Se min makeover af det gamle badeværelse!


Nu kan du se, i alle detaljer, hvordan vi har lavet en makeover af det eksisterende badeværelse i vores underetage. Vi bor jo på tre etager i vores nye engelske rækkehus, og der er også et badeværelse helt øverst på 1. sal. Det har vi lavet helt nyt og har slået det gamle badeværelse sammen med rummet ved siden af.
Men i dag skal det handle om det nederste badeværelse, hvor vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksisterende og give det et helt nyt look og faceliftet det for langt færre midler, end det ville koste at bygge helt om.

Gulv, vægge, installationer og badekar er bibeholdt, mens vi har udskiftet loftet, toilet, vask og armaturer. Og så er jeg sprunget ud i en helt mørk grå, der matcher fliserne på gulvet og understreger det huleagtige i rummet, som er uden vinduer. Gulvet har jeg ligget på alle fire og skuret med en grydesvamp, sæbe og skurepulver. Og resten er mindre accessories i form af nye lækre håndklæder og bademåtte, et sølvspejl, lædergreb på skabene og en wallsticker til at bryde det mørke og bløde det lidt op. Men lad os kigge nærmere på det hele.

Her er vi så gået i gang med at maltraktere det hele! Loftet var en form for falsk ovenlysvindue, som vi valgte at udskifte med et glat loft med fire spots. Ideen var at gå modsat og dyrke det huleagtige i rummet og give det et moderne mørkt look.
Det limede spejl blev taget ned og erstattet med et  sølvspejl, jeg havde i gemmerne, som giver et mere varmt og hyggeligt udtryk.

Toilettet havde jeg forlængst valgt skulle være dette Spira Art fra Ifø. Designet er let og pænt, og den nye overflade og åbne skyllekant gør det vitterligt meget let at holde rent. Du kan læse mere om mine toiletovervejelser i indlægget her  – eller se det gulvstående Spira Art toilet hos Ifö her.

 

Toilettet er ekstra hygiejnisk med den berøringsfri betjening!

Den nye vask endte jeg med at vælge i tråd med toilettet – en Ifö Spira Art vask, simpelthen. Også super pæn, hvis du spørger mig, og ovenikøbet til at betale (ca. 1.000 kr.). Den fås i både 60 cm. og 70 cm., hvor jeg har valgt 60 og igen er vi ude i en speciel rengøringsvenlig glasur. Du kan se mere på Ifo.dk.

Dér, hvor vi har fyret den af, er til gengæld med de to nye armaturer til hhv. vask og badekar med blandingsbatteri og håndbruser. Tyske Dornbracht er i absolut topklasse, når det gælder både design og kvalitet. Jeg hører fra min VVS’er, at har man først Dornbracht installeret, så behøver man ikke se ham igen, for det holder bare. Og det er altså også bare lækkert kram hele vejen igennem – og dertil smukt, enkelt og elegant.
Til dette badeværelse er vi gået med en helt klassisk krom i modellen Dornbracht Lissé.

Det var de stor ting! Så nu til alle detaljerne. Først og fremmest naturligvis farven på væggen, som er fra Flügger og hedder Neutral Grey 8.
Til at spille op mod den meget mørke – som jeg selv elsker – har jeg valgt tilbehør i hvidt.

Jeg er vild med de harlekinmønstrede håndklæder og bademåtten, der er som den blødeste drøm at træde på. Serien hedder Diamant og er fra Juna.


Toilettaskerne, der ligesom spejlet, giver både hygge og varme til rummet, er fra Nordal.

De indbyggede skabe har fået sorte lædergreb, igen for at tilføre noget varmt og organisk til rummet. Dem kan du læse mere om i indlægget her.

Til sidst har jeg valgt at købe en hvid wallsticker med blomster for lyse lidt op på det grå og give det lidt pynt på den store flade på væggen over badekarret. Jeg fandt den hos Sohu-shop her.
Den satte lige prikken over i’et, og jeg må bare sige, at jeg er endt med at blive helt vild med det rum og ganske stolt over resultatet.

Jeg håber, du kan li’ resultatet af min badeværelsesmakeover. Måske kan ud også selv finde inspiration til, at du med få, og absolut ikke nødvendigvis dyre, virkemidler, kan forny og sætte sit personlige præg på et gammelt badeværelse. Og at man ikke skal være bange for at hoppe ud i farver, heller ikke de mørke.

6 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Meget smukt resultat:-)
    Jeg kan godt lide valget af farven, den giver en flot dybde og got atmosfære på badeværelset:-)
    Og jeg er selv til jeres valg af spejl fremfor de typiske store flade badeværelses spejle.
    Hilsner og en dejlig dag;-)

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Det er virkelig skønt at høre, kære Pia. Ja, farverne sniger sig vist ind på os alle og bliver svære at komme udenom – også, hvis vi skal tro trendforskerne.
      Så spring ud i det!
      KH og en dejlig weekend til jer.
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.