Tror du, der er mere mellem himmel og jord?

rikke-hertz
Der er en tilsyneladende en trend for tiden, hvor flere og flere bliver tiltrukket og åbne overfor det spirituelle. Især os kvinder!
Hele 40% af danskerne betegner sig selv som “spirituelle” – en trejdedel af mændene og knap halvdelen af kvinderne. Hver tredje danske kvinde vil gerne betale for at få en håndlæsning, møde en clairvoyant eller lignende (kun 10% af mændene vil bruge penge på den slags).

På billedet står jeg sammen med Rikke Hertz, der er en meget kendt og efterspurgt clairvoyant (m.m.), i forbindelse med præsentationen af programmet Nærkontakt på Kanal 4. Den nye sæson starter nu på tirsdag den 22. august, og uanset hvor skeptisk eller hvor åben, du er, så lover jeg, at det ser godt ud. Jeg skal i alt fald se med! Og min møde med Rikke kan du læse mere om længere nede! Men se nu lige denne her trailer først:

Foruden Rikke Hertz møder deltagerne håndlæseren Krumme Fredborg og mediet Sebbastian Lorantius, der er i kontakt med de afdøde. Netop, når det kommer til kontakt med de døde, så er det, at jeg godt kan stå af, men efter at have set traileren, må selv den hårdeste skeptiker vel komme i tvivl. Og det skal understreges, at de tre vejledere ikke har en anelse om, hvem de skal møde, før de sidder foran dem.

***

Personligt ville det nok være at gå for vidt ligefrem at give mig selv prædikatet spirituel, men jeg anerkender, at nogle mennesker har et modtageapparat, som er særligt godt tunet ind. Og, at de kan give andre mennesker svar, hjælp eller vejledning, og hjælpe dem på vej i den rigtige retning eller give den afklaring og ro på nogle ting.

For at vende tilbage til Rikke Hertz (se hendes hjemmeside her), så er hun som sagt booket i 4 år frem, så hun er ikke nem at få en seance med – men hun gav mig simpelthen en lille privat samtale i forbindelse med pressemødet. Lige nu vil jeg bare sige, at hun var noget af det varmeste og sødeste, jeg har mødt, og hun gav mig nogle råd, som jeg tror, at jeg kommer til at tage til mig. De ligger og summer i baghovedet lige nu, men på et senere tidspunkt, når tingene har bundfældet sig, og der måske er kommet noget konkret ud af det, vil jeg fortælle mere om det. Hun gav mig også nogle rammende ord med på vejen om min personlighed, om det jeg har svært ved, og mine stærke sider, som hun mener, at jeg kan udnytte bedre. Det har alt sammen noget med andre mennesker at gøre, og at jeg måske skal lidt væk fra kun at sidde og “gemme mig” her bag skærmen, og møde folk i virkeligheden. Nu må vi se, om det komme til at ske!
Under alle omstændigheder, tror jeg, at spirituelle vejledere kan hjælpe os med at få større forståelse, accept og tro på os selv, og det er altid af det gode, og vel også derfor, det er så populært og har sin berettigelse.

rikke-hertz-naerkontakt

Hvor står DU, når det kommer til det spirituelle? Tror du, at der er mere mellem himmel og jord – og har du selv nogle oplevelser, som du vil dele i en kommentar?

Kærlig hilsen Jeanette

Nr. 2 er også godt!

I dag er jeg blevet en oplevelse rigere. Vi har været til WTA-tennis i Båstad og se Caroline Wozniacki spille finale.

Min kære mand fik den idé, at vi skulle benytte lejligheden, når vi alligevel var på vej over til vores broderland (det vender jeg tilbage til, for lige nu befinder jeg mig på det mest hyggelige sted, jeg længe har været).

Jeg er ikke glødende tennisfan, men jeg kan godt lide at se en kamp på tv ind imellem,og det var da en kæmpe ting at opleve det hele i virkeligheden og se vores danske tennisstjerne.
Hende synes jeg godt, at vi skal være stolte af, også selvom hun bestemt ikke var i hopla i dag (hvem kan også være det hver dag?).
Hun tabte finalen, men det gjorde faktisk ikke så meget (ikke for mig i alt fald, og hun klarer sig nok uden præmiepengene).

Jeg tog nogle fede billeder med mit kamera, men har glemt kortlæseren…så nu bliver det et billede fra telefonen. Men det er bedre end ingenting – ligesom det er bedre at blive nr. 2 end slet ikke at være med.

caroline-wozniacki

Jeg sad faktisk undervejs i dag og tænkte på, at det ikke betød særligt meget for mig, om hun tabte eller vandt, for det ændrede ikke på selve oplevelsen af at se to så dygtige spillere.
Heller ikke selvom det blev mega regnvejr og kampen blev udsat i 2½ time. Så fik vi talt med nogle søde mennesker og kigget lidt på den tilhørende messe (og spist kage).

Der var i det hele taget en kæmpe ja-hat på hele vejen igennem! 🙂

Hvordan kan det mon også være, at det kun er nr. 1, der rigtigt tæller. Min mand bliver fx trist, når hans fodboldklub “kun” bliver nr. 2 i Superligaen. Jeg synes, det er flot at blive nr. 2 – eller nr. 3 for den sags skyld.

Det kan da godt være, at Caroline aldrig har vundet en grand slam-titel, og at hun selvfølgelig taber kampe undervejs. Men skal det ødelægge alt det fantastiske, som hun udretter?

Når man kritiserer folk, og det KUN er nr. 1, der duer, så er man måske også dybest set utilfreds med sig selv? Jeg kommer til at tænke på et råd i bogen Projekt Lykke (læs mere her):

Lad ikke det bedste stå i vejen for det næstbedste
.

Hvorfor ikke bare gøre sit bedste, men grundlæggende være tilfreds med tingene, som de nu en gang er.

I dag valgte jeg at glæde mig over at få en unik oplevelse på trods af ventetid, regn og regn og mere ventetid. Og jeg synes, at Caroline er fantastisk, også når hun bliver nr. 2. Og hvis hun er ok, så er jeg måske også ok med mine fejl og mangler – vi kan ikke alle være nr. 1, men det næstbedste er vel også godt nok?

Kærlig hilsen Jeanette

Tilbage på havet!

Måske læste du sidste sommer, at Sten og jeg kastede os ud i livet som bådejere. Jeg havde aldrig troet, at det ville være noget for mig, men det var gået op for mig, hvor utroligt afslappende og mindfuldt det er at være ude på havet. Sten var ikke sen til at slå til, da jeg viste en lille sprække af åbenhed for ideen, og en ret intens proces startede, hvor vi på tre uger fik taget speedbådscertifikat, købt en ældre motorbåd og fået en gæsteplads i vores lokale havn (båden kan du se i indlægget her).

Nu skulle der være ro på den front, men næ nej, sådan kom det faktisk ikke til at gå. Sten fik sig i den grad en ny passion, og han fandt ud af, at båden måske ikke var det helt optimale valg alligevel.
Her var det så, at jeg meldte mig – ikke ud, men – ud på sidelinjen, mens det lykkedes ham at sælge den første båd igen og finde frem til drømmebåden i Holland. Den hedder Zarro Maxx 27 og er den første af sin slags i Danmark.

zarro-motorbaad

Vores behov er korte ture, socialt samvær med gæster ombord og kun en enkelt overnatning i ny og næ. Og så behøvede det ikke at være så hurtigtgående og larmende, men mere en loungeagtig båd, hvis man kan kalde det sådan.

Zarro har specialiseret sig i moderne motorbåde inspireret af klassiske hollandske kanalbåde, hvor man står bagerst og styrer og derfor er mere med i selskabet fremfor at stå med ryggen til. Den har også alle mulige lækre features som integration til iPad, bluetooth musikanlæg m.v. Store drenge og deres legetøj, du ved! 😉

motorbaad-styre-bagiDen er helt speciel, og meget flot, synes vi, og vi kunne ikke finde et bedre navn til den end DIVA. (Eftersom der kun findes den ene her i Danmark, viser vi den i øvrigt gerne frem til andre, som er interesserede i den og gerne vil spare en tur til Holland i første omgang).

Den skulle efter planen have været landet her den 1. april, men den holdt ikke, og den ankom i går mere end 2½ måned forsinket. Den danske sommer taget i betragtning har det nu ikke betydet, at vi er gået glip af ret mange sejldage og solskinstimer, så det har ikke gjort så meget. Og nu er den her, og i dag fik vi installeret os i den og kom omsider igen på havet.

Bagerst er der plads til kaptajnen og to mere.moderne-motorbaadI midten kan man vel sidde 7-8 stykker, og bordet kan slås ud. Der er er lille “køkken” bestående af vask, tre gasblus og et lille kølekab.
Forrest er en lille kahyt med to sovepladser. Der kan i øvrigt laves solseng/soveplads oppe i midten også. Så den er meget funktionel til vores behov. Den kan desuden overdækkes helt med kaleche.

img_2364

lounge-motorbaad

zarro-kahyt
Det slog mig hurtigt igen, at det er så afslappende at være ude og sejle – ja, egentlig bare det at slå sig ned i båden og være der. Man tænker ikke på alt muligt andet end bare at være og slappe af. Jeg synes stadig, det er en mindfuldhed, der bare sniger sig ind på een, og pludseligt er dagen gået, uden at jeg har tænkt det mindste på, at nu skal jeg også huske at gøre dit og dat.
Det er virkeligt godt, og selvfølgelig også noget, man kan opleve andre steder i naturen og på ferier. Jeg nyder bare, at jeg kan gå til og fra meget nemt og hurtigt, og at det er uden de store forpligtelser (her er det Sten, der har hovedansvaret, og det er fedt).

Siden sidste år er Viola jo også kommet til, og hun er den perfekte skibshund, der uden det mindste kommer i redningsvest og om bord, hvor hun i den grad også bare nyder livet. Hun passer perfekt ind i livet hos os, og hvor var et bare en god beslutning at få hende.

skibshund

Der er stadig ikke meget godt sejlvejr i sigte, men vi kan da sætte os ned under kalechen og hygge os, mens vi hører regnen tromme 🙂

sejlerliv

 

Kærlig hilsen Jeanette

Din hundepose viser, hvem du er!

hundelort-gaden
Jeg føler mig inspireret til for en gang skyld at tage et lidt udelikat emne op her på bloggen. Inspirationen ligger lige foran mig dagligt, med 20-30 meters mellemrum i gennemsnit vil jeg tro, på mine gåture med Viola. Små, store, faste, udsplattede, nogle med fodspor fra uheldige fodgængere.

Før, vi fik hund (som du kan læse mere om her), var det et spørgsmål om at løbe slalom imellem dem på mine løbeture – nu handler det om at standse op i tide og utide, fordi der skal snuses. Det har givet mig masser af tid til at reflektere lidt ekstra over fænomenet.

En overgang lå der ofte hundelorte på fortovet udfor vores hus, og jeg følte mig kaldet – efter i nattens mulm og mørke at have boret stiletten ned i en hundelort lagt præcis udfor vores havelåge – til at placere to latterlige metalskilte med en hund, der krummer ryg på påført ordet “No!”
Som om, at det skulle hjælpe, når den asociale hundeejer kommer forbi. Nååå nej, lige her må vi ikke besørge – vi går videre til næste matrikel. Det er selvfølgelig bare et lille stille – og formentlig fuldstændigt virkningsløst – signal om, at man faktisk synes, det er ulækkert og utilstedelig at smide sin affald/afføring udfor andre menneskers huse og overlade det til dem at rydde op efter sit kæledyr.

hunde-saml-op

Kald mig bare rethaverisk, men det er faktisk strafbart at efterlade affald, herunder hundelort, på gader og stræder (desværre har jeg endnu til gode at se hundelortspolitiet komme med fuld udrykning).

Love og regler eller ej, dét der med hundeposen viser i virkeligheden en del om et menneske. En hundepose klar til brug – eller allerede med fyld – signalerer for mig, at man har respekt for fællesskabet og viser hensyn til andre. En efterladt lort fortæller mig, at man er en egoist uden respekt.
Eller om man er en løgner, der går med den samme pose på skrømt uge efter uge (fint skal det være) – eller den, der nok samler op, men derefter smider posen fra sig eller maser den ind i den nærmeste hæk. Gør man det, er man sgu nok heller ikke for fin i kanten på andre områder.

Med andre ord: Vis mig din hundepose (meget gerne fyldt), og jeg skal fortælle dig, hvem du er 🙂

 

Kærlig hilsen Jeanette

Dengang sneakers var utænkelige!

REKLAME FOR SLOGGI

I sidste uge var jeg så heldig at være inviteret af Sloggi til et skønt og inspirerende arrangement med peptalk af Ellen Hillingsøe og et debatpanel bestående af chefradaktørerne fra hhv. Modemagasinet IN, ELLE og Femina. Temaet var komfort – at føle sig komfortabel som kvinde, både i vores påklædning og ved at acceptere os selv med vores fejl og mangler – ikke mindst gennem samme accept af andre – og huske at gøre noget godt for os selv.

Anledningen var Sloggis WOW Comfort serie og deres kampagne, som jeg ærligt talt er ret vild med. Den rammer noget godt i tidsånden og i kvindefrisættelsen, og sætter nogle super gode ord og billeder på dét, som de kalder komfortdemokratiet 🙂

Ellen Hillingsøe var den perfekte repræsentant – sød, kvik, sjov og selvironisk – for budskabet om, at det handler lige så meget om attitude, som hvad vi har på.
Hun bragte os ned af memory lane til dengang, hvor bh’erne havde metalbøjler, der skar sig ind i huden – og den gang, hvor det var fuldstændigt utænkeligt at bruge sneakers på den måde, som vi gør det i dag. Faktisk kunne de fleste af os jo ikke drømme om at sætte kondisko – som vi kaldte dem den gang – til en kjole. Vi følte os ikke rigtigt påklædte, hvis trusse og bh ikke matchede, og forøvrigt kunne der ikke bliver blonder, g-strenge og stive bøjler nok. Sloggi var ikke et mærke, som jeg så meget som overvejede – og komfort var end ikke dét, der kom i første række!

Det hele satte tankerne i gang om, hvor langt, vi er nået som kvinder i forhold til at lide for skønheden – eller rettere ikke lide for skønheden.
Hvis du tænker over det, er der sikkert også sket store ændringer i forhold til, hvad du ser langt mere afslappet på i dag.

I dag er ALT tilladt og for mit – og mange andres – vedkommende er fx høje hæle ikke noget, vi belemrer os selv og vores stakkels fødder for til hverdag. Sloggi kan jeg sagtens finde på at bruge – bare de er komfortable, og det kan jeg godt skrive under på, at de er. Jeg bruger fx ikke andet end deres Invisible Original Hipster til træning – og når det skal være rigtigt rart, så smutter de også på, når jeg ikke træner. Den nye WOW Comfort bh går nok også hen og bliver en favorit – metalbøjlen er nemlig helt forsvundet og erstattet af et helt unikt blødt materiale, der støtter og former sig efter den enkelte. Den er rar og behagelig at have på, og så er den altså også virkelig pæn indenunder t-shirts, skjorter m.m.

Jeg har ladet mig rive lidt med at tankerne om før og nu, så her er – bare for sjov – et billede af mig fra noget, som må være slutfirserne til et lokalt modeshow. Her er det godt nok et casual hverdagslook med smækbukser (som det jo hed den gang), men tilsat en lille upraktisk hæl og et stramt bælte helt oppe i taljen 😉

jeanette_1989

Prøv så lige at se hende her miss moderne i den ret skønne film herunder – hun finder sig ikke i ukomfortabelt undertøj. Faktisk, så kan manden jo selv lige prøve, hvor lækker den nye WOW comfort bh er at have på! Det er nemlig os, der bestemmer og hviler selvsikkert i vores egen krop og attitude.

 
Vil du også med på bølgen, så kan du se alle Sloggis WOW comfort bh’er og trusser her.
Jeg hører også meget gerne, hvad du tænker om komforten før-og-nu, og hvad der har ændret sig for dig.
Kærlig hilsen Jeanette
Older posts