Dalida – smuk portrætfilm om succes, ensomhed og døden som følgesvend!


Den franske film Dalida er et biografisk drama om den fransk-italiensk-ægyptiske sangerinde Dalida, der havde stor succes gennem tredive år, fra sin debut i 1956 til hendes sidste album i 1986. Den dag i dag er hun et ikon i Frankrig og i flere fransktalende lande.
Trods sin enorme verdenssucces, skønhed og berømmelse, trods de mange fans og mange mænd i hendes ekstravagante liv, skildrer filmen – som i øvrigt er blevet til i nært samarbejde med hendes bror – hendes dybe ensomhed og søgen efter kærlighed.

Hun er en sand kunstner med sang og performance som et livsvilkår, men inderst ende ønskede hun sig måske mest af alt kærlighed og børn. Tragedien klæber, som en bagside af medaljen, til hende, fra hendes opvækst i Cairo med mobning og en far, der bliver arresteret, til en stribe af mænd i hendes liv, der vælger at tage deres eget liv.

Døden blive en følgesvend for Dalida, som hun også selv hele tiden kredser om, indtil hun til sidst vælger døden i en alder af bare 54 år. Noget, som hun har forsøgt en gang før langt tidligere i sit liv.

I filmen følger vi Dalida fra 50’erne og op til 80’erne, med enkelte tilbageblik til barndommen og skoletiden i Egypten. Fra gennembruddet i halvtredserne i nydelig kjole med strutskørt, til den mere hippieagtige mode i halvfjerdserne.

Udover den fængslende historie om hendes liv, er de forskellige tidsperioder gennemført skildret med en stor æstetik. Filmen er meget smukt filmet og holdt i afdæmpede farver hele vejen igennem, som giver associationer til 60’erne og 70’erne. Der er virkelig gjort et smukt stykke regissør-arbejde hele filmen igennem, både hvad angår mode og interiør.
I 80’erne gør Dalida sig – igen med succes – som diskodronning, hvor de intense viser bliver skiftet ud med glitter og dans, men stadig med en afdæmpet æstetik, som jeg synes gør filmen så smuk. Og musikken, ikke at forglemme, er så klassisk fransk, store viser, som vi også kender fra Edith Piaf, og dybe personlige tekster og fortolkninger, der afspejler alle følelserne, der går op og ned, fra den store kærlighed til sorgen.

Dalida er en smuk og æstetisk film med et tragisk indhold om succesens pris. Når man har det hele, men mangler kærligheden.
Den italienske skuespiller Sveva Alviti, der har måttet lære både at tale fransk og synge til filmen, yder en pragtpræstation som Dalida. Hun er stærk og sårbar, succesrig og ydmyg, talentfuld og søgende – og man er med hende hele vejen.
Filmen får fem stjerner fra mig!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.