Uge 40 – Fokus og Favoritter!

Lidt fra denne uge – inkl. Breaking News – og selvfølgelig også ugens beautyfavorit!

Jeg har løbet Eremitageløbet i dag – 13,3 km. op og ned ad bakker i Dyrehaven – sammen med min søde bonusdatter Cecilie. Mit femte år i træk, og motionsløbets 50 års jubilæum, som var så heldigt at finde sted i det skønneste vindstille og solrige vejr.
Mine forventninger var i bund efter en periode med travlhed og al for lidt træning, men jeg havde et dejligt løb og klarede turen meget bedre, end jeg havde regnet med, på 1:20:00. Det er jeg faktisk rigtigt godt tilfreds med. Der sker virkelig noget, når man løber sammen med så mange andre – man bliver nærmest båret af stemningen, energien og lyden og rytmen fra alle de andre.


Cecilie og jeg var enige om, at vi var lidt seje, at vi gjorde det. Det er dejligt, at man kan rose sig selv og lave lidt gensidigt rygklapning.
Og nu kommer der noget breaking news, for den anden datter, Camilla, var jo ikke med denne gang – og hvorfor var hun ikke det? Jo, ser du, om lidt over 2 måneder kommer der en lille baby her i familien, og jeg kan officielt kalde mig bedstemor. Ganske vist ikke en biologisk een af slagsen, men hvad gør det, når musikken spiller – den lille pige vil være så velkommen, og jeg vil være der fra starten og have muligheden for at bygge et lige så tæt forhold op til hende, som havde hun været min egen sådan helt formelt. Det er en stor gave og glæde for mig, der ikke har mine egne børn. Og forhåbentlig også for den lille bandit, som nok skal blive forkælet.

♥♥♥♥♥

Fra, at have skrevet om travlhed og småstress og håndværkere og flytning, er der nu virkeligt kommet nye boller på suppen her hos mig. Jeg nyder at have ordentlig tid og overskud igen, og jeg har endda været til yoga i fredags, og har dermed også sat mine fødder i fitnesscentret for første gang i lang tid. Nu kører det hele!
Jeg har haft gæster i flere omgange, hvilket jo også er en luksus at have tid til igen.

Der er masser af bøger ved sengen, og lige nu læser jeg bl.a. både om Sundt blodtryk på 14 dage – som jeg nok skal vende tilbage til – og hygger mig med skønne Hella Joof og hendes nye Mildhed, Modgang og Mirakler, som du i øvrigt lige nu kan være heldig og vinde på min Instragram!

♥♥♥♥♥

Som du måske har set i et indlæg tidligere på ugen, blev jeg også fotograferet til Magasinet Liv. Det glæder jeg mig meget til at se i bladet sammen med artiklen, der, som tidligere nævnt, handler om at være landet et sted med alderen, hvor man har det godt i sin egen krop. Det synes jeg er et super relevant emne, som vi ikke ender hele livet med at gå at være utilfredse med os selv og ikke føle, at vi er gode nok som vi er. Men det vender vi tilbage til, når bladet kommer.
Er det forøvrigt ikke bare for skønt et jakkesæt, jeg er blevet iklædt fra Mos Mosh? (læs mere om det i indlægget her)

Jeg er i øvrigt lige nød til at fortælle, at jeg, som du måske kan se på billedet, er blevet klippet lidt i etager inde hos Cph. Hair Spa. Det har virkelig løftet og givet nyt liv til mit hår, og jeg er SÅ glad for det. Jørgen Kolling og jeg kender hinanden fra gamle dage – for mere end 25 år siden – og er fornyligt rendt ind i hinanden igen. Så det var jo oplagt at kigge forbi hans salon i København, i første omgang til en massage, kur og styling, og et kig på, hvad mit hår og frisure trængte til. Det kan du læse om her.

Ugens beautyfavorit!

Jeg brygger faktisk lige nu på lidt forskellige hotte efterårsnyheder til dig, et indlæg om hurtige og effektive hårkure, og lidt om noget ny spændende hårfarve til hjemmebrug.
Men lige nu vil jeg tage hul på nyhederne med de helt nye øjenskygger fra Jane Iredale, som i den grad fortjener ekstra opmærksomhed som ugens favorit.

Øjenskyggerne er mineralbaserede, indeholder ingen irritationsfremkaldende stoffer og er milde og sikre til sensitive øjne. De er super lette at arbejde med – som i usædvanligt lette at lægge rigtigt og blende – og i øvrigt også vildt smukke.

Der findes tre nye Purepressede Eye Shadow duo øjenskygger, som er diskrete basisfarver i enten brune, grå eller bærfarvede toner, som du nærmeste ikke kan undgå at få til at se flotte ud. (295 kr.)


Er du til smukke blomme og lilla farver, er der et helt perfekt Purple Rain Purepressede Kit med 5 farver fra neutral brune, rosa og lilla nuancer (415 kr.)


Øjenskyggerne er holdbare, og de kan intensiveres i farven ved at tilføre lidt fugtspray på penslen. Derudover kan de bruges til blush, til bryn og til læber!
Der er KUN godt at sige om dem! Det er selvfølgelig også derfor, de er blevet denne uges favoritter.

♥♥♥♥♥

Nu vil jeg bare ønske dig en forrygende nye uge og nyd det smukke efterårsvejr.
Vi høres snart ved igen!

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.