Den ultimative bordlampe

petite-machine-lampe

Jeg har det lidt med lamper, som jeg har det med sko. Er par lækre sko kan løfte nærmest ethvert outfit og give den gamle garderobe nyt liv. Det samme gælder med lamper – den helt rigtige designerlampe kan ændre og gøre en kæmpe forskel i boligindretningen. Og de klassiske designs holder i årevis, ja for evigt. Se bare fx Arne Jacobsen, Verner Panton og BestLite. Med den helt rigtige lampe kan et gammelt bord fra loppemarkedet ligne to millioner.

Den danske designtradition kan nu føje endnu et ikon til listen – Petite Machine fra Lindholdt Studio! For mig er det simpelthen den ultimative bordlampe lige nu. Den helt rette blanding af retro og moderne og i et design, der er en ægte klassiker værdig. Det er et køb, der bare holder 100%, både i udseende og funktionalitet!

Jeg har været forelsket fra det øjeblik jeg så den hos Beau Marché for nogle måneder siden. Men besluttede mig for at være fornuftig og først at rydde lidt ud og sælge nogle ting på DBA – så kunne jeg nemlig med god samvittighed gå ud og spendere de 4.200 kr., den koster. Jeg har dermed vekslet nogle ting, som jeg egentlig ikke var særligt glad for, med et basiskøb, som jeg er sikker på ALTID vil være fed.

petite-machine-groen

Jeg har, som du kan se her, købt den i den nye smukke støvede grønne, Moss, men den fås også i sort, grå, hvid og lyserød – de er fantastiske alle sammen! De giver også et rigtigt godt og varmt lys, ikke at forglemme. Den lyserøde er da også lige til at spise!

petite-machine-bordlampe-lyseroed

Petite Machine er designet i 2014 af de to danske brødre bag Lindholdt Studio, Martin og Flemming Lindholdt Madsen, og findes desuden som mindst lige så fantastiske gulvlamper.

 

Du kan købe alle lamperne onlinr hos BeauMarche.dk. Butikken og cafeen i Ny Østergade i København er også altid et besøg værd – en af mine absolutte yndlingsbutikker! 

 

petite-machine-bordlampe-sort

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.