Et tiltrængt besøg hos Jørgen Kolling i Copenhagen Hair Spa

Jeg startede ugen med det perfekte break fra flytningen og udpakningen – en lille tiltrængt recovery, i form af godt og vel en times total forkælelse hos Copenhagen Hair Spa i Nansensgade i København.

Den officielle behandling består af individuelt tilpasset hårkur, hovedbundsbehandling, massage og styling – men du får også meget andet end det: nemlig det vildeste skud karma og humør – og masser af nærvær fra ejeren Jørgen Kolling. Han giver en masse af energi og gode hårråd med på vejen, og jeg gik ud af døren og følte mig helt tilbage til normalen efter at have ligget vandret – og lignet noget, der er løgn –  i en hel uge.

Mine medtagede flyttehænder kunne jeg selv sidde og nusse med undervejs, hvor der blev serveret arganolie og lækker scrub og creme fra Amazing Space.

Du har måske set Jørgen Kolling træde i af døren i Masterchef med sin kæmpe personlighed, sødme og humor. Med ham er vi bogstaveligt talt ude i den fulde pakke af charme, selvtillid og lækkert hår!

Fra at have været frisør og stylist i både København, LA, Cannes og alverdens andre steder, i snart 25 år, er fokus nu kommet mere og mere over på det hjemlige og på at sprede stemning og god karma og være noget for andre.

Der er mange, der pludselig gerne vil have en lille bid Jørgen, og lige nu kan du se ham om lørdagen på Kanal 5 som en del af det store dommerpanel i All Together Now – Danmark. Men du kan altså også bare gå ned i hans salon i Nansensgade, hvor alle er velkomne. Den behandling, som jeg fik i mandags, koster 700 kr. og så får du kigget dit hår efter i sømmene, gode råd til pleje, klip eller farve og en styling oveni, så du går videre med million dollar hår og et smil på læben oveni.

Der er tænkt i mange små detaljer – som fx den hjemmedestillerede rosenmist, som du lige får sprayet henover dig, når du ligger og nyder din hår- og hovedbundsbehandling.

 

Jeg fik en Pearl Color Mask, der plejer håret og gør de grå hår klarere, hovedbundsbehandling, håndpleje og en helt fantastisk arganolie, som du kan købe i salonen.

Min behandling var et lækkert boost, som du sagtens kan tage uanset, om du har en anden frisør i forvejen, som du er glad for. Måske vil du bare forkæles eller have et par nye hårdoktor-øjne på dit hår eller inspiration til dit look.
Det er også en god startbehandling, hvis du gerne vil lære Chp Hair Spa og Jørgen Kolling nærmere at kende og få en fornemmelse af, hvad de kan derinde.
Alt kan nærmest lade sig gøre fra klip, farve og føn til stylinger til bryllup, foto shoots eller andre store begivenheder. Du kan se det hele her.

Hvis I er 4-5 stykker, kan I også booke en forrygende girls night out med styling og makeup, sushi, champagne og snacks, før turen går videre ud i byen. (den kan også konverteres til en mandeaften med grooming, cigarer og whisky).

Og til sidst, så klik over på Jørgens gode tips til hverdagen og få lidt inspiration til al den feel-good, som det er hans mission at sprede. Det lykkedes i alt fald overfor mig ♥

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.