Frisørens bedste tip – mandelolie

Frisørens bedste tip – mandelolie

Min frisør Henriette har tidligere arbejdet som kosmetolog og makeupartist hos Dennis Knudsen, og da jeg blev klippet i går, spurgte jeg om et godt tip her til bloggen. Det blev til et generelt råd om olie, som er hendes eget foretrukne skønhedsprodukt. Især mandelolie, som hun bruger på både kropppen, som serum i håret og i ansigtet, bl.a. som makeupfjerner. Hun tilskriver det mandelolien, at hun efter 4 graviditeter ikke har eet eneste strækmærke.

Mandelolie_100ml
Henriette kunne ikke drømme om at bruge penge på en scrub til hverken krop eller ansigt. I stedet anbefaler hun, at man blander sin egen. Brug mandelolie, eller din egen yndlingsolie, og bland den med sukker eller fint salt. Det må endelig ikke være for groft, da det ellers ridser huden. Til ansigtet anbefaler hun at peele med sukker (brunt sukker anbefales af Ole Henriksen), og hvis du har problemer med pigmentpletter, kan du med fordel tilsætte citronsaft.

500 ml. neutral mandelolie, som i øvrigt også kan spises, fås til 80 kr. hos Natur og Helse. Den fås også i udvalgte Matasforretninger.

NB. Du kan måske også lade dig inspirere af Ole Henriksens opskrift på hjemmelavet body scrub:

  • 120 g. fint brunt sukker, som indeholder naturlige frugtsyrer som peel’er de døde hudceller.
  • 1 dl. solsikkeolie, som er fyldt med essentielle fedtsyrer, som nærer og fugter huden.
  • 1 spsk. yoghurt natural, som indeholder mælkesyre, der virker mildt eksfolierende og opstrammende samtidig med at huden får en mere enfarvet pigmentering ved vedvarende brug.
  • 1 tsk. lavendelolie som beroliger, lindrer huden og forebygger rynker.

Rør ingredienserne sammen og opbevar blandingen i køleskabet.

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

3 replies
  1. Jeanette
    Jeanette says:

    Tak for tippet – dem kan vi ikke få for mange af! Måske skulle jeg prøve den gode gamle Nivea i den blå dåse, den dufter dejligt og minder mig om min farmor 🙂

    Svar
  2. Duckysrapping
    Duckysrapping says:

    Mit ynglings olie fif er at blande den gode gamle Nivea (den fra den blå dåse) med Spa*Losophy olie. Det eneste middel jeg kender, der kan gøre noget ved virkelig tør hus på skinnebenene. En god klat Niveau og to pump olie, bland det i hænderne og smør så løs.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *