Uge 3 – Stille januar og malerier!

Der er lidt januar-stille her hos mig for tiden – og det er helt bevidst. Jeg har skruet lidt ned for aktivitetsniveauet og for det sociale, og prøver bare at flyde lidt mere med.
Januar er nok ikke den måned på året, hvor de fleste af os sprudler allermest af initiativ og energi (læs fx mit januarindlæg for et par år siden, hvor temaet var januar-blues 🙂 ) – så hvorfor ikke gå den anden vej og sætte fokus på at nyde lidt ro og stilhed, sænke ambitionerne og mærke efter og forsøge at prioritere, hvad vi har allermest lyst til?

Egentlig er det også det, jeg har besluttet i mit nytårsfortsæt – jeg vil sige nej til lidt mere og mærke ordentligt efter, hvad der gør mig glad. Ikke, at jeg bare skal være totalt ego og kun gøre ting for mig selv, men dog være lidt mere kritisk med, hvad jeg siger ja til, og hvad jeg kaster mig ud i.
Jeg har fokus på at få trænet, lave god mad, læse – og nu også male igen. At finde ind til mig selv, som jeg også skrev lidt om sidste søndag. Så der er ingen januar-blues her hos mig i år. Ingen urealistiske krav til mig selv, ingen kur, intet pres. Det hele får lov at komme lidt af sig selv.
Vi ser også lige nu på en rejse, som måske ligger meget godt i tråd med det hele, som du kan læse om længere nede.

Et nyt maleri

akryl på lærred

For et par søndage siden læste du måske, at jeg var kommet i gang med at male igen efter 3-4 års pause. Det griber om sig for mig nu, og jeg er meget motiveret og nærmest høj over igen at skabe noget på den front. Jeg har malet on and off igennem de sidste mange år, men det kan godt være, at tiden nu er kommet til at fokusere på det for alvor. Lige nu er det i alt fald noget, jeg bruger meget tid på.

Her kan du se det maleri, jeg har malet siden sidst, og som jeg faktisk er rigtig, rigtig glad for. Jeg begynder at finde ind til det gamle håndelag igen, og det har været en fryd at finde de gamle pensler og tuber og bøtter frem og konstatere, at alt er som, da jeg slap det sidst, og bare har ligget og ventet på at komme i brug.
Jeg maler med akryl, hvis du er interesseret i at vide det – her tydeligvis på lærred, men også nogle gange på papir. Det gode ved akryl er, at det nærmest kan males på alt.

abstrakt maleri

Jeg håber, du synes om det!

Kig på en rejse til Indien!

goa indien

Jeg vil lige vise dig, at vi lige nu er ved at se på en rejse til indien her i marts. Til det nordlige Goa nærmere bestemt, som især jeg føler mig draget af. Både fordi en nær veninde ofte tager dertil og kan give de bedste anbefalinger, og fordi, jeg af een eller anden grund bare er nysgerrig på at Indien, hvor jeg aldrig har været. Når, jeg siger jeg, så er det fordi, destinationen ikke er min mands hedeste ønske at komme til – men han tager den gerne for fællesskabet og lader mig bestemme denne her tur ♥

Rejsen er ikke bestilt endnu, men jeg regner med, at vi snart få besluttet os. Det område, vi kigger på hedder Ashwem og hotellet med bungalows helt ned til stranden hedder Palm Grove, og det er det du kan se billeder fra.

palm grove goa

palm grove indien

Det er en smule primitivt, men i følge vores veninde fint og i orden og meget hyggeligt – og så har det den helt unikke beliggenhed, ro og fred. Goa er meget andet end de populære turiststeder, men det handler selvfølgelig som med alt andet, om at finde det helt rigtige. Her er det jo en gave, når man kender nogen, som har været et sted mange gange og ved lige, hvor man skal tage hen. For så er Goa skønne strande, lækker mad, cool stil, pilates og yoga på stranden, eksotiske markeder, kunst og meget mere.
Det kommer der helt sikkert mere om, hvis vi får realiseret vores planer.

Ugens beautyfavorit!

I denne uge har jeg fundet en fin beautyfavorit værdig til søndagsindlægget.
Det er de nye Gen Nude øjeskyggepaletter fra Bare Minerals, som er noget så smukke. Jeg har fra Bare Minerals fået den palet, der hedder Latte, og fælles for alle fire Gen Nude paletter, at de kan mixes og matches i alle tænkelige kombinationer til både dramatisk øjenmakeup, men også til meget smukke naturlige look.
Jeg er meget overrasket over, hvor let det er at lægge en smuk øjenmakeup med denne palette, og særligt vil jeg fremhæve farven Destiny, som er utrolig fin og nærmest hele paletten værd i sig selv.
Du finder Bare Minerals Gen Nude hos Nicehair til 359 kr. her(reklamelink)

bare minerals Gen Nude

♥♥♥♥♥

Tak, fordi du læste med. Jeg ønsker dig en skøn ny uge – og vi høres snart ved igen!

 

2 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Så fornuftigt at du føler efter og søger indad 🙂
    Og ja jeres rejse vil gå helt i tråd hermed, det lyder så dejligt for jer og jeres sjælero.
    Også et flot maleri du har fået udført efter din pause, godt du finder tid hertil, det passer så smukt ind i jeres hjem og farvevalg til møbler mv. 🙂
    Paletten er lige min stil med de brune gyldne farver med glims i.
    Rigtig smuk snevejrsdag til dig fra mig og ham deroppe 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Tina
      Tak for dine altid søde og positive kommentarer.
      Jeg har lige været en tur i Dyrehaven, og det er jo guddommeligt smukt med al sneen i dag.
      Du nyder det sikker også.
      Rigtig god dag og kærlige hilsner Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.