Mormor pandesauce med Herbamare

Mormor pandesauce med Herbamare

Jeg burde egentlig kalde det en farmor-sauce, for min farmor var ekspert i at lave det, som hun kaldte “fidus-sovs“. Jeg elskede brun sovs som barn, og det gør jeg stadig. Ikke, at det er noget, vi får særlig tit, men når det endelig sker, smager det skønt. Og gerne med en ribsgelé eller, endnu bedre, min mors hjemmelavede stikkelsbærgelé til. Det gamle danske køkken er bestemt ikke at foragte.

pandesovs-opskrift

Fidus-sovsen er den jeg laver, når der egentlig ikke er meget at lave sovs af (sauce kan man vel dårligt kalde det). Til fx frikadeller eller hakkebøffer.

Selvfølgelig burde man have en bouillon eller fond liggende klar i fryseren, og jeg har da også længe overvejet at lave én og fryse den ned i isterningeposer. MEN, når det nu endnu ikke er sket, må man ty til den færdiglavede af slagsen – og her kommer Herbamare urtebouillon ind i billedet. Tidligere brugte jeg gammeldags bouillonterninger, men Herbamare virker lidt mere lækkert (smager endda fint at drikke som suppe). Pulveret er også nemt og hurtigt at dosere, og der findes en variant med lavt saltindhold, hvis du er bange for, at det bliver for salt. Og så er det økologisk og fyldt med urter.

Herbamare

Sådan gør du!

Når kødet er stegt og taget af, hælder du vand, eller gerne kartoffelvand, på panden og koger op sammen med resterne fra stegningen på panden.
Tilsæt 1-2 spsk Herbamare, salt og peber – og smag også gerne til med lidt gelé (eller sukker eller gastrik).
Skal det være helt autentisk, så husk kulør.
Jævn sovsen med meljævning eller maizena og kog godt igennem, så melsmagen forsvinder.

NB. Indlægget er skrevet på baggrund af en henvendelse om test af Herbamare fra A. Vogel, men det skal siges, at jeg nu allerede brugte det i forvejen 🙂

2 replies
    • Jeanette
      Jeanette says:

      hej Helle 🙂

      Du kan finde det hos Matas og i helsekostforretninger, men også i supermarkeder. Jeg ved fx, at Irma har det.

      Kærlig hilsen
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.