Ugens fokus og favoritter!

Indlægget indeholder reklame for Exuviance, Nivea og Decléor, som jeg har testet.

Jeg indfører nu et nyt weekendindslag her på bloggen med ugens fokus og favoritter.
Et lille opsamlingsheat på nogle af de ting, som jeg går og laver og har på agendaen.
Det kan være de særlige ting, jeg har fokus på, bøger jeg læser, de bedste beautyprodukter, som jeg griber ud efter for tiden eller alt muligt andet. En ugentlig pose blandede bolcher fra mit liv samlet i eet indlæg.

***

1. FOKUS PÅ ENERGIEN
Mit tema lige nu er energi! Og med tema mener jeg helt bogstaveligt, at jeg har en lille bog i mit natbord, hvor jeg skriver ned, hvad jeg ønsker at have fokus på lige nu.
Jeg skriver også mine ønsker og taknemmeligheder, og det er en ting, som hjælper mig med at fokusere på det vigtigste i mit liv her og nu. Det virker for mig, og jeg kan kun anbefale dig at prøve. (hvis du vil vide mere, læs indlægget her).

Siden jeg gjorde mit tema klar for nogle dage siden, er min februar-træthed rent faktisk gået ret så meget på retur. Jeg har også sat ind med flere vitaminer, hvilket er noget, jeg vil vende tilbage i et indlæg senere.

jeanette-hylleborg-blog

Lidt vintertræt ser jeg ud, men til gengæld har jeg min nye blondebluse på, som du måske læste, at jeg bestilte i sidste uge! Jeg bestilte også en ternet jakke, som jeg elskede, men som desværre måtte gå retur, fordi den nok skulle have været et nummer mindre (og det var udsolgt). Blusen er til gengæld perfekt, og den er super til at opgradere looket under sweatre og jakker. (du kan læse indlægget og finde den her)

***

2. EKSTRA OPMÆRKSOMHED TIL HUDEN
Vinteren er gør bare mange af os lidt mindre friske – og jeg synes for mit vedkommende, at det var begyndt at afspejle sig i huden i form af en mere grå udstråling og tydeligere linjer.
Og med lidt mindre energi, har mit hud måske også fået lidt mindre opmærksomhed, end den plejer. Og det kan ses! Omvendt kan jeg nu se, at det har hjulpet at være lidt mere flittig med peelinger, aktive produkter, c-vitamin og masser af fugt har givet bonus og har fået min hud tilbage på rette spor igen.
Hudpleje GØR en forskel, og jo mere opmærksomhed, jeg giver min hud, jo flottere er den.

C-vitamin er noget af det, som giver bonus for linjerne med det samme (se indlæg med forskellige kure her). Jeg har holdt en lille pause med syrer, for det kan også være hårdt for huden, især her i vinterkulden. Men nu skal den altså have lidt gas igen, og det har allerede hjulpet på min hud på få dage.

exuviance-c-vitamin
Fordelen ved c-vitaminkapslerne fra Exuviance er, at de kan bruges efter behov på grund af den individuelle pakning. Tager du først hul på et aktivt c-vitaminprodukt, skal det typisk bruges intensivt inden for 10-14 dage. Det er fantastisk virkningsfuldt, men nogle gange kan det være mere hensigtsmæssigt, også hvis du har lidt sart hud, at sprede brugen lidt mere – og de her kapsler er virkeligt effektive. (Du kan finde nærmeste Exuviance klinik her).

Exuviance hører i det hele taget til i kategorien af meget virkningsfulde produkter. Jeg er så heldig at have en hud, som tåler meget, så jeg kan bruge dem alle, men ellers kan jeg varmt anbefale en behandling og vejledning på en klinik.

exuviance-favoritter
Her er mine favoritter, som jeg bruger til at få lidt liv i vinterhuden med for tiden, og jeg kan især anbefale alle at prøve Bionic Oxygen, som er en fantastisk fugtgivende maske, som bobler op på huden og efterlader den meget opfyldt og lækker. Også Age Reverse serum og Night Lift er meget effektive. Til at peele huden meget effektivt, og gøre overfladen ensartet og klar, kan du bruge Exuviance Triple Microdermabrasion, som både indeholder mekaniske korn, enzym og syre.

decleor-night-blam
Når vi nu har sagt effektive produkter og c-vitamin, så skal huden også have noget fugt, og vinterkulden virker i sig selv udtørrende på huden. Jeg rækker derfor ud efter de allerskønneste, bløde og lækre fugtgivere, jeg har på hylden.

De helt nye Night Balm fra Decléor kunne ikke komme mere belejligt! De er en opgradering af deres ikoniske natbalms, som består af 100% naturlige plantebaserede olier. Ikke alene virker de ekstremt blødgørende og fugtgivende, men aromaterapien har samtidig en beroligende effekt, som er dejlig at gå i seng på.
En lille ært varmes op i hænderne og bliver nærmest olieagtig. Husk at indsnuse duften og mærk den skønne aromaterapi, før du hurtigt påfører den hele ansigtet, hvor den trænger ind og plejer og opretter huden gennem natten.
Néroli Amara (350 kr). blødgør, fugter og revitaliserer huden, mens Lavendula Iris (425 kr.) også har en opstrammende og cellefornyende effekt. Begge er fantastisk skønne, men den med lavendel skal du naturligvis vælge til den mere modne hud. Det her er produkter, som de fleste vil kunne bruge og lide, så de er også en rigtig gode gaveidé!

aveda-tulasara
Om dagen er min største favorit for tiden Avedas relativt nye Tulasara morning creme, som jeg er ganske sikker på bliver en klassiker sammen med den tilhørende Wedding Mask og øjencreme. Den er den blødeste og mest fugtgivende, man kan tænke sig, og den er virkelig en life saver for mig for tiden.

nivea-alt-i-et
Til sidst er jeg kommet i det nostalgiske hjørne med Niveas spritnye universalcreme (49,95 kr.). Det klassiske blå låg og ikke mindst duften minder mig om gamle dage og min farmors blå Nivea-dåse. Jeg kan bare gode lide den duft! I princippet kan du bruge den til det hele – krop, ansigt, hænder, hvor den trænger hurtigt ind og giver en fin fugt uden at fedte. Personligt vil jeg ikke bruge den i ansigtet, men på kroppen er den meget dejlig.

***

3. BIDRAG TIL ARTIKEL OM SUKKER
I denne uge har jeg også bidraget til en artikel i et norsk medie om effekten af at prøve en syv-dages blodsukkerstabil periode. Det er kommet i stand på baggrund af mit indlæg om bogen Sandheden om sukker, som du kan læse her. Når artiklen udkommer vender jeg tilbage med den og mine oplevelser af at gennemføre de syv dage og hvad det har betydet for mine kostvaner efterfølgende.

***

4. TOVE DITLEVSEN
Egentlig er jeg også ved at læse Sara Omars Dødevaskeren. Den er hård læsning, men også nødvendig synes jeg, i forhold til vores forståelse af, hvilket liv vores medsøstre lever rundt omkring i verden. Men jeg må tage den i etaper, og lige nu har jeg i den grad – og langt om længe – fået øjnene op for Tove Ditlevsen. Har lige læst Det tidlige forår (fås på Saxo her), og er snart færdig med Gift (fås på Saxo her). Jeg har lyst til at få fat i alle hendes romaner og noveller, fordi hendes tanker og skrivestil holder 100% den dag i dag!

tove-ditlevsen-det-tidlige-foraar

5. HUSSALG, RENOVERING – OG KØKKENPLANER
Bolig er et emne, som er svært at komme udenom for mig i denne tid – og i de kommende måneder. Netop som vores hus er i denne måneds nummer af Mad & Bolig, så har vi jo købt nyt hus, som vi overtager 1. maj. Tiden er derfor godt fyldt op at forberedelser dels til salg af det nuværende hus, som er lige på trapperne til at komme officielt til salg – og dels med planer og møder om renovering af det nye. Det kører noget rundt i hovedet, men hold op hvor er det spændende og jeg bliver mere og mere glad for beslutningen for hver dag, der går.

Hele tiden falder nye tanker og ideer på plads i hovederne på os. Nu venter vi på priser på det forskellige, så vi kan se, hvad der er at gøre godt med til alle de sjove ting som nyt køkken og indretning af badeværelset!
I går var vi ude og besøge køkkenforretninger. Og heldigvis er det ikke noget, vi kan blive uenige om. Jeg tror, vi nærmer os en beslutning, som jeg snart kan vise dig her på bloggen. Mit hjerte var i alt fald ved at hoppe et slag over i går, da jeg så drømmekøkkenet i forretning nr. 4. Hvis og sort højskabsvæg med niche, en stor ø med sort træ, en helt speciel sort mat granitplade og messingarmatur.
Åh, hvor jeg håber, det kan lade sig gøre, og al økonomien falder godt på plads. Så vender jeg straks tilbage med alle detaljerne ♥

***

5. PÅ GLATIS, CHESS OG ALT DET ANDET

Det var lige et lille udpluk af highlights fra mig fra denne uge. Selvfølgelig laver jeg jo en masse andre ting – ser fx lidt kunstskøjteløb fra OL (gammel passion fra barndommen, der stadig fascinerer), prøver at finde gode ting på Netflix (svært, og jeg fik set de nye sæsoner af Grace & Frankie og The Crown alt for hurtigt), laver god (sund) mad og går masser af ture.

I forgårs var jeg i den grad på glatis, da jeg blev fanget på sommerdæk i Frederikssund (idiotisk, men har fået ny bil og har ikke fået skiftet!). Små 40 km. blev tilbagelagt i mørket, hvor sneen væltede ned, og jeg lige kunne ene et par hjulspor. Det var noget af det mest modbydelige, jeg har prøvet! Jeg var ved at skride ud flere gange og hjertet sad oppe i halsen på mig. Da jeg efter 5 kvarter nåede hjem, var jeg helt smadret og på grådens rand.
Det gode er, at man derefter virkelig værdsætter sin tryghed ♥

Om lidt tager Sten og jeg toget ind til Tivoli, hvor vi skal se Chess her på den sidste dag, hvor den spiller.

Rigtig god weekend!

Kærlig hilsen Jeanette

2 replies
  1. Birgitte Bonde
    Birgitte Bonde says:

    Kære Jeanette, hvor er det en skøn og hyggelig idé at skrive et opsamlingsheat for ugens højdepunkter og fokus – altid spændende og interessant at læse linjer fra dig >3

    Glæder mig allerede til det næste 🙂

    Kh, Birgitte

    PS: Jeg synes SLET IKKE at du ser vintertræt ud på billedet, snarere tværtimod ser du skøn og frisk ud 🙂

    Svar
    • Jeanette Hylleborg
      Jeanette Hylleborg says:

      Kæreste Birgitte,
      Hvor er det skønt med feedback på mit nye lille indslag – så godt at høre! Tusind tak.
      Jeg synes, at energien er ved at vende tilbage, så nu bliver jeg slet ikke til at styre! Du er virkelig sød, og det gør det faktisk lidt bedre at få at vide, at man ikke ser helt så træt ud, som man føler sig 😉

      Skøn dag til dig!
      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.