100BON er de første 100% naturlige franske dufte! Bonus – hvornår må en duft kaldes hvad?

I den kommende tid vil jeg præsentere dig for nogle dufte, der på hver deres måde skiller sig ud fra mængden. I en tid, hvor mange søger det unikke og specielle, er der mange, der ikke hver gang og nødvendigvis søger en parfume, som er kendt og genkendelig, og derfor vender blikket mod de spændende nye nicheparfumer.

♥♥♥

I dag vil jeg præsentere dig for 100BON (udtales cent-bon), som er det første franske parfumehus, som skaber en ny type dufte baseret udelukkende naturlige ingredienser. (Derudover er al emballagen 100% genanvendelig). Her i Danmark finder du 100BON i bl.a. Matas og Magasin, hvor du også kan stifte bekendtskab med de to nyheder, som er gået hen og er blevet mine personlige favoritter: en let og elegant bodymist og en vidunderlig flydende håndsæbe, som du kan se nærmere på længere nede.

NB! Produkterne er stillet til rådighed for mig til test!

Parfumer består altid af alkohol og æteriske olier, hvor andelen af de duftende olier afgør parfumens type – se definitionerne på de forskellige typer længere nede!
Hos 100BON bruges økologisk hvedealkohol og naturlige duftelementer, som udvikler sig på en helt anderledes måde på huden end syntetiske dufte.

Naturlige dufte er ikke noget, vi skal tage for givet!

Du tænker måske, at duftenoterne altid er naturlige, eftersom vi altid hører om de fine blomster, planter og frugter, som parfumerne ofte består af. Sandheden er, at der findes omkring 3.000 forskellige molekyler, når det gælder de syntetiske parfumer – mens parfumøren, der arbejder med rene naturlige dufte begrænser sig til at arbejde inden for et felt af omkring 300 forskellige råmaterialer. Til gengæld afhænger duften ofte af hver enkelt høst, så det kræver rigtigt meget at udvikle de rene naturdufte! Tænk bare på, hvor forskelligt et jordbær kan smage fra år til år og afhængigt af, hvornår det høstes og hvor meget sol, det har fået.


Hos 100BON finder du finder du en række spændende parfumer med rene noter af iris, lavendel, eukalyptus, ceder, hindbær, mandel, figen, citrusfrugter, sandeltræ, vanille og mange flere.
Meget spændende Eau de Toilette dufte, som fås helt ned til 10 ml. til 120 kr. 50 ml. koster 360 kr. og en refill med 200 ml. 530 kr., hvilket er fine priser for så koncentrerede dufte.

Derudover finder du også et udvalg af Eau de Parfums  – Concentré de 100BON – med en duftkoncentration på over 15%. Jo større koncentration, jo længere holdbarhed opnår du – se oversigten længere nede.

100BON nyhederne!

Fornyligt sendte 100BON deres nyeste skud på stammen afsted – og de er meget, meget vellykkede og noget, som alle vil kunne lide.
Håndsæber udviklet af et fransk parfumehus siger næsten det hele i sig selv – de har et højt indhold af naturlig duft og er helt vidunderlige i mine øjne. Og så elsker jeg emballagen!
Sæben fra 100BON fås i fire velduftende varianter til 140 kr. for 300 ml. På billedet ser du en rigtig klassiker med lavendel og eukalyptus, som man aldrig kan gå galt i byen med, men prøv også lige at overveje dufte som orange & liljer eller verbena & madarin! Uhmmmm….

I de samme skønne dufte finder du den anden gode nyhed, som sammen med håndsæbe udgør et fint par på badeværelset. Det er en bodymist – hvilket vil sige en let duft, som du kan spraye dig med i løbet af dagen, når du trænger til at blive frisket lidt op og få en lille fin æteriske duft, der ikke dominerer, men bare antyder. Misten indeholder 4-5% duft og kan derfor sammenlignes med en Eau de Cologne (læs definitionerne nedenfor). Prisen er 245 kr.
Meget, meget skøn, og du kan jo lige give rummet en lille duftsky, når du er i gang ♥

Du kan finde 100BON og nyhederne hos Matas her(reklamelink)

 

Hvornår må en duft kaldes hvad?

Concentré de 100BON indeholder 15% duftkoncentration og kategoriseres som en EDP. 

 

Parfum – (Parfume, Pure Perfume, Extrait de Parfum, Perfume Extract) indeholder typisk omkring 20% for de fleste parfumer, men kan gå helt op til 40% i duftkoncentration. Duften holder 6-8 timer og er generelt den dyreste.

Esprit de Parfum – en lidt sjælden koncentration, som ligger mellem en ren parfume og en EDP. Ligger typisk mellem 15 og 18% duftkoncentration. Det samme gælder betegnelsen Soie de Parfum.

Eau de Parfum (EDP) – har den næsthøjeste koncentration af duft på mellem 15% og 20%. Holdbarhed 4-5 timer.
Eau de parfum er en af ​​de mest almindelige dufttyper og er velegnet til daglig brug.

Eau de Toilette (EDT) – har en duftkoncentration på mellem 5% og 15%.  Holdbarhed 2-3 timer. EDT er billigere end EDP og er en af ​​de mest populære dufttyper. 
Eau de toilette anses ofte som en duft til dagbrug, mens eau de parfum ses som en aftenduft.

Eau de Cologne (EDC) – har en koncentration på 2% til 4% af duft. Holdbarheden er normalt kun op til 2 timer. EDC kommer almindeligvis i større flasker, og kræver større mængder for at opnå duft. 

Eau Fraiche – Eau fraiche ligner EDC og har et koncentration på 1 – 3% og en holdbarhed på max. 2 timer. Forskellen er, at Eau fraiche i stedet for en høj mængde alkohol primært indeholder vand. 

 

4 replies
  1. Marlene Høj
    Marlene Høj says:

    Jeg skal da vist snart ned i Matas og dufte til 100Bon 😊
    Tænk at EDT ikke holder længere… Jeg synes at jeg kan dufte mange af mine EDT længere end det, hvis jeg dufter til mig selv 🤔

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Hej Marlene,
      Du er da bare heldig, at duften holder længe på dig. Jeg tænker, at det nok er individuelt, ligesom dufte også udvikler sig forskelligt på hver person.
      Det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor meget, man bruger. Derfor er de “tyndere” dufte også i større flasker, da man skal bruge lidt mere.
      Ja, prøv at tjekke 100Bon ud – de er noget helt for sig. Og glem ikke sæbe og bodymist, som er mine favoritter 😉
      God dag!
      KH Jeanette

      Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Dejligt at høre, at oversigten kan bruges! Jeg synes også selv, det var lidt interessant at få styr på definitionerne.
      Ja, du må virkelig prøve at tjekke 100Bon ud – og husk nu også sæbe og bodymist, som er mine favoritter 😉

      God dag og KH
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.