Uge 15 – Fokus og Favoritter!

Ugen, hvor jeg blev hacket! Bedst, som jeg er ved at komme mig ovenpå min operation og kan nyde glæden og lettelsen, så skulle det så lige ske!
Nå, men det er løst nu, jeg er videre, og som du kan se, har jeg benyttet lejligheden til at lave lidt om på designet herinde. Det er ikke helt på plads endnu, men vi nærmer os, og jeg håber, du begynder at føle dig tilpas med det.

Alt er godt og i morgen er det endda min fødselsdag! Der er med forbavsende hast allerede gnavet et foruroligende god bid af 50’erne. Jeg synes lige, jeg var 49 for et øjeblik siden og halvtreds kom lidt bag på mig – nu er jeg 53! Wow, hvor går det stærkt, og hvor skal man bare – sagt med den største kliche – huske at nyde hver dag og værdsætte de små glæder og hinanden.

…og så til en gang bagte æg!

Og så falder vi lige ned på jorden igen, hvor jeg vil give et lille tip videre, hvis du skal lave brunch – eller måske bare en morgenmad med æg. I dag jeg har nemlig haft en lille brunch, hvor jeg bl.a. havde valgt at lave lækre bagte æg. De er flotte at servere og en fin måde at lave æg til en buffet.

bagte æg opskrift

Smør en ramakin med smør eller kokosolie.
Fyldet kan du variere, men her har jeg en asparges i bunden knækket ud i ca. 4-5 stykker. Herefter slås ægget ud, og til sidst har jeg drysset stegt pancetta over. Bages i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter til hviden har sat sig.

Flere tips til brunchen!

Når jeg nu er i gang, så havde jeg også lavet små blinis med avocado og røget laks. Avocadoen er mast med stavblenderen og smag til med lidt salt og citron.

blinis med laks og avocado

Græsk yogurt med akaciehonning og lidt bær – serveret i muffinsforme i pap, som sagens kan bruges til formålet.

græsk yogurt i papforme

Ost skal der til! Den hjerteformede cheddarost er fundet i Irma og smager VILDT godt – den smelter i munden!

oste til brunch

Masser af frugt og bær – og små tykke hjemmelavede pandekager!

etagere mega mussel

pandekager

Det kan man lære af Marie Kondo!

Jeg bliver aldrig rigtigt en Marie Kondo – den berømte oprydningsekspert, som du sikkert har hørt om – for dertil elsker jeg ting og sager alt for meget. Jeg gider heller ikke have mit tøj stående oprejst i små ruller. Men orden kan jeg godt lide, og når noget skaber kaos, og nogen måske kidnapper ens blog, og man ikke kan gøre så meget, så kan man jo altid rydde op!
Så jeg har ordet og sorteret i kontor og på badeværelset, og jeg har fået styr på ALLE de (rigtigt mange) beautyprodukter, som bliver tester og skal testes, og som jeg gerne vil fortælle dig om.

Skal man lære noget af Marie Kondo, så er det i alt fald een ting: Hiv alt ud af skabet eller skuffen, eller af flere skabe og skuffer. Få overblik og få sorteret i bund. Og, som jeg har gjort, så sorter og ryd op i en hel kategori i stedet for et enkelt skab. Det er effektivt og skaber overblik.
Gå det hele igennem og skil dig af med det, som du dybest set er ligeglad med eller aldrig kommer til at bruge.

lige nu sidder jeg i den skønneste orden på vores lille kontor. Dvs. tidligere MIT bloggerværelse, men så blev Sten også forelsket i at sidde her – så nu er her to skriveborde ♥ Så jeg er p.t. gået over til to bukke og en træplade, men jeg sidder altså ret godt.

skrivebord
Så meget Marie Kondo er der altså i mig, at jeg finder det vildt tilfredsstillende, når jeg har fået orden i tingene, sorteret og overblik. Og så dufter her i øvrigt helt vidunderligt, hvilket leder mig til ugens favorit.

Ugens favorit!

I min vindueskarm står det smukke hvide duftlys fra Emma S, London lounge. Jeg har i anledning af min oprydning taget låget af det og sat det frem, og i dag slog det mig, hvor helt i gennem lækkert, der dufter i rummet. Og det har ikke en gang været tændt.

emma s duftlys

Hvordan kan jeg beskrive duften? Modsat så mange andre duftlys er den blid og diskret, og så er den bare elegant og fin og giver lige en antydning af lækkerhed i rummet. Love it! ♥

Emma S fås kun hos Magasin, hvor duftlyset koster 249 kr. (super gaveidé!).

♥♥♥♥♥

Så orden kom ud af mit midlertidige kaos. Og i morgen er jeg klar til at indtage mit nye år.
Jeg håber også, at du får en skøn uge, og vi høres snart ved igen.

1 svar
  1. Tina
    Tina says:

    Jeg vil da lige ønske dig et stort tillykke lige om lidt og håber du får en dejlig dag 🙂
    tanker herfra!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.