Jeg er i støvsugerhimlen!

stoevsuger-dyr-haard
Som du måske bemærkede, da jeg skrev om mit nye liv med hundehvalp, så valgte min støvsuger – selvfølgelig – at gå stendød bedst, som jeg syntes, at alt var kaos i forvejen.
Jeg valgte at tage det som en håndsrækning og en opgave mindre (læs mere her), men det kunne jo ikke gå ret længe 😉

Nogle gange er der en mening med det hele, og den nye støvsuger har gjort livet lidt nemmere her i huset! Den hedder Zoo’e og er fra Bosch – og den er simpelthen designet til fjerne dyrehår effektivt fra tæpper og gulve. Og jeg vil sige, at uanset, om du har dyr – hvis du har nogle besværlige tæpper, og generelt bare gerne vil have en støvsuger, der tager fat udover det sædvanlige – så kast dig endelig over det knaldrøde lyn.

Den har et specielt ekstra mundstykke med en roterende “snegl” af korte børster, der lynhurtigt nærmest graver alle hår og urenheder op af tæpperne. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det er som at starte en mindre knallert, men så glider den ellers over tæpperne som en leg. Hunden har en lille uldtæppe, som også bliver fyldt med græs og skidt, som borer sig godt ind. Det støvsuger jeg på laveste styrke, og så er det fint igen. Hundehårene er jo ikke det største problem hos os med en allergihund – men kattehårene derimod er i rige mængder og sætter sig godt fast i tæpperne. Begge dyr har jo derudover græs og skidt og snuller med ind, hvilket jo ikke helt kan undgås.

Jeg har en fornemmelse af, at der må have været en kvinde eller to inde over designet af Bosch Zoo’o – eller et andet geni. Den suger sindssygt kraftigt, mundstykket er fleksibelt og bevæger sig i alle retninger, ledningen er ekstra lang (15 m.) og rulles let op, støvsugerposen er ekstra stor, og endelig den har et særligt filtersystem, så den ikke kommer til at lugte grimt. G-e-n-i-a-l-t!

bosch-proanimal
Det allermest vidunderlige af det hele. Det sorte tæppe på vores trappe, der går helt fra kælder til første sal, og som jeg tidligere har forbandet her på bloggen (og ikke desto mindre aldrig har fået skiftet ud). Det har kostet mig så meget tid og så store frustrationer at få rent, så det var den store test. Jeg var målløs første gang, jeg støvsugede det med Zoo’en! Det bliver helt rent på ingen tid.

Jeg er simpelthen i støvsugerhimlen – så meget, at jeg tog mig selv i at gå og synge  I’m in heaven forleden, da jeg gjorde rent ♥

Kærlig hilsen Jeanette

En lidt vild markering af vores tiårsdag!

I dag er det nøjagtigt 10 år siden, at Sten og jeg mødte hinanden første gang. Et møde, der – som du nok kan regne ud – kom til at ændre vores liv til det bedst tænkelige. Og ingen af os var fra første færd i tvivl om, at vi havde mødt den rette.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde etableret kontakten på et datingsite. Én af mine gode venner er årsag til, at jeg var netop på det site, for han havde selv mødt en spændende (og flot) kvinde derinde – og så tænkte jeg, at dér måtte jeg da også ind og prøve lykken! Og den skal jeg love for, at jeg fandt. De andre to er i øvrigt også sammen den dag i dag og er nogle af vores rigtigt gode venner.

Jeg var på vej til min nevøs 9års fødselsdag den 8. april 2007. Lettere forsinket – det var jeg altid dengang – Sten ventede i døren til Café Jorden Rundt. Allerede dér havde han scoret det første point. Han var ikke bare gået ind og havde sat sig.
Bagefter ringede han til sin mor og fortalte, at hun godt kunne købe en ny kjole og begynde at skrive en sang. Knap 1½ år efter, den 23. august 2008, blev vi gift.

dsc00968
I dag har vi fejret vores tiårsdag med en – for mig – lidt vild og grænseoverskridende ting. En tatovering! Jeg ved godt, at det for mange er helt almindeligt, og bare en lille bitte, bitte een, men jeg ville nok egentlig have forsvoret, at jeg nogensinde skulle tatoveres.
Men pludseligt virkede det cool og rigtigt, og som en god markering ♥

partatovering

De er lige lavet her i formiddag, så de skal selvfølgelig lige hele, og overskudsfarven skal forsvinde, men vi er allerede glade for dem og for hvordan de symbolsk forbinder os. Banalt? Ja, måske, men herregud, lad os da fejre kærligheden og alle de stunder, vi kan.

Jeg havde som sagt aldrig forstillet mig, at jeg skulle tatoveres, og de, som kender mig, får nok et lettere chok, når de læser dette. Men en lille diskret een, syntes jeg pludseligt var helt fin til mig – og generelt er det min holdning, at folk må gøre, hvad de har lyst til. Min mand har to store tatoveringer på armene, så her var betænkeligheden mere, om det blev for småt og for feminint. Men vi synes, at det er helt, som det skal være. Og som du kan se, var humøret højt i The Old Barber Shop.

old-barber-shop

haandled-tatovering

Vores nye lille Viola var selvfølgelig med på 10-års ekspeditionen til byen. Café Europa byder gerne hunde med ind, hvilket jeg nu selvfølgelig synes er fantastisk, men vi sad for en sikkerheds skyld udenfor med tæpper og varmelamper, så der ikke skete ulykker undervejs.

bichon-havanais-hvalp

Hun er jo bestemt også et nyt kapitel i vores liv – lidt af en mundfuld, men en dejlig een af slagsen. Tiden går, grænser flyttes og nye ideer opstår – og der er ingen grund til at gå i stå, bare fordi man bliver lidt ældre ♥

Kærlig hilsen Jeanette

 

De små grå på overarbejde!

I går eftermiddags havde vi en sjov og speciel familieoplevelse, hvor vores evne til samarbejde, kommunikation, logik og kreativitet i den grad blev sat på en prøve!

escape-room-da-vinci
Ca. 1 time, hvor man bliver lukket ind i et univers af mystik og gåder og sat på en temmelig svær udfordring, for at komme ud igen! Der er videoovervågning med undervejs, så man kan få hjælp, hvis man sidder fast i et problem – eller hvis man selvfølgelig får brug for at komme ud. Samtidig kan personen observere, hvordan man evner at samarbejde og fordele opgaverne imellem sig, hvilket er en rigtigt sjov opgave at blive sat på som en hvilken som helst gruppe – familier, kolleger eller venner.

Det foregik på Østerbro i København, hos Midgaard Event, som har et såkaldt Escape Room – eller Mystery Game – hvor man skal løse forskellige avancerede gåder for at komme igennem og til sidst finde koden for at slippe ud igen. Temaet er Da Vinci og går ud på at finde en nøgle, så man kan flytte og redde den hellige gral. Jeg måtte ikke tage billeder undervejs, for rummene og rekvisitterne skal selvfølgelig være top hemmelige og overraskende, når man går i gang. Men du kan gå ind på Escaperoom.dk og se og læse mere.

escape-room-da-vinci

Vi blev budt velkommen af en kutteklædt mand, som forklarede os gamet og udleverede et forseglet brev, hvori vi blev instrueret i scenariet om den hellige gral, som var i fare og vores mission.
Allerede her var spændingen i gang og stemningen sat!

Så blev vi lukket ind i et værelse og døren blev låst – og så var det bare om at lede og finde de skjulte koder til låse, pengeskabe, aflåste klaverer m.m. gennem forskellige ledetråde og rebusser.

Vi havde været høje i hatten og valgt den svære udgave uden for meget hjælp, og jeg skal love for, at det var svært. Ind imellem måtte vi have et lille hint på skærmen, som kunne lede os på rette vej.
Men hold da op, hvor var den en fornøjelse, at vi som gruppe (Sten, hans piger, den ene svigersøn og jeg) kunne fordele os og lede forskellige steder, kommunikere og sætte sporene sammen. Det er virkelig en sjov og lærerig fælles oplevelse, som er spændende og hvor man også er lidt under pres.

Man skal være både logisk og kreativt tænkende, så hele gruppens forskellige talenter kommer i spil, og det kan være en øjenåbner at se, hvem der er gode til hvad:
Jeg kastede mig straks over bøgerne, for at se, om der var gemte rum eller koder i dem, og rebusser, jeg kunne forsøge at knække. Cecilie gik lynhurigt i gang med afsøgning efter nøgler og afprøve talkombinationer. Camilla prøvede kreativt, om der kunne ringes op på telefonen i rummet. Søren greb straks papir og pen og skrev de indsamlede tal og informationer ned. Sten var den, der kunne knække ting, der skulle samles og sættes på i et bestemt mønster.

Og adrenalinen kørte, og vi knoklede for at finder nøgler og talkoder til snart den ene lås og snart den anden. Et nyt rum åbnede sig, og eet mere. Pludseligt var der gået en time, og vi måtte have 7 minutter ekstra for at redde gralen og komme ud!

Så var vi pludseligt tilbage i virkeligheden, og følte, at tiden var fløjet afsted. Der glade smil over hele linjen – og første kommentar var: det skal vi prøve igen!

Nu må vi se, om vi bliver blandt dem, der gør det til en sport at besøge Escape Rooms både i København og andre byer som fx Berlin. Sjov og utroligt udfordrende er det i alt fald.
Som du kan se på tavlen, der hang udenfor, er der nogle, som er velbevandrede eksperter i Mystery Games. Ca. 25 minutter UDEN hints!!! Det er vildt, men ok, de kender også universet og opbygningen af den slags. For os var det første gang, og oplevelsen i sig selv som gruppen og med dynamik, man får frem, er en kæmpe oplevelse i sig selv. Den tror jeg aldrig, vi glemmer.

midgaard-event

Jeg tænker også, at oplevelsen kunne være en god team building event, polterabend aktivitet – eller måske bare en oplevelsesgave.

Er man rigtigt mange afsted, så findes der faktisk tre identiske Da Vinci rum hos Midgaard Event, så ca. 15 personer kan være i gang på samme tid. Er man endnu flere tilbyder de også andre former for events, så man kan fordele sig i hold.

Føler du dig inspireret – så kan du læse meget mere om Da Vinci Escape Room og de andre aktiviteter her.

Kærlig hilsen Jeanette

voksenlivsstil-spons

Vi var venligt inviteret ind og prøve Da Vinci Escape Room spillet af Midgaard Event.

Nye vaner og kontroltab

Hvis man tror, at det går stille af, når man vælger at anskaffe sig en hundehvalp, så kan jeg nu personligt skrive under på, at man tager grueligt fejl. Det er, som jeg også havde forventet, virkelig krævende – og selvfølgelig vildt dejligt – og det vender alting på hovedet for en tid.

Nu har lille Viola været hos os lidt over en uge, og jeg skal love for, at det har medført nye vaner og rytmer her i huset! Jeg er på konstant, holder øje, lufter, nusser, pusler, opdrager, lærer hende ting og sager – fra kl. 6 om morgenen (er bare glad for, at det nu ikke længere er kl. 5 – elsker sommertid for første gang i mit liv!).

hundehvalp

Det er et “projekt”, men det er også en stor hengivenhed og kærlighed overfor det lille væsen, og jeg nyder det uanset, at det også er hårdt og besværligt ind imellem. Nu er tingene allerede ved at falde meget mere til ro, og de nye rytmer bliver indarbejdet. Hun er super kvik, så det er ikke så svært – nu mangler vi kun at få styr på det med børsten, at være lidt alene hjemme og på at sidde for sig selv i bilen.

Jeg har funderet lidt over, at det, som jeg lige nu oplever, er et stort kontroltab. Jeg har simpelthen en følelse af ikke at have helt så meget styr på alting, som jeg plejer (og det har jeg sand for dyden heller ikke). Og min konklusion er, at det er rigtigt sundt, og at jeg kan bruge det til noget positivt. Det er faktisk helt fint at komme ud af sin comfort zone og få rystet posen en lille smule i forhold til, hvad man bruger sin tid til, og om man husker at stoppe op og nyde det ofte nok.

viola

Lige nu er der intet andet at gøre end at give slip, og koncentrere sig om den lille hunds behov, når hun ikke lige sover eller for en kort stund leger for sig selv. Jeg har givet mig hen til den lille krabat og projekt opdragelse og tryghed og på at gøre hende til en rigtig god hund. Hun er allerede så sød og lærenem, men det er jo indsatsen nu, der skaber hendes fremtidige vaner og væsen.

Og måske er det også med til at skabe mig! Jeg er i den forløbne uge blevet meget bedre til at slippe kontrollen og acceptere, at der er noget, som jeg ikke når. Jeg nyder i stedet en gåtur og den friske luft med Viola, hvor jeg glemmer alle pligter og opgaver. Ok, jeg må så kæmpe lidt ind imellem med at nå de ting, som skal gøres i webshoppen og lidt herhjemme, men jeg har det mere afslappet med det og nyder øjeblikket mere.

Hvad angår madlavning og al det huslige, så sejler det lidt afsted, og det er den største hurdle for mig. Jeg kan normalt godt lide at have styr på al ting, og at mit hjem er rent, men lige nu er det en relativt umulig opgave! Der er bare ikke tid!
Og hvad sker der så midt i det hele? Støvsugeren vælger at gå helt og aldeles død. Måske, når alt kommer til alt, en håndsrækning til mig, for nu er der jo alligevel slet ikke noget at gøre 🙂  (men vi er jo nok nød til at få anskaffet en ny én af dagene).

Så tingene får lov at sejle noget mere, end de plejer, men jeg vælger at se det som en læreproces for både Viola og mig.
Og hvad gør det, når man kan hygge sig med hende her?

bichon-havanais

Kærlig hilsen Jeanette

1,9 kg. ren charme – der holder mig beskæftiget!

hund-i-haven
Nu skal der jo ikke gå ren hundeblog i den her på Voksenlivsstil, men jeg må lige fortælle, hvordan den første nat og dagen i dag er gået med Viola.

Det første møde i Lemvig og turen hjem i bilen gik for det første over al forventning. Hun puttede sig ind til mig med det samme, og der var ikke det mindste piv i bilen. Alt dét, som jeg havde set og fornemmet på billederne holdt stik – hun er præcis så lille, fin og god, som jeg havde håbet.
Mine forældre havde været så søde at tage med mig, så jeg kunne sidde med hende og give hende masser af opmærksomhed. Det var så godt, og hun er allerede nu i hælene på mig konstant.

Hun er fra første sekund helt vild med sin hundeseng (af mærket Hunter – kan fås her). Hun er åbenbart stor fan af plys og pels, og jeg skal love for, at hun selv søger sengen – som åbenbart også kaldes en hundesofa, og jeg forstår nu hvorfor – hver gang, hun skal hvile eller sove. Og det gør hun jo en del. Hun har fået to stk. en nedenunder og en i soveværelset.

hunter-hundeseng

Hun sov fint indtil kl. 5, hvor hun skulle ud og tisse. Så jeg fik nydt fuglesang og den tidlige morgenstund! Derefter var hun frisk og legesyg, og legesagerne får nogle prygl. Hun er meget opmærksom på alt – alle lyde, og i særdeleshed, hvor jeg befinder mig, hvilket helst ikke skal være langt fra hende. Det er hyggeligt og sødt, og jeg nyder hendes selskab.

img_0812

Nå, men op kl. 5 og så ellers et vågent øje på den lille hvalp hele tiden, hvilket kommer til at stå på de næste dage. Hun er jo bare en 9 uger gammel lille baby, og der er masser at lære og opdage. Hun lystrer allerede sit navn og forstår både fy og ros. Der er kun sket en enkelt ulykke indenfor, nok fordi jeg skal lære alle hendes signaler rigtigt. Hun er så fin og renlig og samarbejdsvillig. Og så er hun jo bare fuldstændig charmerende og uimodståelig, og man kan kun få en masse kærlighed til sådan en lille een.

bichon-havanais

Katten Oscar har endnu ikke overgivet sig helt til hendes charme. Han er lidt utryg ved hende, men bliver mere og mere rolig omkring det. Jeg tror ikke, der kommer til at gå mange dage, før de to fungerer side om side.

Haven er også blevet udforsket, og det var været så dejligt med det gode solskinsvejr. Det gør livet med en hund en del lettere, når man er så heldig at ha en have. I løbet af de næste dage skal vi have sat hegn op, og så bliver det endnu lettere at lade hende løbe lidt selv ind imellem.

bichon-havanais-have
Vi har dog også været ude på den første rigtige gåtur, som krævede en del koncentration og tungen lige i munden. Verden er stor for lille Viola, så hun var altså på arm et par gange, men allerede nogenlunde god til at gå i snor.

bichon-i-snor
Nu hviler vi lidt ud. Jeg skriver, Viola er krøbet i sin fine elskede kurv. Men om lidt er der sikkert gang i den igen.

hundehvalp-bold

 

Kærlig hilsen Jeanette

Older posts