Kom indenfor – i stuen. Se indretningen og de nye veloursofaer!


Så er turen kommet til at byde velkommen indenfor og vise indretningen i den store af vores to stuer i det nye hus frem.
Vi har boet her i 1½ måned nu og jeg synes, vi er kommet rigtigt langt. Der er ikke så meget på væggene endnu, men ellers er der sket rigtigt meget. De nye blå veloursofaer er endelig landet og har fuldendt min vision om farverne i de to stuer.

Før, jeg viser dig detaljerne i indretningen, får du lige et før- og efterbillede, så du kan få indtryk af, hvordan vi har sat vores præg på selve rummet. Jeg har valgt kridhvide vægge, mens gulvet til gengæld er gået fra hvidt til afslebet og behandlet med hvid sæbe.



Den indbyggede reol er væk (der er en flot indbygget reol i den anden stue) og erstattet af en pudderrosa væg og en række turkis kvadratreoler.

De nye blå sofaer er i kongeblå velour, og du kan nok fornemme min idé om, at der skal være en rød tråd til den mørkeblå vægfarve i stuen ved siden af.
Sofaerne hedder Julia Lux og er købt i Ilva. Maleriet af Johnny Madsen har vi fundet på Lauritz.com. Den lyse lænestol er Ro fra Fritz Hansen.
Gulvtæppet er så fint med de små rosa detaljer. Det er fra Jotex.

Det giver utroligt meget til indretningen at bryde med en blomstret eller mønstret pude, som jeg har gjort her i sofaerne.
Jeg var umanerlig heldig at denne fantastisk smukke pude fra Nordal passede fuldstændigt i farven og i stoffet.


Og Ox Chair’en henne i hjørnet er også lige blevet blødt op med en blå velourpude, der matcher, også fra Nordal.


Standerlampen på bue er lidt af en drøm, der er gået i opfyldelse! Nu har jeg plads til den, og den bryder og opdeler ovenikøbet den aflange stue på smukkeste vis. Den er med tre led-pærer og lysdæmper og giver det hyggeligste lys. Modellen er Twiggy fra Foscarini.


Bagved kan du skimte mit ternede konsolbord og den grønne Petite Machine lampe, som jeg købte for et par år siden og også er helt vild med.


I den anden ende af rummet, hvor vi har fjernet den store indbyggede reol, kan du se den rosa væg.


Jeg har valgt en umiddelbart lidt vild farvekombination med en rosa væg og den turkise reolrække fra Walter Grey, men jeg skal hilse og sige, at den har en wow-effekt, når folk kommer ind og se det. Det to farver kan noget sammen, og den klassiske reolrække bliver pludseligt noget helt andet I en anderledes farve, end man ellers forventer.


Den anden stue vil jeg komme tilbage til om et par uger – her venter jeg nemlig på et par nye borde, for at gøre indretningen helt færdig. Men som du kan fornemme er der nogle gennemgående farver i de to rum. Det ene har en blå væg og en rosa sofa, mens det andet har en rosa væg og blå sofaer. Den turkisgrønne går igennem i hhv. reolerne og i det store maleri i rummet ved siden af.

Jeg glæder mig til snart at vise dig den lille stue, og håber indtil videre, at du synes om, hvad du ser og måske endda kan finde lidt inspiration til din egen indretning.

4 replies
  1. Signe Op.
    Signe Op. says:

    Hold kæft, hvor er det pænt! Suk, altså.. 😍
    Ka’ man blive et slags feriebarn hos jer? Vil egentlig godt betale for det, haha! 😉

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      hej Signe,
      hehe, det lyder som om, det faktisk kunne blive ret sjovt at have dig som feriebarn! Det kunne være, det var værd at give en tanke.
      Og tak! 🙂

      Svar
  2. Tina
    Tina says:

    Meget smukt sammensat:-)
    Flot maleri som står perfekt til sofaerne:-)
    Hvor mange billeder har du malet?
    God søndag til jer.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tusind tak 🙂
      jeg kan desværre ikke prale af at have malet nogle af stuernes malerier, men jeg har lavet en del gennem tidens løb og har planer om at komme i gang igen. Så hvem ved, måske kommer der snart noget på bloggen.

      KH og god søndag til dig
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.