Uge 39 – Fokus og Favoritter!

Jeg er nød til at starte ugens søndagsindlæg med en hyldest til Kim Larsen, som forlod os i dag. Han har – ligesom det gælder for de fleste – været en del af soundtracket til mit liv; fra værelset derhjemme, ungdomsårene, festerne, og til i dag, hvor numre som Kvinde Min, Dagen før, Joanna, Hvis din far gi’r dig lov og mange andre altid vil have en plads i hjertet hos mig.
Ingen anden sanger har vel gennem mere end fem årtier formået at indprente sig i den danske folkesjæl. Man kunne være enig i hans holdninger eller ej, holde mere eller mindre af hans musik, men han var uomtvisteligt en stemme i vores tid og bidrog med tekster og melodier, som de fleste af os kan synge med på. Han var på samfundets svagestes side, var beskeden og ydmyg og holdt fast i sin integritet. Selvom, han kaldte sig selv for spillemand og popsanger, gavn han os, nok simple, men også poetiske og smukke tekster, som vil bestå i eftertiden.
Jeg vil savne vores gavflab!

Som et strejf af en dråbe
fik vi lov til at håbe
på de ting som skal komme
før end livet er omme

♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Og mere om soundtracks til livet – i går var vi et smut tilbage til 70’erne, hvor jeg ganske vist ikke var så gammel, men den glitrende diskotid strakte sig jo trods alt også ind i firserne. Og en kostumefest er under alle omstædigheder festligt!


Der var nylonparykker og polyester for alle pengene (der var endda et spædbarn i gule trompetbukser) – og Sten og jeg holdt os selvfølgelig heller ikke tilbage. Sådan en temafest kan bestemt anbefales, hvor alle er lidt ude af de normale roller og lidt mere løsslupne fra første minut.

Festens midtpunkt var min veninde Christina, som lige er rundet de 50. Fuld af livsglæde og vigør. I gang med en ny uddannelse og altid fuld af energi og nye projekter.

Jeg må i øvrigt lige prale lidt – for både Christina, hendes datter Sophia, og hendes mor Lone læser fast med her på bloggen!

3 generation! Det gør mig godt nok stolt. For det er jo netop dét, som jeg synes, det handler om – at livsstil og smag og de mennesker, vi er indeni, er langt mere interessant end alder.

Ugens beautyfavorit!

Da jeg forleden blev klippet hos Copenhagen Hair Spa, blev jeg introduceret til WOW Dream Coat, der er, som du kan se, et prisvindende produkt. Det fås nu i Danmark – og jeg må straks udnævne det til denne uges beautyfavorit.
Det er en helt ny slags anti-fugt og anti-statisk spray, som bedst kan beskrives som en usynlig regnfrakke til håret.

Dream Coaten bruges i vådt hår, hvor det sprayes på sektionsvis, så hele håret behandles. Derefter vil du få et glat og silkeagtigt hår – selv i fugtigt vejr.
Effekten holder op til 72 timer og 2-3 hårvaske.
Den er ideel til hår med tendens til krus fra naturens side, til hår med statisk elektricitet, eller hår, der har tendes til krus pga. farvninger eller andre kemiske behandlinger.

WOW Dream Coat aktiveres ved varme, så det er vigtigt, at du bruger føntørrer eller glattejern bagefter. Derefter kan du i øvrigt sagtens bruge andre stylingprodukter som vanligt.
Det unikke er, at glatheden i håret holder de næste 2-3 dage!
Produktet er meget let og mærkes slet ikke i håret andet end ved en blød og lækker overflade.

Fås hos bl.a. Cph. Hair Spa i Nansensgade.

♥♥♥♥♥

Det er nu snart 6 uger siden, at vi flyttede ind i vores nye hus og vores hjem og liv er ved at falde på plads igen! (halleluja, det er dejligt)
Vores nye sofaer kom i fredags, og dem – og stuen – skal jeg selvfølgelig vise dig i næste uge 🙂
Her kommer den bl.a. også til at stå på styling og foto til Magasinet Liv og meget andet godt, som jeg har i diskoærmet.

Så jeg håber, vi ses i den nye uge ♥

1 svar
  1. Tina
    Tina says:

    Tillykke med din veninde:-)
    Og hvor ser I flotte, farvestrålende og festlige ud:-)
    Kim Larsen har også en stor plads i mit hjerte og mine ører, han vil være savnet.
    Glæder mig til at se stuen og de nye sofaer.
    Rigtig god mandag ønskes herfra:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.