Let Love Rule – ny blog, der taler verden op!

let love rule

Jeg vil gerne præsentere dig for en helt ny blog, LetLoveRule.dk. Den er skrevet af Nan, som er et af de fineste mennesker, jeg kender.

Nan er begyndt at blogge, fordi hun synes, at der er alt for mange i dag, der taler verden og hinanden ned. Hun kendte egentlig ikke specielt meget til blogverdenen, men hun er et aktivt og dynamisk menneske, der brænder for at kommunikere – både i skrift, men også i tale, hvor hun bl.a. indtaler lydbøger.
Overrasket er hun blevet over, hvor meget der ret faktisk er at hente i mange blogs – noget, som flere og flere voksne kvinder får øjnene op for. Og hun har kastet sig ind i at skrive selv på en lidt anderledes og meget givende måde.

Det er blevet så let at være negativ og helt ukritisk nedgøre andre, som man ikke lige er enig med. I stedet sætter hun fokus på det gode liv og på at tale verden op. Det gør hun med dejlige, små og store, livsbekræftende historier fra sit eget liv – det hele udstråler på fineste vis hendes glæde over livet, og hendes kærlighed til sproget og i den vigtighed, som hun synes, der ligger i, at vi taler ordentligt.

cropped-nan-37x

I dagens blogindlæg afslører Nan, hvem hun er – eller rettere, hvem hun er datter af. Noget, som bestemt ikke altid har været let.  Nan er Nan, uanset hvad, men hun er rundet af en kvinde, som mange har en mening om – og som ikke altid udtrykker den lige fint – og det været med til at gøre hende til dén, hun er i dag. Et varmt og socialt menneske ud over det sædvanlige, flittig og energisk, solidarisk og positiv. Du kan lære meget mere om Nan og opleve hendes fine og kærlige univers på LetLoveRule.dk.

Kærlig hilsen Jeanette

Møde med kvinden bag FiftyFabulous!

voksne-bloggere

Kan du, når du læser en blog, egentlig regne med, at du lærer den ægte person bag at kende? Er det du ser, det du får?
For mig er oprigtighed, ærlighed og personlighed noget af det allervigtigste bag en god og vedkommende blog. Folk, som kender mig, siger ofte til mig, at bloggen afspejler præcis, den jeg er. Mennesker, som jeg møder for første gang, føler ofte, at de allerede kender mig fra bloggen. Det gør mig altid meget glad, for Voksenlivsstil er i løbet af de snart fem år blevet en forlængelse af mig og en del af min identitet.

Men, hvordan skulle det gå i dag, hvor Pia, som står bag bloggen FiftyFabulous, og jeg skulle mødes for første gang? Ville den gensidige identifikation og sympati holde vand?

FiftyFabulous er en af de blogs, som jeg følger, og som jeg som voksen kvinde, kan identificere mig med er. Hun lægger, som jeg selv, vægt på positive budskaber og er åben overfor nye ting, er aktiv og hviler i sin alder uden af blive mindre nysgerrige på livet, bare fordi den siger 50+. Vi er, bare for at nævne et par eksempler, også begge glade for at rejse, for at læse gode bøger, for lækker mode og for at holde os i form uden at overdrive – og så er vi sjovt nok begge i gang med projekt udgroning af det grå hår 🙂

Vi havde aldrig mødt hinanden eller talt sammen før – kun læst hinandens blogs og er siden begyndt at skrive lidt sammen. I dag var dagen så kommet, hvor vi fysisk skulle mødes og have sat ansigter på.
Ingen af os var det mindste nervøse for mødet, for vi havde en følelse af at kende hinanden på forhånd gennem vores respektive blogs. Og det gode er, at det rent faktisk holdt 100%!

fifthy-fabulous-voksenlivsstil
Pia kom ind i vores hus og kunne genkende det hele, og hun kunne fuldstændigt kende mig – og jeg hende. Hun er præcis det søde, levende, stilfulde, åbne, groundede og interessante menneske, som hun udstråler på bloggen! Vi hyggede os sammen, spiste frokost, drak te og talte i fem timer som det mest naturlige i verden. Det var netop som om, at vi allerede kendte hinanden, havde masser at tale om og slappede af i hinandens selskab.

Vi fik bevist, at den opfattelse, som vi havde af hinanden holdt fuldstændig stik. Jeg havde egentlig heller ikke regnet med andet. Når vi skriver på vores blogs, så åbner vi vores personlige stue for dig, som har lyst til at læse med, og viser hvem vi er. Og det manglede da også bare.

Du kan se meget mere til Pia – præcis som hun er – og følge FiftyFabulous.dk her.

Kærlig hilsen Jeanette

Til Jane Kønigs Valentinefest

I aftes havde jeg for en gang skyld sagt ja tak til at tage til fest som blogger. Normalt finder jeg mig lidt for gammel til festarrangementerne, hvor det bliver meget tydeligt, at vi ikke er så mange voksne bloggere (jeg ser dog til min store glæde, at vi bliver flere og flere kvinder fra 40 og op, der blogger, og du får meget snart min anbefaling til tre af dem, som jeg selv læser).

Men i går var eventen med ledsager – det var jo en Valentinefest – og min kære mand var frisk på at tage med på natklubben Chateau Motel i København, hvor Jane Kønig bød på mad og drinks. Normalt befinder vi os yderst sjældent på natklub, og vi var godt klar over, at vi ville skille os ud som de ældste blandt rigtigt mange unge bloggere. Men vi sprang ud i det og forsøgte at stå så skarpe, som vi kunne.

valentine-fest-jane-koenig

Min fantastiske nederdel er ikke fra Gucci 😉 – men en gave fra min svigerinde Bettina, som selv har syet den til mig. Det er en af de sødeste gaver, jeg længe har fået, og jeg er meget glad for den. Den går til midt på anklen og er super fed! Velourjakken er bare det bedste køb – dyr, men absolut det hele værd. Det bliver brugt ustandseligt. Du kan læse mere om den her.
Hr. Hylleborg, aka Sten, havde valgt sit bedste Bond-look, og det kunne jeg kun være stolt af. Hans nye haircut er heller ikke dårligt!

jane-koenig-valentines-day-fest

På trods af, at vi var alderspræsidenter, så blev det en rigtig god aften. Den lyserøde champagne flød i en lind strøm, og så går snakken jo – uanset alder.
Vi endte i godt selskab med bl.a. en af de unge bloggere, Silas Kieffer, der siden han var 13-14 år har inspireret inden for bl.a. herremode. Det synes jeg er flot gået!
Min bror og svigerinde dukkede også op til afterparty og sammen sluttede vi af på vinbar sammen med Silas og hans kæreste.
Det blev slet ikke så akavet og “ung med de unge”, som jeg kunne have frygtet. Og nogle gange skader det slet ikke at komme ud af sin comfort zone og være lidt ved siden af. Det eneste, man risikerer er at møde nogle nye spændende mennesker.

Kærlig hilsen Jeanette

PS. Jeg var åbenbart gået som meget i “ungdom”, at jeg glemte min mobiltelefon i taxaen – så fra nu af er det helt slut herfra med belæringer om at passe på sine ting. Damn!

Strik bittesmå huer – og støt ensomme i Danmark!

den-store-strikkesfest

Uanset, om du er nybegynder eller en garvet strikker – så kan du også være med i Den store Strikkefest. Den er en fantastisk anledning til at gribe pindene og måske samles i et fællesskab med andre om at strikke til et godt formål. For hver lille hue, der bliver produceret til Innocent Smoothies donerer Innocent 2 kr. til Røde Kors og det frivillige arbejde med bl.a. besøgsvenner og vågetjenester for ensomme i Danmark. Det kan især være ældre, der trænger til selskab, men også alle mulige andre, der er ramt af ensomhed.

Så det er bare med at komme i gang i strikkeklubben, til en venindeaften eller i familien, hvor de mindste garanteret vil synes, det er rigtigt sjovt at lære at strikke.

Det er bare at slå sølle 28 masker op og strikke nogle få pinde – måske lave en sjov kvast til toppen – og aflevere dine små huer i den nærmeste Røde Kors butik. Så har du bidraget.
Om du laver 2 eller 200, så er de alle velkomne. En enkelt dame har efter sigende afleveret 500 små huer, hvor ikke to var ens! Det er da bare vildt gået.

Du finder strikkeopskrifter på fx tophuen, jordbærhuen eller blækspruttehuen lige her. Du kan også lave dine egne sjove designs. Alt er tilladt!

den-store-strikkesfest-innocent
De små huer er et overskueligt strikkeprojekt, og der er mange kreative muligheder for at skabe noget med sine garnrester. Det er også en oplagt aktivitet med børnene eller andre, der gerne vil lære at strikke med de nemme begynderopskrifter.

Der er også fine opskrifter til de mere garvede – og der er ellers frit slag for kreativiteten. Alle hue er velkomne, og de kommer alle om nogle måneder ud i butikkerne, hvor man kan være heldig at få en sød eller sjov hue med hjem på sin Innocent Smoothie.

den-store-strikkesfest-roede-kors

For mit vedkommende har det været sjovt at have strikkepinde i hånden igen efter mindst 30 år. Håndarbejde og jeg er ikke de bedste venner, det indrømmer jeg gerne, og den grønne hue på billedet, som er min, er også en kende skæv (det gik lidt hurtigt med at sy den sammen til sidst) – men det gælder alligevel 🙂 Men jeg må indrømme, at det var en super hyggelig fælles aktivitet og sidde og nørkle med de små huer en aften. Fantastisk, at det ligger på rygraden at strikke efter så mange år!

Hvis du også – måske sammen med dine veninder, familie eller andre – vil være med til at bidrage til Røde Kors og ensomme i Danmark, så læs meget mere – og lær at strikke – på Denstorestrikkefest.dk.

Kærlig hilsen Jeanette

Om en løbetur, ordet bikini, og en renoveret mindesten!

Jeg ved ikke, om du også så småt begynder at mærke energien i lyset, der vender tilbage og dagene, der støt og roligt bliver længere? Dagen er nu tiltaget med snart to timer, og det er noget, der kan mærkes. Det bliver ligesom lidt svært at holde humøret og initiativet i bund 😉

I dag kom jeg endelig ud og løbe igen. En telefonsamtale med en veninde i morges gav den sidste motivation. Hun havde været ude og løbe, og så nævnte hun noget med en kommende rejse og ordet bikini – og så var det ligesom, at jeg kom i gang! 😉 Skal jeg være helt ærlig, har jeg jo ikke løbet siden Eremitageløbet i oktober.

Det føltes rigtigt godt, og selvom jeg var lidt forpustet, er jeg ikke nået at gå helt bag af dansen. Nogen ny fartrekord på de 6 km. slog jeg ikke ligefrem, men hvad gør dét – jeg er i gang. Med motionen kommer der endnu mere overskud, lækre lår og positive tanker!

***

På mine løberuter kommer jeg altid forbi Emilie Schimmelmanns mindesten, hvis tekst jeg holder så meget af. Det er sted, som man kan mærke er noget særligt, hvis man stopper lidt op (altså ikke på løbeturen, men ved andre lejligheder). Monumentet er i sin tid skabt til at skabe store følelser, og det gør det stadig i dag. I alt fald for mig.

Monumentet er fornyligt, til min store glæde, blevet renoveret, så ikke mindst teksten (af Christen Henriksen Pram) er tydelig at læse. Før, stod jeg af og til og kæmpede med at tyde den, og jeg syntes, at det var så synd, at den måtte gå så mange næser forbi, fordi teksten med det smukke og højt estimerede digt næsten var umulig at se.

emilias-kilde-tekst

Nogle gange må vi huske at stoppe op og se skønheden, der hvor vi er, kunsten lige omkring os, og det store i det små. Med teksten forestiller jeg mig, at en utroligt vellidt kvinde, som var savnet dybt, har siddet eller gået og kigget ud over vandet og nydt det selvsamme sted, hvor jeg nu går eller løber forbi.

Emile Schimmelmann, eller Emilia, som hun kaldes i digtet – eller Emilie Caroline Christiane Rantzau, som hun hed i virkeligheden – var en verdensdame og en førende og samlende figur i selskabs- og kunstlivet i København på sin tid. Hun og hendes mand, finansminister Ernst Schimmelmanns boede om sommeren på Sølyst på det, der i dag hedder Emiliekildevej (og hvor Joachim og Marie i øvrigt bor, men det er jo en anden historie). Desværre blev deres lykke kort, hun døde af tuberkulose 5 år inde i ægteskabet i 1780. Monumentet er rejst ved foden af Sølysts have ud mod Øresund af hendes mand i 1782. Digtet er tilegnet den sørgende enkemand.

Sådan her så monumentet ud før. Jeg har for flere måneder siden fotograferet det, men nu kan jeg så ganske uventet vise før- og efterbilleder, og hvor FLOT det er blevet! Jeg var ellers lidt småindigneret over den sørgelige forfatning, men pludselig en dag for et par måneder siden var der et lille stillads og folk i gang.

imag3634

 

emilias-kilde-mindesten

Emilie.
Her vankede du eengang
agh for længst ey meer
helligt er det sted dy yndede
uskyldighed himlens uskyldighed
opfyldte hiertet ved dit navn
og hvo som elsket
nævne det med taarer

Anno 1780

 

Kærlig hilsen Jeanette

 

Older posts