Floris A Rose For… Klassisk elegance fra Englands ældste parfumemærke!

Floris a rose for

I min lille serie af nichedufte, vil jeg nu introducere dig til det over 280 år gamle engelske parfumehus Floris og deres nye helt vidunderlige duft A Rose for … (der medfølger en guldtusch, så giveren selv kan udfylde den heldiges navn).

Det er ikke kun Frankrig, men også England kan være med, når det gælder fornem parfumetradition! Floris er etableret i London i 1730 og er Englands ældste parfumevirksomhed. Derudover er Floris verdens ældste familieejede parfumevirksomhed, der i dag drives af 8. og 9. generation. Den første butik blev åbnet i St. James på adressen Jermyn Street 89, som den dag i dag fungerer som centrum for parfumevirksomheden. Så mærket emmer af historie og tradition – og eksklusivitet!

Floris udvikler royale dufte!

Det siger vel også noget om deres format, at de skræddersyr dufte til det engelske kongehus, senest en unisexduft til Prins Harry og Meghan Markles bryllup. (billedet er mit – hendes ring er nok en kende større 😉 )

Floris a rose for
NB! Jeg gør opmærksom på, at parfumen er stillet til rådighed for mig til test!

Floris er naturligvis verdenskendt, faktisk så kendt, at der refereres til det i både James Bond og i filmen En duft af Kvinde med Al Pacino. Men mærket har ikke kunne købes her i Danmark, og er ikke særligt udbredt her – og duftene hører dertil til i den eksklusive ende, så jeg synes med rette, at vi kan kalde det en nicheduft, der falder udenfor de meget let genkendelige og meget kendte dufte.

A Rose For er essensen af luksus og historie

Og A Rose For… er ny. Og hvilken duft! Den er simpelthen så eksklusiv og bringer minder frem om gamle dage med den dybe undertone af rød rose. Men UDEN, at den bliver gammeldags og pudderagtigt. Det er nok en af de duft, som jeg vil tro, at de fleste kvinder vil kunne bære. Den er så feminin og let, men har samtidig dybde og eksklusivitet.

Den rammer virkelig succesfuldt al den luksus og historie, som Floris gør en dyd ud af at repræsentere.
For mig at se, er den en ultimativ klassiske parfume at have i sin samling – ladylike og elegant – og en meget romantisk gaveidé.

a rose for Floris

Det var i alt tre mærker i min lille serie om nichedufte – to fra nye fra Frankring, og nu dette klassiske engelske – til dig, der gør en dyd ud af at skille dig ud og finde en individuel duft, som ikke straks genkendes.
Du kan læse de tidligere indlæg om 100BON her og Le Couvent her.

Det næste parfumeindlæg bliver om en klassisker – højt prisbelønnet – som i år har rundet de 15 år.

A Rose For… finder du i Danmark på nettet hos Nordbrands.dk (1.655 kr. for 100 ml.)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.