være lige så smukke, spændende og fantastiske, uanset alder. Og at vi selvfølgelig ikke skal give op på at følge med tiden og gøre alle mulige sjove og gode ting for os selv, så vi hele tiden bliver den bedste udgave af os selv både udenpå og indeni.

Tak, fordi du læste med – og måske havde tid til at kigge lidt med på videoen!

Kærlig hilsen Jeanette

PS. den blomstrede kjole fra Moliin kan fås på min webshop her (der er stadig et par stykker tilbage 🙂 )

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *