Perfekt Hud af Ole Henriksen

Perfekt Hud af Ole Henriksen

Perfekt_hud-ole-henriksen
Jeg er kæmpe fan af Ole Henriksen, det skal ikke være nogen hemmelighed. Ikke, at jeg nogensinde har mødt ham, desværre, men hele hans udstråling, livsglæde, positivitet og ikke mindst generøsitet overfor andre, gør mig altid så glad.

I hans nye bog Perfekt Hud deler han netop generøst ud af sine 40 års erfaring med hudpleje. Jeg slog naturligvis straks op på kapitlet Sådan behandler du rynker, men dernæst har jeg faktisk læst bogen fra ende til anden, hvor han udførligt fortæller om, hvordan man i sin daglige hudplejerutine kan få bugt med alt fra akne og fedtet hud til tørhed og rosacea.

Det handler ikke udelukkende om hudplejeprodukter, men også lidt om, hvordan vores kost og livsstil har betydning for, hvordan huden opfører sig, og hvilken glød og udstråling, vi har.
Den perfekte hud er for Ole Henriksen ikke rynkefri, men den har en ensartet struktur, har usynlige porer, er fyldig og elastisk – og blød som en baby.

Hans livsfilosofi fornægter sig ikke i bogen, og i kapitlet om behandling af rynker, skriver han om sig selv:

“Sandheden er, at jeg ikke føler, jeg har en bestemt alder. Men jeg føler heller ikke, at jeg forsøger at flygte fra min alder. Jeg er faktisk stolt af at være i 60’erne. Når vi husker at elske livet og sætte pris på vores medmennesker, så vil vi også blive motiveret til at passe på os selv – og vores hud”.

Han giver mange gode råd, som jeg personligt kan nikke genkendende til og har god erfaring med. Det være sig alt fra exfoliering og brug af serummer og olier, til vigtigheden af C-vitamin og fiskeolie (læs mere om vitaminer her). Hvordan sukker og alkohol skader huden. Vigtigheden af solbeskyttelse, og hvordan vi med få minutters hudplejerutine med de rigtige produkter, kan ændre hudens udstråling og faktisk også holde rynkerne nede.

Én ting, som går igen og igen i anbefalingerne, er brugen af alfahydroxysyrer, som hjælper huden med at danne ny collagen. Det findes naturligt i bl.a. citroner, og i bogen får du en opskrift på en hjemmelavet behandling med citron og mælk mod misfarvninger i huden. Selvom der naturligvis er anvisninger på, hvordan du kan bruge Ole Henriksens egne produkter, er der også masser af tips og opskrifter i bogen, som du selv kan lave for få midler.

Jeg må dog erkende, at jeg efter at have læst bogen er blevet hooked på følgende Ole Henriksen produkter:

Lemon strip flash peel, der svarer til en professionel syrepeeling. Fås her på Nicehair.dk
Den prisvindende Truth Serum Collagen Booster. Se mere her.
Dagcremen Truth revealed Super Creme. Se mere her.
Natcremen Invogorating Night Creme. Se mere her.

I bogen gives der udførligt forklaring på, hvordan man plejer sin hud og bruger forskellige typer produkter. Der gives masser af generelle råd til, hvilke ingredienser, man skal gå efter, når man køber hudplejeprodukter, og hvilke olier, man selv kan bruge. Han anbefaler fx hybenkerneolie, som mindsker alderspletter, rynker, ar og virker sårhelende.
Læs selv videre i bogen, få mange flere råd og bliv inspireret – ikke bare til en perfekt hud, men også en positiv og sund livsstil.

Du kan købe Perfekt Hud hos Saxo.com her

Indlægget indeholder affiliate links.

 

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *