Pelle Erobreren på Østre Gasværk – gå ind og se den, hvis du kan! *****


Netop hjemvendt fra Østre Gasværk Teater kan jeg stadig ikke få armene ned over deres smukke musikalske teateropsætning af Pelle Erobreren, så jeg må straks til tasterne og anbefale dig forestillingen, hvis du er i nærheden af København.

Det gamle gasværk danner den perfekte ramme, musikken og sangene er smukke, og hele opsætningen har præcis den enkelhed, eller skal vi sige mangel på storladenhed, som fortællingen fortjener. Det hele står nøgent og uforstyrrende, og fra første dejlige strofe musik havde jeg helt overgivet mig til fortællingen og lod mig rive med og svømme hen i de ca. 2 timer, forestillingen varer.

Jeg er jo ikke professionel teateranmelder, men skriver fra hjertet, hvad jeg oplever – og jeg var fuldstændig med hele vejen!

Forestillingen er let og lettilgængelig, og meget medrivende! Den er, trods den barske historie, sød, og til tider sjov – men også smuk og først og fremmest rørende. Historien er alvorlig, men med den undertone af optimisme, som Lassefar, trods umenneskelig hårde kår, forsøger at indprente sin søn. Tro mod den optimisme, der præger Martin Andersen Nexøs romaner. Altid med en revolutionær forhåbning om forandring.

Jeg havde glædet mig til at se Thomas Bo Larsen i rollen som Lassefar, som han har modtaget så meget ros for, men netop i dag var han erstattet af Morten Lützhøft. Skuffelsen blev dog meget kortvarig, for jeg må sige, at han gjorde et fantastisk job. I en mindre rolle ses den skønne Kaja Brüel, som stråler med både sit skuespil og ikke mindst hendes sang, så det er svært at lade være med at fremhæve hende, selvom alle fortjener ros – både skuespillere og musikere. Det var i øvrigt også dejligt at se Birgitte Raaberg i en fin lille rolle. Børnene i forestillingen spiller og synger overbevisende, ikke mindst Pelle, som spilles forrygende af Lucas Lomholt Eriksen.

En eviggyldig historie om mennesket selv!

Selve historien om Pelle og Lassefar behøver vel næppe den store introduktion. Om enkemanden Lasse og hans søn Pelle, der søger lykken på den anden side af sundet, på Bornholm, og ender på Stengården, hvor de arbejder fra solopgang til solnedgang for en ussel løn og under kummerlige forhold. Evigt rørende og på en gang beskæmmende og håbefuldt.

 Romanen, som er et hovedværk i dansk litteratur og kendt over hele verden, skrev Martin Andersen Nexø i starten af 1900-tallet, hvor han gav en af de vigtigste stemmer til de fattige og undertrykte og beskrev det danske samfunds dybe sociale urefærdighed. Altid med en ukuelighed tro på, at det retfærdige i mennesket ville sejre en dag. En socialrealisme, der har været med til at forme det fantastiske samfund, som vi er en del af i dag.

Som han selv beskriver det i forordet til bogen, at det er “en bog om proletaren – altså om mennesket selv“. Derfor er den stadig relevant. Den handler om mennesker, om de udsatte, dem, der kæmper mod fattigdom og uretfærdighed. Og er samtidig en universel historie om kærligheden mellem far og søn, og om at forsøge at videregive en ukuelighed og en tro på, at livet kan blive bedre for den næste generation.

En smuk og underholdende forestilling. En rørende fortælling. Og en virkelighed for ikke så længe siden endda.

Nu skal det ikke blive alt for alvorligt, for det er en let og underholdende forestilling, som man går fra både rørt og let om hjertet.
Men alligevel får jeg lyst til at tilføje, at når vi i dag læser og ser Pelle Erobreren, må huske på, at det var ramme alvor for mennesker i en ikke så fjern fortid.

Martin Andersen Nexø ankom selv til Bornholm som otteårig i 1877, hvor han hurtigt kom ud og tjene som vogterdreng. Akkurat som Pelle. Hans egen opvækst var præget af dyb fattigdom og en alkoholiseret far. I hans eget tilfælde var det moderen, der holdt sammen på tingene, ligesom Lassefar på sin egen måde formår at ruste Pelle til at tro på et bedre liv ude i den store verden. Martin Andersen Nexø blev selv, mod alle odds, den store arbejderforfatter, der kaldte underklassen sammen i et fællesskab, der er med til at udvikle det danske samfund, vi kender i dag.

Lidt tankevækkende er det, at Østre Gasværk, som i dag danner den smukke og rå ramme om forestillingen, åbnede på den samme tid, i 1878, for at imødegå Københavnernes stigende behov for bygas.
Det hele står endnu – og historien om Pelle og Lassefar vil og må altid røre vores hjerter.

Du kan se mere og bestille billetter til Pelle Erobreren på Østre Gasværk Teater her.

 

2 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Teater i de rette rammer er smukt:-)
    Jeg ville gerne nå at se forestillingen.
    Dejlig beskrivelse du har givet.
    God søndag ønskes:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.