Styling og frizz control

Styling og frizz control

Jeg har før skrevet en lille guide med gode råd til pleje af håret, og i særdeleshed det naturkrøllede af slagsen (du kan læse indlægget Sådan får jeg styr på krøllerne her).

Noget af det vigtigste for mig er olie til håret, og det kan være lidt af en jungle af finde frem til de bedste. Som du kan læse i det tidligere indlæg har jeg nogle favoritter, herunder Morrocan oil, som jeg altid bruger som pleje i spidserne på det våde hår.

I dag vil jeg sætte fokus på Oi Oil hårolien fra Davines, og hvordan den bruges rigtigt. Det er en olie, som kan flere ting, men som det først og fremmest handler om kun at bruge nogle få dråber af for at få optimal effekt. davines_oi_oil

Frizz control og anti-frizz er noget man støder på hele tiden, og det betyder jo bare, at man får styr på krus og statisk elektricitet. Især krus er noget, som os med krøller kender alt for godt til, men alle kan have tendens til krus og elektrisk hår uanset om håret er sundt, tørt, krøllet eller glat. Nogle oplever det endda ekstra meget i det tørre og kolde vintervejr.

Oi Oil kan bruges i al slags hår, men er rigtigt god til tørt eller krøllet hår. Til pleje og til styling og frizz control.

Når du har føntørret og stylet dit hår, kan du slutte af med olien for at lægge de små hår ned og gøre håret håret ekstra blødt, samlet og glat. Den er meget virkningsfuld uden at tynge håret eller fedte. Men det er vigtigt, at du kun bruget et par pump. Nogle få dråber er nok.

Man kan let bliver revet med, når man bruger hårolie og tænke, at lidt er godt, men lidt mere måske er endnu bedre. Men her gælder det begrænsningens kunst. Især det tørre hår skal ikke have ret meget olie. Så hellere friske op med et par dråber senere på dagen eller næste dag.

Oi Oil kan også bruges i det våde hår – både før lufttørring og føntørring. Igen bør du kun bruge en lille mængde, som fordeles i hele håret. Det gør udredningen lettere, plejer håret og giver glans og blødhed.

 

Oi Oil er et frisørprodukt, så spørg evt. til råds i en salon, der fører Davines.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *