Nu skal buketterne være vilde!

Nu skal buketterne være vilde!

Det er blevet moderne at gå ud i haven og naturen og lave sine egne smukke buketter, der ikke er stramt og fint bundet. Nu skal de være vildere og mere naturlige, fylde, gerne være blandede og have højdeforskelle. Blandt mine favoritter, som er på vej i min have lige nu, og som efterhånden er til at betale i butikkerne, er pæoner, eller bonderoser.

buketter-fra-haven-bog
Billedet er fra den nye fine og inspirerende bog Buketter fra naturen og haven, hvor Margit Engen og Peter Bilde Fogh rammer lige ned i den nye – og i virkeligheden gamle og nostalgiske – blomstertrend.

Her får du virkelig inspiration til at gå i haven eller i naturen – og bruge det forhåndeværende – til at skabe de smukkeste buketter og dekorationer. Der er udførlige beskrivelser af planterne og blomsterne, og til hvad og hvordan du sætter dem sammen, og ideer til utraditionelle vaser.
buketter-fra-naturen-og-haven-bog

Bogen er i sig selv smuk som en blomst at have liggende fremme, og jeg tænker, at den kunne være et skønt alternativ til en buket som fx værtindegave. Så kan vedkommende selv gå ud og lave en masse fine buketter! 🙂

Bogen koster ca. 250 kr. her på Saxo.com (affiliate link)

Jeg må lige slutte af med endnu et af de mange flotte billeder fra bogen – for det er ren barndom, sommer og farmor for mig med kornblomster, valmuer og margueritter. Så bliver det ikke mere dansk sommer! Dejligt, at stilen er tilbage.

vilde-buketter

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.