Blide neglelakker fra Kure Bazaar

Blide neglelakker fra Kure Bazaar

kure-bazaar-dolce-2Neglelakkerne fra det franske mærke Kure Bazaar er noget så sjældent som økovenlige – baseret på 85% naturlige, økologiske ingredienser – og samtidig fuldt ud så holdbare og smukke som traditionelle lakker. Så hvis du gerne vil spare drastisk på de forskellige kemiske stoffer, som neglelakker normalt indeholder, er disse lakker et godt valg. Duften er stadig lidt kras, men lakkerne er ikke desto mindre hovedsagligt baseret på naturlige råvarer som fx kartofler, majs, hvede og bomuld! Til gengæld er de fri for de 4 værste neglelakingredienser: toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate og syntetisk kamfer.

Det øko-trendy mærke har reduceret indholdet af kemi voldsomt i neglelakkerne, men de er stadig både holdbare og ret hurtigttørrende. Der er et stor og flot udvalg af spændende nuancer, både klassiske og mere markante fashionfarver. Selv er jeg faldet for deres helt nye smukke rose nude kollektion. Den er lige mig, for jeg er bare generelt vild med de lyserøde og rosa nuancer – men i moden lige nu er de endda ekstra aktuelle.

kure-bazaar-french-rose

Den helt lyse French Rose, som du ser på billedet herover, er en blid og helt lys farve, der giver en snært af fransk manicure og ren lækkerhed. Fantastisk fin til dig, der foretrækker en næsten neutral lak, smuk til sommer, og også fin til fx konfirmanter og brude. Lakkerne tørrer rimeligt hurtigt, og man kan hurtig påføre 2-3 lag ovenpå hinanden alt efter, hvor dækkende den skal være. Jeg har brugt tre tynde lag på billederne og har afsluttet med en overlak.

Midteste nuance hedder Dolce, og den er så fin og florlet rosa. Det er også den, du ser på det øverste billede! En nuance, som stadig er lidt til den diskrete side, og alligevel giver noget – på den helt lækre måde.

kure-bazaar-dolce

Den mørke nuance i rose nude kollektionen er Lily Rose, hvor der er skruet lidt mere op for farven, men stadig i den utroligt behagelige og smukke rosa farve.

kure-bazaar-lily-rose-2

Kure Bazaar lakkerne koster 125 kr., hvilket til sammenligning med de store franske kosmetikmærker er en yderst rimelig pris. Især kvaliteten og udvalget af fine nuancer taget i betragtning.

Lakkerne har jeg fundet hos Charlotte Torpegaar, IloveBeauty.dk her.

 

Kærlig hilsen Jeanette

 

LÆS FLERE INDLÆG FRA VOKSENLIVSSTIL

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *