Uge 49 – Fokus og Favoritter!

Jeg var lige på nippet til at dømme ugens tilbageblik lukket på grund af juletravlhed, men nu kommer der lidt alligevel 😉

Som du nok har lagt mærke til, har jeg haft ekstra travlt med adventskonkurrencerne. Både den her på bloggen, hvor du kan vinde det lækreste sæt makeup fra Sensai i denne uge, men jeg har også lavet en lille film for Avéne, hvor jeg fortæller lidt om min egen hudpleje og udlodder deres nye serie DermAbsolut.
Jeg er stolt over at være udvalgt, sammen med tre andre bloggere, til at repræsentere DermAbsolu-kvinden, og dét de kalder better age, der dækker over, hvordan vi hver især kan gøre forskellige ting for at være den bedste udgave af os selv.

Det er her på Eau Thermale Avénes facebookside, at du kan se filmen og iøvrigt vinde de nye produkter.

 

Det handler om at få det bedste ud af tingene!

1. søndag i advent var det Heidi Ankersen, også kaldet Ib, fra bloggen IbByHeart, der kunne ses hos Avéne. Heidi er 48 år gammel og har siden hun var 30 kæmpet en sej kamp mod sclerose. Her kan vi tale om et menneske, der får det bedste ud af det, dér hvor hun er. Jeg kan godt love dig, at du skal lede længe efter et sødere, venligere, mere positivt og omsorgsfuldt menneske – og tilmed sjovt – menneske end hende! Og så er hun verdens største hunde- og i det hele taget dyreven.
Du kan besøge hende her på IbByHeart!

Heidi – Ib by Heart

 

Ude på egen hånd!

Som du måske læste i sidste uge, var jeg på en tre-dages pressetur til den klassiske kurby Karlsbad. Det var en rigtig fin oplevelse at besøge byen og opleve deres traditionelle spa- og kurtradition. (Du kan læse indlægget her.)

Selvom, jeg til dagligt flyver og farer og laver en masse ting på egen hånd, så har jeg en lille tilståelse, som i nogles øjne nok kan virke lidt underlig. Jeg er ikke ubetinget vild med at rejse – og normalt slet ikke alene, dvs. uden min mand.
Jeg har faktisk ikke været ret meget ude på egen hånd de sidste snart 12 år, hvor vi har kendt hinanden, så det var nok sundt at være afsted alene. Heldigvis betød det bare, at jeg savnede mit liv, min mand, hund og hus og bare glædede mig som et lille barn til at komme hjem.

Helt alene var jeg nu heller ikke, for jeg var i super godt selskab med Tina Appelt, som til dagligt er redaktør på My Daily Space. Hun er i øvrigt endnu en foxy lady med grå hår, og vi er snart mange i den klub, og det synes jeg bare er fantastisk.
Du kan møde Tina her på MyDailySpace.dk.

A star is born

Jeg har næsten ikke kunnet vente, siden filmen fik premiere i torsdags! Faktiske næsten ikke, siden jeg så traileren for noget tid siden. I aften skal det være, og heldigvis varer den 2 timer og 16 minutter.  Jeg glæder mig til at se Bradley Cooper og Lady Gaga i den anmelderroste nyfortolkning af A Star Is Born!!!!!
Så nu er opfordringen givet videre, hvis den skulle været gået din næse forbi.


Ugens favorit – en skøn lille værtindegave eller mandelgave!

I denne uge bliver det ikke en beauty-favorit, jeg udnævner men i stedet nye små Kolibri-bøger fra Gyldendal til ugens favorit!
Fordi, de er de fineste små klassikere og en super værtindegave – eller måske årets mandelgave! til 50 kr.!
Ægteskab, Penge, Storby og Drømme af henholdsvis Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Søren Ulrik Thomsen og Troels Kløvedal er blandt de første 5 skønne titler.

mandelgave bog

Og lige nu ikke mindst den 5. titel, JUL af H.C. Andersen!

h c andersen kolibri
Du finder den nye Kolibri-serie hos Saxo.com(reklamelink)

♥♥♥♥

Nu vil jeg ile afsted til biografen og ønsker alle en dejlig ny uge!

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.