Din hundepose viser, hvem du er!

hundelort-gaden
Jeg føler mig inspireret til for en gang skyld at tage et lidt udelikat emne op her på bloggen. Inspirationen ligger lige foran mig dagligt, med 20-30 meters mellemrum i gennemsnit vil jeg tro, på mine gåture med Viola. Små, store, faste, udsplattede, nogle med fodspor fra uheldige fodgængere.

Før, vi fik hund (som du kan læse mere om her), var det et spørgsmål om at løbe slalom imellem dem på mine løbeture – nu handler det om at standse op i tide og utide, fordi der skal snuses. Det har givet mig masser af tid til at reflektere lidt ekstra over fænomenet.

En overgang lå der ofte hundelorte på fortovet udfor vores hus, og jeg følte mig kaldet – efter i nattens mulm og mørke at have boret stiletten ned i en hundelort lagt præcis udfor vores havelåge – til at placere to latterlige metalskilte med en hund, der krummer ryg på påført ordet “No!”
Som om, at det skulle hjælpe, når den asociale hundeejer kommer forbi. Nååå nej, lige her må vi ikke besørge – vi går videre til næste matrikel. Det er selvfølgelig bare et lille stille – og formentlig fuldstændigt virkningsløst – signal om, at man faktisk synes, det er ulækkert og utilstedelig at smide sin affald/afføring udfor andre menneskers huse og overlade det til dem at rydde op efter sit kæledyr.

hunde-saml-op

Kald mig bare rethaverisk, men det er faktisk strafbart at efterlade affald, herunder hundelort, på gader og stræder (desværre har jeg endnu til gode at se hundelortspolitiet komme med fuld udrykning).

Love og regler eller ej, dét der med hundeposen viser i virkeligheden en del om et menneske. En hundepose klar til brug – eller allerede med fyld – signalerer for mig, at man har respekt for fællesskabet og viser hensyn til andre. En efterladt lort fortæller mig, at man er en egoist uden respekt.
Eller om man er en løgner, der går med den samme pose på skrømt uge efter uge (fint skal det være) – eller den, der nok samler op, men derefter smider posen fra sig eller maser den ind i den nærmeste hæk. Gør man det, er man sgu nok heller ikke for fin i kanten på andre områder.

Med andre ord: Vis mig din hundepose (meget gerne fyldt), og jeg skal fortælle dig, hvem du er 🙂

 

Kærlig hilsen Jeanette

Dengang sneakers var utænkelige!

REKLAME FOR SLOGGI

I sidste uge var jeg så heldig at være inviteret af Sloggi til et skønt og inspirerende arrangement med peptalk af Ellen Hillingsøe og et debatpanel bestående af chefradaktørerne fra hhv. Modemagasinet IN, ELLE og Femina. Temaet var komfort – at føle sig komfortabel som kvinde, både i vores påklædning og ved at acceptere os selv med vores fejl og mangler – ikke mindst gennem samme accept af andre – og huske at gøre noget godt for os selv.

Anledningen var Sloggis WOW Comfort serie og deres kampagne, som jeg ærligt talt er ret vild med. Den rammer noget godt i tidsånden og i kvindefrisættelsen, og sætter nogle super gode ord og billeder på dét, som de kalder komfortdemokratiet 🙂

Ellen Hillingsøe var den perfekte repræsentant – sød, kvik, sjov og selvironisk – for budskabet om, at det handler lige så meget om attitude, som hvad vi har på.
Hun bragte os ned af memory lane til dengang, hvor bh’erne havde metalbøjler, der skar sig ind i huden – og den gang, hvor det var fuldstændigt utænkeligt at bruge sneakers på den måde, som vi gør det i dag. Faktisk kunne de fleste af os jo ikke drømme om at sætte kondisko – som vi kaldte dem den gang – til en kjole. Vi følte os ikke rigtigt påklædte, hvis trusse og bh ikke matchede, og forøvrigt kunne der ikke bliver blonder, g-strenge og stive bøjler nok. Sloggi var ikke et mærke, som jeg så meget som overvejede – og komfort var end ikke dét, der kom i første række!

Det hele satte tankerne i gang om, hvor langt, vi er nået som kvinder i forhold til at lide for skønheden – eller rettere ikke lide for skønheden.
Hvis du tænker over det, er der sikkert også sket store ændringer i forhold til, hvad du ser langt mere afslappet på i dag.

I dag er ALT tilladt og for mit – og mange andres – vedkommende er fx høje hæle ikke noget, vi belemrer os selv og vores stakkels fødder for til hverdag. Sloggi kan jeg sagtens finde på at bruge – bare de er komfortable, og det kan jeg godt skrive under på, at de er. Jeg bruger fx ikke andet end deres Invisible Original Hipster til træning – og når det skal være rigtigt rart, så smutter de også på, når jeg ikke træner. Den nye WOW Comfort bh går nok også hen og bliver en favorit – metalbøjlen er nemlig helt forsvundet og erstattet af et helt unikt blødt materiale, der støtter og former sig efter den enkelte. Den er rar og behagelig at have på, og så er den altså også virkelig pæn indenunder t-shirts, skjorter m.m.

Jeg har ladet mig rive lidt med at tankerne om før og nu, så her er – bare for sjov – et billede af mig fra noget, som må være slutfirserne til et lokalt modeshow. Her er det godt nok et casual hverdagslook med smækbukser (som det jo hed den gang), men tilsat en lille upraktisk hæl og et stramt bælte helt oppe i taljen 😉

jeanette_1989

Prøv så lige at se hende her miss moderne i den ret skønne film herunder – hun finder sig ikke i ukomfortabelt undertøj. Faktisk, så kan manden jo selv lige prøve, hvor lækker den nye WOW comfort bh er at have på! Det er nemlig os, der bestemmer og hviler selvsikkert i vores egen krop og attitude.

 
Vil du også med på bølgen, så kan du se alle Sloggis WOW comfort bh’er og trusser her.
Jeg hører også meget gerne, hvad du tænker om komforten før-og-nu, og hvad der har ændret sig for dig.
Kærlig hilsen Jeanette

Tid, ro og overskud til gode stunder

Temaet for mit liv i øjeblikket er, at jeg skal have mere tid og ro! Med bloggen, en webshop – og oveni et dejligt stort hus og nu også en lille hund at passe – så er det hele simpelthen blevet en kæmpe mundfuld, hvor jeg stort set aldrig har fri. Jeg har ikke ro på, og jeg stresser afsted fra det ene til det andet med tungen ud af halsen. Alt skal presses ind, og hyggelige og afslappede stunder har jeg nærmest fået følelsen af at skulle stjæle mig lidt til. Motionen er mere eller mindre røget en tur, og det samme er andre fritidsaktiviteter og ting, jeg holder af, og i det hele taget overskuddet til nye indfald og ideer.

Alt for ofte er vi spændt for en vogn, som bare kører vildt afsted, og der er ikke tid til os selv, til refleksion, til at slappe af og mærke os selv og hvad vi har lyst til. Nogle perioder er det bare sådan, det er, men andre gange har man måske – som jeg – selv en stor andel i at være blevet så ophængt. Vi vil det hele, og tror måske også, at vi kan nå alt. Men for mig er det på tide at standse op, at prioritere og skrue lidt på de håndtag, der er at skrue på! Det er ikke altid, det er muligt, men for mit vedkommende har jeg truffet en beslutning om, at jeg fremover vil fokusere på Voksenlivsstil. Det lyder måske som et nemt job at være blogger, men hvis man vil det 100%, så kræver det meget tid og fokus, og det er her, jeg har lyst til at lægge mine kræfter fremover.

Nu, hvor jeg målrettet arbejder på at komme til at få mere tid, ro og overskud, kom det fuldstændigt opportunt – som ting jo ofte har det med at gøre – da søde Stina Thurøe inviterede mig til at komme en tur forbi hendes rare lille klinik for fysiurgisk massage, “Den gode stundi Dyssegård. Fysiurgisk massage er den helt klassiske dybdegående massage, der arbejder med eventuelle skader, ømheder, afspænding, blod- og lymfecirkulation. Og for Stinas vedkommende handler det i høj grad også om at kunne give et åndehul, hvor man møder et koncentrat af omsorg, ro og nærvær.

Stina ved i øvrigt, hvad det handler om, for hun har selv lyttet til sine ønsker og drømme og har satset og er gået fra en erhvervskarriere til at blive fysiurgisk massør med det mål at skabe gennemført rolige, behagelige og gode stunder for sine klienter.

stina-den-gode-stund
Hvor ofte er det ikke lige, at vi glemmer vores krop, glemmer at give os selv et dejligt pusterum, hvor alt andet end forkælelse er på agendaen? Vi danske kvinder er meget bedre til ansigtsbehandlinger end vi er til kropsbehandlinger – modsat fx de franske kvinder. Vi får måske en kosmetisk ansigtsmassage eller lidt hovedbundsmassage hos frisøren, men en “ægte” fysiurgisk massage er jo noget helt, helt andet. Desuden har jeg snart ikke tal på, hvor mange kvinder jeg kender, der har problemer med ryggen. Jeg lover for, at Stina kan tage fat og få løsnet op på mange af problemerne.

Dertil kommer, at der sker en udrensning, og ophobet væske forsvinder, så huden også får en bedre udstråling, hvis vi endelig skal blive ved det kosmetiske. Der sluttes af med den skønneste ansigtsmassage, der får alle muskler til at slappe af (det er altså godt for rynkerne) – så der er fuld valuta startende fra tæerne til hovedbunden! Til sidst er man så afslappet som under en meditation, mens hele kroppen er arbejdet igennem og spændinger er væk.

Der er ingen forstyrrelser, ingen bimlede butiksdøre eller telefoner – for det hele foregår oppe under taget på Stinas ejendom med udsigt over tagene og træerne, og med fuglefløjt som eneste lyd sammen med den afslappede musik. Der er tænkt over tingene. Et blødt tæppe på gulvet, der er tændt lys, og der står et par hjemmelavede rawkugler og venter på dig til lidt ekstra hygge efter massagen.

fysiurgisk-massage-gentofte

Under sådan en 1½ times massage, hvor hele kroppen afspændes, ømme og spændte muskler løsnes, og hvor der bare er ro og nydelse – og ingen forstyrrelser af nogen art – så begynder sindet også at slappe af og tankerne at frigøres. Man kommer måske lidt ind til, hvad det hele handler om.
Det var i alt fald en rigtig god stund for mig og et bekræftelse i, at der skal være meget mere tid til bare at have det godt ♥

Du kan læse meget mere på Dengodestund.dk her.

den-gode-stund-massage

Kærlig hilsen Jeanette

Lev mere – tænk mindre!

Jeg tror, at vi næsten alle sammen kan opleve, at vores tanker går over i grublerier, som igen har risiko for at tage overhånd ind imellem. Det har efterhånden vundet indpas i den etablerede psykologi, at depressioner og angst kan håndteres – i de fleste tilfælde (ca. 80%)  fuldstændig helbredes – hvis vi lærer at være opmærksomme på vores tanker og dosere grublerierne til fx begrænsede faste tidsrum.

Uanset, om du bare går lidt i sort eller i tankemylder en gang imellem, eller om du lider af nedtrykthed eller depression, så kan jeg i den grad anbefale at læse bogen Lev mere Tænk mindre af psykolog og klinikchef Pia Callesen.

lev-mere-taenk-mindre
Det er meget let forståeligt, der er ikke så meget hokus-pokus, men tesen er, at man i lighed med et åbent sår ikke få noget ud af at rode og kratte i det hele tiden. Så læges det aldrig.
Selvfølgelig er der sorger, udfordringer og problemstillinger, som skal bearbejdes og ofres tid og tanker på, men ofte sker der det, at grublerierne tager over, og at der kommer afledte tanker, som ikke har med det egentlige problem at gøre, men som bare kører os længere og længere ned.

Tanken er ikke som sådan ny. Allerede i 2012 havde jeg kæmpe stor glæde af at læse bogen Slip Tanketyranniet (som jeg ovenikøbet skrev om – læs indlægget her). Kongstanken er præcis den samme – en bevidstliggørelse af vores tanker, og hvor de tager os hen. Der er også andre aspekter i den bog – som jeg i øvrigt stadig vil anbefale på det varmeste – fx, at en tanke ikke nødvendigvis er en sandhed, og at etablerede mønstre på et splitsekund kan lede en tanke hen til en anden uden, at vi er bevidste om det. På den måde kan een tanke hurtigt føre til, at man da også bare er dum eller grim eller en fiasko, bare for at give et eksempel.

I dag er metoden at bevidstliggøre og styre vores tanker blevet formaliseret og er en terapiform kaldet megakognitiv terapi, som har vist sig at være utroligt effektiv på netop depression og generaliseret angst. Bogen vil være en øjenåbner for alle, der ind imellem falder i at tænke alt for meget over forskellige problemstillinger, forestillinger eller frygt – og hvorfor spilde time efter time, søvnløse nætter eller hele dage, hvis det alligevel ikke fører til noget og kan kontrolleres?

Lev mere Tænk mindre fås på Saxo.com her. (reklamelink)

Kærlig hilsen Jeanette

 

 

Mit liv som hundeejer – sådan går det med Viola

blogger-hund Nu er der gået lidt over to måneder siden, at jeg, efter meget seriøse overvejelser, besluttede mig for at hente lille Viola hjem som familiemedlem. Jeg havde ingen erfaringer som hundeejer og måtte suge til mig fra alt og alle – også her på bloggen – som ville dele deres erfaringer med mig. Det var en stor beslutning, men heldigvis endte det på et JA til en lille Bichon Havanais, og da jeg fandt billedet af Viola på nettet, var jeg ikke i tvivl. Hun var det rette, og det viste sig at være sandt ♥
Jeg har altid været kattemenneske, men jeg var faldet for racen og kunne pludseligt for første gang se mig selv med sådan en lille følgesvend. Som du nok fornemmer allerede, har jeg ikke fortrudt, og det føles som den største selvfølgelighed, at hun er her og er blevet en del af os, og især af mig.

viola_28-maj-2017

Når jeg nu ser tilbage fra den 21. marts, så synes jeg, at det er en evighed siden, at hun ankom. Er der virkelig ikke gået længere tid? De første 6 uger var også virkelig intense – og hårde, det indrømmer jeg gerne. Vi var altså ret pressede ind imellem af mangel på søvn, renlighedstræning og træning og stimulering i al almindelighed – og af at skulle lære hende og hendes signaler at kende. Fuld fokus, op hver nat mellem 2 og 3 og i haven. Og igen mellem 5 og 6. Det var ovenikøbet koldt, og jeg var godt træt og udkørt og også mærket lidt af at stå ude i morgenkåbe og Birkenstocks i frostvejr.

Eftersom jeg arbejder hjemme, har jeg kunnet give hende – og kan give hende – full attention, og jeg skal love for, at de første uger var med fuld knald på. Der er jo så meget, som sådan en lille én skal finde ud af, opleve og lære. Der var også en kat i huset, som hun lige skulle finde ud af at omgås på den rette måde. Han er heldigvis godheden selv, og allerede efter et par uger, var de gode venner.hund-og-kat

Der har også været meget af lære for mig, og jeg går 100% op i “projektet” og lytter til alle de råd, jeg kan få. De to bøger, som jeg fra starten havde indkøbt er blevet bibler for mig,  At have hund med hjertet, som har givet mig mange gode råd om positiv og moderne hundeopdragelse. (fås på Saxo.com her). Og en lille bog om alt om racen Bichon Havanais og om dens pasning og pleje af Gitte Frikke (fås på Saxo.com her).

at-have-hund-med-hjertet


Nu er Viola 4½ måned
, vi er kommet igennem den hårde tid, og det hele går bare så godt. Hun er så kvik og lærenem, og hun er bare super sød – alle elsker hende, og pasningsmuligheder er der masser af. Hun har lært så meget, kan sitte, dække, stoppe, vente, er renlig, og går rimeligt pænt i snor. Hun bliver badet, fønnet, klippet og får klippet negle uden problemer. Jeg kom til at troppe op hos et forkert hundetræningshold – intensiv træning i stedet for hvalpetræning – men hun klarede sig så fint, at vi har fået lov til at blive. Hun er helt fin med at få redningsvest på – og sløjfen, som er blevet hendes lille varemærke. Når vi er på café eller restaurant ligger hun pænt og venter under bordet.

hund-havn

hund-sejle
Hun er med mig stort set alle steder og er så tålmodig og slår sig tilfreds ned lige meget, hvor hun kommer frem. Hun har efter nogle begyndervanskeligheder fået lært være med ude og køre i bil uden de mindste problemer, hun har været med ude og sejle for første gang uden det mindste – og i dag har vi været på cykeltur, hvor hun nyder at sidde og kigge ud af sin hundecykelkurv.

Du tænker måske, at jeg er lidt for skør med den hund, men det er svært at lade være. Hun er så nem og kær, og jeg smiler hver morgen, når jeg kigger ned i hendes kurv ved siden af min seng. Nu vågner hun heldigvis først mellem 6 og 7, så det er jo allerede blevet med et helt andet overskud det hele. Jeg nyder en masse stunder med hende dagen lang og har fundet ud af at prioritere gåture og hygge meget mere.

Én ting, som jeg slet ikke havde set komme er det sociale aspekt ved at have hund. Vi taler jo med  mange mennesker, og der har åbnet sig en ny verden af fællesskaber og samtaleemner. Især med en hvalp er der da fuld adgang til smil og kontakt, hvor man end kommer frem, og det nyder jeg meget. Her er Viola og jeg sammen med min dejlige bloggerkollega Pia fra FiftyFabulous.dk og hendes søde lille hund Fili. Ikke, at vi ligefrem mangler samtaleemner, men både vi og hundene hygger os gevaldigt sammen (det er i øvrigt hendes mand Peter, som skal krediteres for det fine billeder af os – også det i toppen af indlægget).

jp-8

Og så til slut et lille billede af Viola fra i dag, hvor hun nyder livet udendørs – med katten Oscar i kongestolen i baggrunden ♥

bichon-havanais-kat

Det var en lille update herfra, og nu er der altså en hund, der insisterer kraftigt på en gåtur (og som i øvrigt er fuld i gang med at stjæle vasketøj op af kurven) – så jeg må væk fra skærmen ud og i den friske luft. Sådan er det med mit nye liv sammen med Violsen – og det er skønt!

 

Kærlig hilsen Jeanette

Older posts