Advent og den første julepynt

Advent og den første julepynt

 

julepynt-blog-5Nu er det tid til at få det første julepynt frem. Jeg finder lidt nye og lidt gamle yndlingsting frem og stiller dem, så de passer ind i indretningen, så det hygger uden, at vi bliver kvalt i alt for mange ting og farver.

Denne store lærkegren har allerede stået i en krukke i et par uger, og jeg fylder langsomt mere og mere pynt på. Her de enkle og moderne ting fra Nordstjerne. Bemærk det nye hyggelige filtkræmmerhus.

2014-11-30 12.56.23julepynt-blog-6

Adventsdekorationen må jeg indrømme er hurtigt overstået. Jeg elsker at pyntet et fad med fint julepynt og lidt kogler eller andet fra naturen.

Advent-dekoration-fad-blog

Lækregrene er stadig meget in – brug fx også de små tynde sidegrene til at binde om lysene.

Advent-julepynt-blog

Der er ikke noget så skønt og taknemmeligt at pynte som trapper – både ude og inde – fordi du så let som ingenting kan fordele og forskyde tingene og lave smukke opstillinger. Her er udgangspunktet en fin lanterne, hvor jeg har blandet kogletræ og grenkugler med julekugler og en enkel figur rundt om. Du kan også supplere med fx papirpynt og levende små granplanter.

julepynt-blog

Apropos træer har jeg her et lille cool nåletræ i en kurv, som bare pynter i sig selv.

julepynt-blog2

Til slut skal der selvfølgelig levende lys til og ikke mindst kalenderlys. Jeg har sat det store flotte kalenderlys fra By Nord direkte på bordpladen i køkkenet. Ikke så mange dikkedarer, det er smukt i sig selv.
Og duftlyset JUL fra Skandinavisk dufter bare så himmelsk af rigtig jul og lyser som en smuk rød julelanterne. Virkelig et par skønne bud på musthaves i år for alle, der gerne vil have lidt fornyelse.

Processed with VSCOcamjulepynt-blog-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan finde mange af tingene i min webshop Best of Nordic.

 

 

 
 

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

2 replies
  1. Bettina
    Bettina says:

    Hvor er det fint, jeg må vist få shoppet lidt i din webshop 🙂 Jeg vil rigtig gerne have fat i en stor lærkegren, og vil derfor høre hvor du har købt den henne. Så perfekt til julepynt. Kh Bettina

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Hej Bettina,

      Det lyder da bare rigtig dejligt! Ja, lærkegrene er også bare min favorit til julen – og de kan bruges til alt.

      Den store lærkegren er jeg så heldig at have fået – det er jo luksus, hvis man kender nogen, der har dem i haven eller kender et sted, hvor man kan tillade sig at snuppe en gren i naturen.
      Jeg har ellers set dem hos blomsterforretninger som De 4 Aarstider i Lyngby, men de koster dog en del (248 kr. for en gren mindre end min) 🙁

      KH Jeanette

      PS. Husk, at jeg har 15% rabat i Best of Nordic til og med i dag (Rabatkode Black weekend) 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *