Om at have det godt med sin krop – i Magasinet Liv!

At have det godt med sin krop og at være tilfreds med sig selv, som man er!
Det handler artiklen i det nye nummer af Magasinet Liv om, hvor jeg har fået lov at fortælle om at lande det rigtige sted efter de fyrre – i min krop.

At have det godt med sin krop

I artiklen fortæller jeg om, hvordan jeg har fået det med mig selv med alderen. Hvor jeg tidligere kunne have ungdommens usikkerhed og føle, at der var alt muligt galt med mig, bl.a. at jeg ikke er så høj, så er jeg i dag bare godt tilfreds.

Jeg nægter at have de kritiske briller på og konstant lede efter nedslagspunkter hos mig selv, der ikke er gode nok. Det gælder både, når det kommer til at mig selv og andre, at jeg med tiden og med modenheden har fået evnen til at se helheden i stedet for de små ligegyldige detaljer, som vi kan slå os selv i hovedet med.

Du kan læse hele historien i bladet, hvor jeg også fortæller lidt om, hvordan jeg har brugt min ufrivillige barnløshed som en gave til at fokusere på det jeg har, fremfor det jeg ikke har. Der er alt muligt, som vi hver især kan finde på at gå rundt og være bitre over. Men i stedet kan man tage en aktiv beslutning om at værdsætte dét, man har! Selvfølgelig er alt ikke rosenrødt hele tiden, og i modgang vil det være svært – men i det store hele er grundfølelsen hos mig, at det handler om at få det bedste ud af livet, dér hvor man nu en gang er.

blogger Jeanette Hylleborg Magasinet Liv

At blive ældre kan netop have den fordel, at man hviler mere i sig selv, og man forstår inderst inde, at mennesker skal ses som den hele pakke, vi er.
Det er ikke fordi, jeg er selvtilfreds, jeg accepterer snarere mig selv, og jeg gør også en indsats for at være glad og tilfreds.
Det er ikke fordi, at jeg lader står til, når det kommer til udseende, jeg dyrker motion og tænker over min kost, men er absolut ikke fantastisk. Livet skal leves, og vi skal nyde det og være glade, mens vi er her.
Med alderen finder man ud af, at personligheden, og dermed alle vores samlede egenskaber er dét, som det hele handler om. Der er ingen grund til at slå ned på en enkelt detalje i ens udseende. Herregud er der en delle – eller en rynke eller grå hår – så er der ingen grund til at dvæle ved det. Når den slags tanker dukker op hos mig, så vifter jeg dem væk igen – for det gider jeg ikke! Ikke mere.

naturligt grå hår

Du kan læse det hele i det nye nummer af Liv, som er på gaden i dag.
Hvis du har lyst, så hører jeg gerne i en kommentar, hvordan DU har det med din egen krop – måske også i forhold til, da du var yngre.

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

2 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Glædelig 14.december!
    Tillykke med endnu en artikel:-)
    Du har en god sund opfattelse af dig selv og dit liv, det bør alle kvinder unde sig selv.
    At hvile i sig selv gør en endnu smukkere, tænker jeg.
    Jeg har det også godt med mig selv og synes kun jeg får det bedre med alderen.
    Ønsker du og gemalen en dejlig aften!

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Tina,
      Glædelig dag og en dejlig aften til dig også.
      Og tusind tak – vi er så enige. Så dejligt at høre, at du også hviler dejligt i dig selv og din alder.
      Skønt!

      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.