Gode råd, når du har svært ved at sove!

Rigtigt mange af os kender helt sikkert til de aftner eller nætter, hvor vi bare ikke kan falde i søvn! Nogle gange er der bare ikke noget at gøre, men der er nu alligevel gode råd at hente med bl.a. lyde og æteriske olier – og dybe vejrtrækninger.

Søvnproblemer påvirker helbredet og livskvaliteten hos op til 45% af verdens befolkning!

Dermalogica har sat fokus på den gode søvn i forbindelse med deres nye natcreme Sound Sleep Cocoon. Det sker ikke bare med den virkeligt lækre creme med indkapslet lavendeolie og andre æteriske olier, der påvirker sanserne –  men også med en Sound Sleep App med en binarual lyd, som du ganske frit kan benytte.

Binaurale rytmer består af to forskellige lydfrekvenser, der spilles samtidig med et beroligende lydspor.
Lige i starten kan det for mig næsten virke forstyrrende, men efter ganske kort tid får det hjernen til at slappe af. Det sker, fordi den opfatter forskellen mellem de to frekvenser, og derefter går ned i en tilstand, der får dig til at slappe dybt af og falde hurtigere i søvn.
Jeg bruger den selv ind i mellem, når jeg har brug for de 20 minutters afslapning, som app’en kører. Den virker super godt for mig. Du behøver ikke headset, men kan bare lade lyden køre fra din pc eller telefon ved siden af sengen.

Du finder Sound Sleep Cocoon lydsporet her!

Alle de andre tips!

På samme link som lyd-app’en finder du også en række tips til at få en bedre nattesøvn. Du kender sikkert flere af dem, men vi tager dem lige her:

1. Sluk for al elektronik (også din mobil!), og dæmp lyset mindst 30 minutter før sengetid.

2. Ved sengetid skal soveværelset være så mørkt som muligt og gerne lidt køligt.

3. Undgå alkohol, sukker og koffein før sengetid. Du kan med fordel drikke koffein-fri te med beroligende kamille.

4, Træk vejret dybt – det hjælper til at berolige og slappe af i kroppen. Tilføj æteriske olier som lavendel eller sandeltræ for yderligere afslappende effekt.

5. Hold dig til en tidsplan: Gå i seng, og vågn op på samme tidspunkt hver dag.

6. Søg ud i klart lys om morgenen. Dette kan hjælpe dig til at regulere dit biologiske ur.

Vejrtrækninger beroliger nervesystemet!

Inden vi ser nærmere på selv cremen, som jeg har fået lov til at teste, så lad os lige tage fat i punkt nr. 4 – vejrtrækninger – hvilket er noget, jeg selv har rigtigt gode erfaringer med, hvis jeg har svært ved at falde i søvn, eller hvis jeg på et hvilket som helst tidspunkt er stresset. De dybe vejrtrækninger kan selvfølgelig tages hvorsomhelst og nårsomhelst.

Træk vejret langsomt ind gennem næsen og fyld lungerne op nede fra og så meget, som du overhovedet kan. Pust derefter langsomt ud gennem næsen eller munden. 3-4 gentagelser beroliger beviseligt dit nervesystem.

Har du rigtigt svært ved at sove, kan du også prøve at tælle, mens du trækker vejret. Træk ind, mens du langsomt tæller 1-2-3-4. Hold vejret mens du tæller 1-2-3-4. Pust langsomt ud, mens du tæller 1-2-3-4. Hold vejret mens du tækker 1-2-3-4. Gentag til du forhåbentlig sover.

Din hud fornyer sig om natten!

Cellefornyelsen i huden sker i gennemsnit 8 gange hurtigere om natten end om dagen. 8 gange!
Produktionen af kollagen øges, frie radikaler nedbrydes og celleskader repareres i løbet af natten – især, hvis vi får vores gode søvn vel at mærke.

Allerede fra om aftenen er huden bedre i stand til at optage aktive ingredienser og regenerere.
Det er derfor en rigtig god idé at gennemføre sin hudplejerutine fx allerede ved 8-9 tiden, så du får rigtigt meget glæde af produkterne. Det kan altså virkelig betale sig at gøre noget ud af plejen om aftenen, og bruge nogle virkningsfulde produkter.

Alle de her ting – den gode søvn og regenereringen – har Dermalogica taget højde for i udviklingen af den nye Sound Sleep Cocoon. Den er tilført æteriske olier, der både frigives i løbet at natten, og som man også dufte og tage 15 sekunders vejrtrækninger med, når cremen er masseret ind i huden.

Cremen skal, udover at medvirke til den gode og vigtige nattesøvn, også få os til at vågne op med en genoplivet og frisk hud gennem forskellige aktive – og ret specielle og udsøgte – ingredienser: ekstrakt fra tamarindfrø fremmer det naturlige fugtindhold og blødgør, ekstrakt fra kakadublomme har et højt indhold af C-vitamin, som klarer huden og forbedrer hudtonen, samt sætter ind mod solskaber og for tidlig ældning, persisk silketræ reducerer træthedstegn og giver antioxidativ beskyttelse, Wu-Zhu-Yu frugter, der er kendt fra kinesisk medicin, giver mere glød og en jævnere hudstruktur.

Æteriske olier, herunder ikke mindst lavendel, som er indkapslet og frigives i løbet af natten, er tilsat for at påvirke sanserne og medvirke til en god nattesøvn, som er en forudsætning for, at de aktive ingredienser gør deres virkning, og huden får en optimal regenerering.

***
Du kan naturligvis ikke fjerne dybe og alvorlige søvnproblemer med et fingerknips, men der er altså mange små tricks, man kan prøve. Og generelt er det godt, at vi få sat fokus på den gode nattesøvn og dens enorme vigtighed for vores velvære og helbred.

Jeg er meget begejstret for cremen, og for hele rutinen omkring den. Og så dufter den jo helt vidunderligt. Jeg sover generelt ret godt, men jeg slapper endnu mere af og har det dejligt med at give mig god tid, have fokus på den gode søvn, og tage duften – som er meget diskret – ind om aftenen. Huden er også rigtig sund, glat og klar næste morgen.

Det er også fint at få understreget, at en omhyggelig aftenrutine – helst tidligt på aftenen – virkelig kan gøre en forskel.

Du kan finde cremen på Dermalogica.dk.
Sound Sleep Cocoon App og søvntips finder du på Dermalogica.com.

 

Sov dejligt! ♥

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *