Jane Iredale makeuppen, jeg ikke vil undvære – og mit hemmelige våben!

Jane Iredale var et af de allerførste mærker, som jeg husker, der kom på markedet med mineralmakeup, især nogle uovertrufne mineralpuddere. Mineralprodukterne blev lidt af en revolution, fordi de både lægger sig smukt og naturligt og i dette tilfælde er sunde for huden. Jane Iredale er desuden kendt for naturlige, økologiske ingredienser uden kemi og kunstige farvestoffer.

Jeg har op til flere yndlingsprodukter fra Jane Iredale, som jeg køber igen og igen, fordi de er så lette at bruge og har nogle fantastisk fine farver og reflektioner. De giver mig ret ubesværet en flot og let makeup uden at være for meget.
Her skal du se mine absolutte basisfavoritter, som jeg har brugt i mange, mange år!


Det er ikke første gang, jeg viser nogle at de her produkter, så du kan gå flere år tilbage og se, at jeg også anbefalede dem der. De her ting er også nogle, som jeg ofte anbefaler til andre, der spørger mig, hvad de skal bruge. Det gælder også til dem, der ikke er så vant til makeup, men gerne vil igang med at bruge nogle gode basisting, som er lette at bruge og ikke virker voldsomme.

Det, jeg vil vise dig, er en eyeliner, en mineralpudder, en highlighter og en mist – som jeg bruger dagligt. Nemme at bruge, svigter aldrig og simpelthen et must!


Imellem favoritterne er mit “hemmelige våben” nemlig mineralpudderen Amazing base – specifikt for mig i farven Golden Glow. Lige præcis dén farve kan noget helt særligt – den gør huden friskere og glattere at se på, og den redder mit look gang på gang. Jeg bruger den enten alene eller til daglig om sommeren udenpå min CC cream, og ellers bruger jeg den ofte ovenpå min flydende foundation, hvor den giver den sidste perfekte dækning og glød.
Den dag, hvor den måtte udgå ville være en katastrofe for mig!
Prøv den selv, eller se om der er en af de andre farver, der kan udrette mirakler for dig.

uhmmmm, mist!

Ovenpå mineralpudderen giver jeg som regel et lille pif fugtspray, som fikserer pudderen og virkelig giver ekstra friskhed til looket.
Jane Iredales mists giver et unikt løft, også i løbet af dagen, hvis man begynder at se lidt træt ud. Jeg kan næsten ikke få nok af dem, og synes faktisk de er gode alle sammen. Den nyeste Lemongrass Love hydration er ingen undtagelse, og ellers bruger jeg også gerne POMMIST med granatæble eller D2O hydration spray.

Du kan se dem alle her.

Eyelinerne, som du ser på billederne, er ganske almindelige øjenblyanter, som er ultragode. De er bløde og nemme og hurtige at lægge en perfekt streg med, og de kan være både meget diskrete og mere markante. Jeg bruger dem i farverne basic black og Black/Grey. Se mere på Janeiredale.dk.

Den sidste ting, jeg vil tippe dig med, er Jane Iredales geniale highlighter stift, In Touch highlighter. Den kom altså mange år før mange andre fik fokus på contouring og lavede forskellige stifter. Denne her er bare noget særligt, let cremet, og super let at duppe på de steder, hvor du vil løfte og have reflektion – fx øverst på kindbenet.


Den fås i to farver, som du kan se her. Jeg bruger den rosa. Den er meget lys og diskret, når du bruger den.

Jane Iredale er et fantastisk mærke – pioneer inden for mineralmakeup, hudvenligt, uden dårlige tilsætningstoffer, farver og parfumer, naturlige ingredienser, ingen dyreforsøg. Du kan trygt gå på opdagelse i det eller prøve mine favoritter, som jeg kan lægge hovedet på blokken (bloggen) og sige, at jeg har afprøvet i årevis!

2 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Smukt makeup til sådan en smuksak som du:-)
    Jeg har endnu ikke prøvet hendes produkter, men godt ser det ud.
    God aften ønskes:-)

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tusind tak, hvor er du sød. Nu har du i alt fald nogle tips til næste gang, du mangler fx en eyeliner eller en mineralpudder.
      God aften til dig 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.