Strategi for en tidsoptimist!

papirkalender

Så er 2018 skudt i gang! Masser af blanke sider ligger foran os i kalenderen  – og jeg er een af dem, hvor det er helt bogstaveligt, for jeg er gået tilbage til den gode old school papirkalender for nogle år siden. Den giver mig et langt bedre overblik, hvilket jeg som erkendt tidsoptimist har behov for.

Hvad med dig? Er du tidsoptimist eller en mere overskudsagtig tidsrealist?
Jeg synes faktisk, der er kvaliteter ved begge dele – men jeg skriver overskudsagtig, fordi en tidsrealist er meget bedre til at planlægge og være på forkant, hvor jeg ind imellem er lidt på bagkant og halser afsted for at møde op til tiden. Jeg tror, man kan nyde tingene mere, hvis alt ikke er i sidste øjeblik.

Så jeg er en tidsoptimist, der til stadighed prøver at lægge strategier for mig selv, så jeg kan blive bedre til at få tiden til at forslå.

***

Det er vigtigt at kende sine svage sider. Jeg ved nu ikke, om jeg vil kalde tidsoptimisme en udelukkende svag side, når det kommer til stykket. Jeg har med tiden lært at håndtere den – og komme til tiden (det er vigtigt, så man respekterer andres tid) – men vi tidsoptimister kan til gengæld være gode til at være i nuet, og for mig ville kreativiteten og spontaniteten måske ikke blomstre helt så meget, hvis tingene skulle køre alt for meget efter en snor. Det er alt sammen et spørgsmål om at kende sig selv og at finde en god balance.

***

Min strategi er at lave planer – realistiske planer, som bliver nedfældet sort på hvidt.
Så jeg bliver bedre til at nå det, jeg skal, og dermed også skabe overskud.

Vi taler både det overordnede (papir)kalenderoverblik, men også – hvor røvsygt det end kan lyde – detailplaner i form af daglige to do lister, så tingene ikke pludseligt kommer bag på mig. Det vil jeg altså sige, at jeg er rigtig god til – jeg misser meget sjældent noget og får alting gjort. Jeg skyder ikke alting til næste dag eller næste uge, men følger min plan, så der er styr på tingene.

***

Problemet er så bare, at jeg også må erkende, at vi skal helt ned på at strukturere timerne, nu hvor jeg arbejder hjemmefra og i princippet kan disponere over al tiden selv. Her skal jeg virkelig passe på, at jeg ikke lige kan nå dét og dét og dét, hvormed det hele ender i unødvendig stress.

Mit nye 2018 tiltag er derfor Jeanettes skema – lidt a la i skolen – hvor skørt og overplanlagt (og barnligt), det end kan lyde.  Jeg har tænkt mig at sætte mig selv en anelse under administration og indføre fast rutine og regelmæssighed, nu hvor der ikke længere er faste arbejdstider til at sætte de overordnede rammer for det hele. Bare indtil jeg får det lært udenad. Faste tider – med indlagte planer for sengetider, hundeluftning, træning, indkøb, rengøring og andre praktiske gøremål. For, at jeg ikke hele tiden får presset mig selv, fordi jeg bilder mig selv ind, at jeg lige kan nå det ene og det andet først.

Jeg vil være en realistisk tidsoptimist – én, der har rum til at være kreativ og fuld af ideer og god til at være i nuet, men samtidig får udnyttet tiden ordentligt.
Det er lige præcis, det jeg skal! Udnytte tiden, ikke ved at nå det hele på den halve tid, men ved at gøre det vigtigste først, være forberedt, og derigennem skabe overskud til de andre ting.

Hvad med dig? Hvordan styrer og planlægger du din tid – er du god til at være på forkant og skabe overskud?

***

Lige et lille kuriosum her til sidst:
Det sjove er, at jeg er gift med en mand, som er totalt disciplineret og vanvittig god til faste rutiner. På grund af ham, så blev mit liv mere regelmæssigt for snart elleve år siden, end det nogensinde havde været (men ikke helt nok, som du kan forstå). Jeg tror, at det var een af de (mange) ting, som jeg virkelig værdsatte, og blev tiltrukket af, hos ham, og som jeg instinktivt vidste, at jeg havde brug for. Til gengæld har han måske haft godt af at få sprængt rammerne en gang i mellem og være lidt mere spontan. Det er noget af det fantastiske ved at finde den rette – at man giver plads og at man påvirker hinanden og finder én, som har lige præcis det, som man selv mangler.

Kærlig hilsen Jeanette

De julegaver, jeg ikke fik!

Jeg sidder her på min ferie og shopper, må jeg indrømme. Der var et par ting på min ønskeseddel til jul, som jeg ikke fik, og som jeg jo havde fået i hovedet, at jeg godt kunne tænke mig. Det er ellers ikke fordi, jeg synes, at eg shopper løs i tide og utide, men nu var det jo på min liste og et par af tingene har jeg rent faktisk endda brug for!

***

Lad mig starte med den ting, som jeg ikke kan påstå, at man ikke kan leve uden. Men jeg er vild med Coco Chanel og har længe ønsket mig en fin bog om hendes liv. Og jeg havde brugt langt tid på at finde ud af præcis, hvilken bog, det skulle være. Jeg var nået frem til Chanel and her World, og nu har jeg bestilt den som en gave fra mig til mig. Bum!
Egentlig vil jeg allerhelst støtte danske webshops, men fristelsen for en god pris på Amazon blev for stor.chanel-and-her-worldNæste ting, som er røget i kurven er trusser fra Love Stories. Dét er jo ikke til at undvære! Modellen Firecracker er både så fin og behagelig at have på, og det er altid dem, jeg først rækker ud efter i skuffen – og jeg er i øvrigt nået et punkt, hvor bh og trusser ikke længere behøver at matche, bare der er en vis farvemæssig sammenhæng. Zalando har nogle styles på udsalg lige nu, og jeg har slået til med de her – to på udsalg og et enkelt par, som ikke er nedsat. Du finder dem her.

love-stories-firecrackerMit sidste køb fra min ønskeseddel er i den hele modsatte boldgade – praktiske og varme. Jeg er så træt af at fumle rundt med luffer og hundesnor og poser, når jeg går tur med Viola hjemme i vinterkulden. Igen har jeg brugt lang tid på at finde den helt rigtige løsning, og er fundet frem til at par handsker, som egentlig er lavet til ridefolket. Men de er varme og beregnet til, at man kan bruge hænderne – og rimelig pæne – så det kan ikke være helt galt. Og så hedder de Woof Wear, så mon ikke, det er et godt tegn 😉
Jeg har fundet dem hos en rideshop, der hedder Saddlefitter.woof-wear-handsker

Det var lidt nytårsgaver fra mig til mig og jeg glæder mig til at komme hjem og pakke op.
Nogle gange må man jo også forkæle sig selv lidt, ikke sandt? ♥

Kærlig hilsen Jeanette

GODT NYTÅR!

nytaar-champagne

Allerførst vil jeg ønske dig rigtigt Godt Nytår! ♥
Jeg håber, du får en dejlig nytårsaften og kommer godt ind i det nye år.
Jeg vil også sige tusind tak for, at du læser med – jeg glæder mig til 2018 her på bloggen, hvor jeg håber, at jeg stadig kan inspirere dig med alt fra skønhed og mode til bøger, mad, bolig og meget mere, krydret med små historier fra mit eget liv.

***

For første gang nogensinde er jeg ikke hjemme i Danmark og holde nytår! I år er nytårsaften henlagt til Club La Santa, og jeg er spændt på, hvordan det kommer til at blive i aften. Lige nu er det faktisk lidt surrealistisk, at det er nytårsaftensdag – jeg er startet med morgenløb i korte ærmer, og derefter er morgenmaden blevet nydt i solen.

Lige præcis i år har vi brug for at være helt væk fra det hele, og bare flyde med strømmen uden de store forventninger eller forpligtelser. Denne her nytårsaften, og denne her uge, ser både Sten og jeg som et vendepunkt, hvor vi for alvor falder ned efter nogle ret store ændringer i vores arbejdsliv. Når man er væk, kan man også tænke tanker og se tingene lidt udefra, evaluere og lægge planer.

***

Men først, det mest skelsættende, der er sket for mig i 2017,  og som heldigvis er en glædelig begivenhed. Lille Viola, som ankom i marts måned og blev husets nye omdrejningspunkt. Jeg ville aldrig have troet, at en hund kunne betyde – og fylde – så meget, men jeg er blevet meget klogere og har fået en øjenåbner af rang, hvad hunde angår. Lige nu savner jeg den lille bandit, men jeg ved, at både hun og mine forældre har en fest sammen i den uge, vi er væk!

hundeblogNå ja, som du kan se, fik jeg (af alle) også en tatovering i 2017. Den 8. april, hvor det var præcis 10 år siden, at Sten og jeg mødtes for første gang (læs indlægget her). Så nu står mærkedagen i den grad fast markeret på min venstre arm – og Stens højre – og det er jeg glad for ♥

partatovering

Foruden Viola, var min største og lige så kloge beslutning i 2017 at afvikle min webshop. Efter lange overvejelser besluttede jeg, at det ikke var dér, jeg skulle lægge så mange kræfter. Det var simpelthen blevet for hårdt, og jeg havde alt for lidt overskud og var alt for meget hængt op. Jeg fik stoppet op i tide – og det er bare så vigtigt – fik solgt varelageret tålmodigt over 5 måneder, og kunne stoppe med udgangen af november. Altså for under en måned siden!

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg havde nået at blive ramt af stress. Jeg måtte til lægen med vejrtrækningsproblemer, men jeg fejlede intet fysisk. Hele mit system har været i alarmberedskab, og jeg har været i en langvarig situation, hvor jeg skulle kæmpe for at nå alting. Jeg er først nu ved at falde ned inde i hovedet, og det er her, at ugen på Club La Santa kommer ind som et vendepunkt. Med fokus på afslapning, men også kost og motion, så gør sådan en uge underværker – og rum til at få tingene tænkt igennem.

***

For Sten er det også et vendepunkt, for han har netop – efter en meget lang proces – solgt sin virksomhed og glæder sig til at fortsætte som ansat i de næste par år.

Vi står med andre ord et godt sted, og vi kan i den grad se fremad efter et lidt hårdt år, hvor der også skulle tages nogle store beslutninger. Næste år skal vi have mere fokus på at gøre det, som vi allerbedst kan lide at lave!

***

Nu går vi så på vores ture her nede på Lanzarote og drøfter tingene og lægger planer for, hvad vi kunne tænke os, at der skal ske i det nye år.

For mit vedkommende skal jeg bruge lidt mere tid til at trække vejret og se tiden lidt an efter at have lukket shoppen. Først og fremmet har jeg lyst til at bruge allermest energi her på bloggen, og jeg tror på, at 2018 bliver et godt år, hvor flere og flere voksne kvinder får øjnene op for, at også vi har masser af inspiration af give hinanden. Lige nu er der 13.000 unikke besøgende her på bloggen hver måned, og det kan jeg kun være glad og stolt over. Så TAK igen, fordi du har lyst til at læse med!

Mit nytårsforsæt – eller skal vi sige nytårsfokus – handler overordnet i år om struktur. Ikke min stærke side (ellers var det nok heller ikke nødvendigt med et forsæt), men så må man jo stramme lidt op. Uden faste arbejdstider kan det hele godt bliver lidt for flydende, men jeg har besluttet mig for at skabe mig selv nogle lidt fastere rammer, som især skal afføde mere overskud og tid. Mine måltider og min motion er noget af det, som – hvor kedeligt det end kan lyde – skal skemalægges lidt mere.

***

2018 bærer bestemt også i retning af flere timer på havet. 2017’s bådkøb viste sig – helt ærligt – at være et regulært fejlkøb, som heldigvis er solgt tilbage til Holland. Nu er vi så gået all in, og jeg har overgivet mig til noget større, som i retning af et lille flydende sommerhus. I april 2018 skal denne her smukke Marex 310 Suncruiser afhentes, indrettes og indtages!

marex-310-suncruiser

 En endnu større ting er, at vi har besluttet os for at have øjnene åbne for en ny bolig. Uden webshoppen er kælderen pludselig blevet meget stor, og de kvadratmeter kunne måske konverteres over i noget mere brugbart.
Jeg har en drøm om kæmpestore stuer og køkken, Sten drømmer derudover om 1 plan og havudsigt, men lad os nu se, hvad der dukker op, måske bliver det ikke til noget.
Vi er også meget glade for at bo i Klampenborg, tæt på havn, strand, by, Dyrehaven og mange søde mennesker, og desuden skal det være det helt rigtige for at vi slipper vores smukke hus, som du i øvrigt komme til at se i 2018 i Mad & Bolig nr. 3.

Nu får vi se, hvad 2018 bringer. Det er godt at have planer og gøre sig tanker – især om, hvad der egentlig gør en glad – men det allervigtigste er, at alle er raske og vi har hinanden. Tid og overskud står sikkert højt på listen hos mange, og dybest ser er det for mig nok det allervigtigste. At gå tur med Viola, nyde naturen, løbe og holde min krop i form, have overskud til at spise ordentligt, drikke en god kop te, at læse og udvide min horisont, at se gode film og serier, og ikke mindst være sammen med dejlige venner og familie.

***

Selvom jeg havde fået spændt mig selv foran en vogn, som pludselig løb afsted med mig, så har kun mig selv at stille til ansvar, og jeg ved, at andre har haft langt større udfordringer i 2017 end jeg. Nu har jeg vendt bøtten, og jeg føler mig både meget priviligeret og taknemmelig over, at jeg ikke har større problemer, end jeg selv kan være herre over.

Hvad du end måtte slås med, af store eller små ting, så ønsker jeg, at 2018 må blive et godt og lykkebringende år for dig.

Kærlig hilsen Jeanette

PS. Husk nytårskonkurrencen nedenfor! 

Tyven tog ikke julen! (eller mine gaver)


juletrae-lyseroede-lys

Rigtig glædelig jul!

Så står vi her – julen er over os – og jeg håber, du har haft en dejlig juleaften.

Hos os lykkedes det at få en jul ganske som den plejer, lige efter bogen, og alle var glade. Det lykkedes ikke klatretyven at tage julen med sig, da han besøgte os den 22. december.
Faktisk skænkede jeg det ikke mange tanker i går, hvis nogen overhovedet. Sket er sket, og vi er kommet over det og har fokus på de positive ting, som jeg også skrev om i forgårs.

Jeg håber, du har fået nogle dejlige julegaver 🙂
Det har jeg – vil du se nogle af dem? (klik på billederne, hvis du vil se, hvor de kan fås)

Birkestock sandaler – ikke de sædvanlige sorte, men dybtrøde med glimmer og guldspænder. De er VILDT fede! (købt på Zalando her)
birkenstock-glimmer

Jeg fik flere skønne strømper -fra Missoni, BeckSöndergaard, og de her varme fra Birkenstock, som er meget lækre!

birkenstock-sokker

Nu er jeg ikke længere tør for een af mine absolutte yndlingsparfumer! Knot fra Bottega Veneta.

bottega-veneta-knot

Fra nu af er det virkelig slut med færdigkøbte æbleskiver! Testvinder i smedejern fra Le Creuset!

le-creuset-aebleskivepande

Min gamle forvaskede toilettaske er hermed smidt ud! Og erstattet med denne fine klassiske stribede fra Aiaiyu.

aiayu-toilettaske

Nu er serien komplet, og jeg skal læse hele serien om Dina Grønelv af Herbjørg Wassmo. Kan næsten ikke vente!

serien-om-dina-groenelv

Min yndlingsmodel fra Triumph blev det også til – i deres udgave af sæsonens farve, en rød, som man ikke bliver træt af efter jul!

sexy-angel-triumph

 

…og så fik jeg dette fantastiske loppefund fra en meget kær veninde – en royal copenhagen mussel fyrfadsstage i det smukkeste blå glas. Den bliver ikke længere produceret (mærkeligt nok), og jeg er vild med den!mussel-glas-fyrfad

Jeg håber også, du har haft en dejlig og fredfyldt jul indtil videre – og har fået nogle af dine ønsker opfyldt.

Kærlig hilsen Jeanette

 

Et skår i juleglæden!

I går fik vi slået et skår i juleglæden, som jeg er nød til at dele med dig.
Det er en rigtig øv-historien, men jeg vil med det samme sige, at jeg er i fuld gang med at vende tingene til det positive i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre.

***

I aftes blev vi ringet op af alarmselskabet, som kunne fortælle, at der gik en person rundt i vores hus. En meget ubehagelig realtime opdatering, skal jeg hilse at sige!
Vi befandt os midt i  aftensmaden hos Stens datter og hendes kæreste på Frederiksberg, ca. 25 minutter hjemmefra.

***
Turen hjem blev mere og mere nervepirrende, som vi nærmede os – hvad havde han taget, var julegaverne væk, hvilke smykker var væk, hvad med min pc, hvor meget havde han rodet, var vinduer smadret, var han stadig i huset?

Vi havde straks ringet til to af vores søde naboer, og én af de positive fortællinger i hele historien er, at de prompte kom ud og holdt øje og stod vagt. De vi kom hjem, blev vi ikke alene modtaget af vagtmand og politi, men også af både børn og voksne, som deltagende stod og ventede på os. Vi var ikke alene! ♥

***

Vi havde haft besøg – ikke af julemanden, der kom ned gennem skorstenen for at bringe os gaver – men en klatretyv, en adræt satan, der havde brugt trinene op ad skorstenen til at komme op på taget og derefter ned på bagsiden af huset, hvor han har stået i tagrenden og brækket et kvistvindue op. Ikke just en sød og rar julemand, men én, der kom for at lænse os for kontanter og smykker.

Vi har ikke alarm på førstesalen, og det er åbenbart en trend, som tyveknægtene har luret. Vores området er for tiden stærkt plaget af indbrud og mange af dem via overetagen. Det slutter nu hos os, og der er bestilt en rumalarm med kamera ovenpå også.

***

Da vi kom hjem, måtte vi først ikke gå ind, så vi måtte tålmodigt vente lidt endnu på at besigtige skaderne. Politiet var ved at gennemsøge huset for at se, om tyven var derinde stadigvæk. Alt var nemlig gået stærkt, og vagtmanden afkom 7 minutter efter, at alarmen gik. Der kom også en hundepatrulje, som søgte efter manden i området efter, at han måtte være stukket af gennem haverne. Desværre uden held.

***

Vi fik lov at komme ind i huset. Gudskelov havde vi haft Viola, vores lille hund, med os på besøg, så der var ingen fare på færde for hende – positive ting nr. 2!

Vinduet var brækket op med et koben, så hasperne var flået af, men der var ikke smadret vinduer, og indefra ser det ikke ødelagt ud. Det kan klares med et par nye hasper. Positive ting nr. 3.  Men så kom vi til de ting, der manglede! Det er først og fremmest gået ud over mine smykker, foruden nogle tusinder i kontanter. Min varme lange dunfrakke blev han sjovt nok også fristet af, så den mangler jeg på mine gåture med Viola nu.

***

Smykkerne er det værste! Ikke de ting, som kan genkøbes, men de stærkt personlige smykker, som rummer minder og har affektionsværdi. Væk er min farmors store guldarmbånd, som jeg huskede hende med, væk er min mormors forlovelsesring, væk er min unika armring lavet af guld fra min mor, mormor og farmor, væk er mine bryllupsperleøreringe, som også var min morgengave, væk er brillianthjertet, som var en gave fra mine forældre, væk er min oldemors broche, væk er Dagmarkorset fra min dåb, væk er de store sølvsmykker fra min ungdom, væk er min store flotte Lotusring, som var en gave fra Sten, min Saturnring og min hjertering, som heldigvis alle tre kan erstattes. Væk er mit lille Cartier Tank ur og flere andre ting.

De ting, som ikke kan erstattes er dét, som gør allermest ondt, og da jeg nåede armringen, brillianthjertet og mine bryllupsøreringe, måtte jeg fælde en lille tåre, selvom jeg prøver at tage tingene i stiv arm, som de kommer.

***

Positive ting nr. 4 er, at vi har haft besøg af en trods alt flink tyv, hvis man kan kalde en tyv flink overhovedet. Men faktum er, at han har rodet minimalt. Min pung er tømt for penge, men ellers efterladt pænt med alt andet. Tøjet er kigget igennem, men ikke væltet ud af skabene. Så det var lynhurtigt at rydde op og tage sit hjem tilbage. Sent i aftes måtte jeg støvsuge og vaske gulvene, før jeg gik i seng, som en mental proces for at fjerne alle spor.

***

Da han er nået stueetagen, er han blevet overrasket af alarmen i det øjeblik, han trådte ind i stuen. Et enkelt skab har han nået at kigge i, før han har taget flugten tilbage over taget.

Han nåede dog også at blive fristet af min splinternye taske, hvilket jeg kan forstå, for den er meget flot og flashy. Den er et ekstravagant køb, må jeg indrømme, som jeg havde tilladt mig selv fornyligt.
Jeg købte den sidste hos Gucci, og jeg tror ikke, der er ret mange af dem i Danmark, så hvis du ser denne her taske, så er der er en chance for, at den er min!
gucci-love-bag

Tasken bliver noget af det første, jeg skal have købt igen. Og en varm dunfrakke – positiv ting nr. 5 er, at jeg strengt taget godt kunne trænge til en ny.

Men smykker er ikke noget, man bare sådan erstatter – for mig er de personlige, samlet gennem årene og har en betydning. Jeg forventer ikke at se dem igen nogensinde, så jeg må indstille mig på, at de er væk for evigt.

Enden på det må blive, at jeg – når jeg er klar – går ud og køber nogle nye velvalgte ting, som fremover skal rumme alle minderne. Mine forældre skal hjælpe mig med at finde det nye brillianthjerte, som er deres gave.

***

Jeg er, trods det, at jeg vælger at være positiv, mærket i dag, vågnede op med en kæmpe rynke mellem øjnene og føler mig træt og gennembanket.
Men nu ser vi fremad, får flere alarmer, nye smykker med en ny betydning!

Jeg er sur på tyven, men eet eller andet sted er jeg glad for, at han ikke faldt ned fra taget, og vi fandt ham død eller lemlæstet udenfor. Faktisk burde han hyres til at ordne vores skorsten uden stillads eller kran – eller det kunne være en passende straf. Desværre tror jeg ikke, at Arbejdstilsynet vil bryde sig om det. De lever livet farligt, de tyveknægte, men de gør godt nok også livet surt for os andre.
Han er ikke LOVED!

Men her er vi ikke sådan at få ned med nakken, så jeg vælger at fokusere på de positive ting, der trods alt er, så vi klinker skårene og finder juleglæden frem igen. Den håber jeg også har indfundet sig hjemme hos dig.

Tak, fordi du læste med, og jeg måtte dele historien med dig ♥

Kærlig hilsen Jeanette