Historien om Marie

olga-marie-hylleborg

Man behøver ikke nødvendigvis efterlade sig store værker eller bedrifter for at blive husket i eftertiden. Marie er et eksempel på et menneske, der – ganske vist i det små – lever videre ene og alene af den grund, at hun var et godt og omsorgsfuldt menneske, der bar sin byrde flot.

Selvom jeg aldrig har kendt hende – og hun døde 35 år, før jeg overhovedet blev født – bliver jeg altid meget berørt af historierne om hende. Især, hvordan hun i sin sygdom lod sin forlovede gå og ovenikøbet sendte ham videre i verden med alt hendes brudeudstyr.

Marie var hverken rig, kendt eller berømt, men mindet om hende bliver bevaret i hendes slægt – og så længe historien lever videre hos bare ét menneske, er den ikke væk. Om hundrede år er altid glemt, siger man, men jeg tror, at også den næste generation vil komme til at kende Marie. Og nu skal I også få Maries historie her på bloggen. Måske bliver du også rørt over en ualmindelig vellidt og omsorgsfuld ung pige med en smertefuld skæbne. Måske vil det også sætte tanker i gang, om hvilket indtryk vi efterlader den dag, vi er væk. Og om, hvor godt vi har det i dag takket været den moderne lægevidenskab.

Allerede fra jeg var lille, hørte jeg af og til Marie nævnt i forbifarten. Hun er aldrig blevet dyrket på nogen måder, men hendes historie har altid fascineret mig.
Hun var min farfars storesøster, der døde som en ung kvinde. Han var kun 15 år, da de måtte begrave hende, og hans lillesøster, der heldigvis stadig er iblandt os, var kun 1 år. (tænk som forældre at stå med både et spædbarn og en voksen døende datter! Uden et velfærdssamfund og uden diverse moderne hjælpemidler).

Efternøleren Inge – der i første omgang var pinlig for min farfar – blev måske min oldemors største trøst, da hun mistede sin datter. Men trøst fandt hun også her på kirkegården, hvor hun havde stillet en stol, så hun kunne sidde ned på sine daglige besøg.

marie-hylleborg-grav

Billederne, breve og præstens nedskrevne tale er bevaret, så jeg har haft mulighed for at dykke lidt mere ned i historien og også få bekræftet, at hendes gode væsen ikke bare var en myte skabt af hendes alt for tidlige død.

Olga Marie Hylleborg var født den 18. maj 1909 og døde som bare 22-årig den 31. juli 1931 efter flere års smertefuld sygdom. Hun havde leddegigt, og indtil 1950’erne fandtes der ikke en effektiv behandling. Den gang var det en stærkt invaliderende sygdom, der gjorde folk fuldstændigt afhængige af hjælp.

I præstens tale kan jeg læse, at hun levede de sidste år i smerter, hvor alt langsomt blev taget fra hende:

“Marie holdt meget af sang og musik. Det var derfor svært for hende, at hun ikke længere kunne sætte sig til klaveret og spille. Men en dag, da hun havde fået det lidt bedre, ville hun hen til klaveret og prøve. Men ak! Hendes fingre magtede det ikke – og sådan var hendes sidste fire år jo en bestandig sigen farvel til det, der havde glædet hende og som hun havde kært.” 

Marie blev passet af sine forældre, hvilket man i hendes breve kan læse, at hun både var uendelig taknemmelig for, samtidig med, at hun var ked af, at det belastede dem så meget i deres travle hverdag.

“Ja, sygdommen tog hendes skønhed og kræfter, men ikke hendes godhed. I sygdommen var hun tålmodig, fordi hun ikke ville gøre det sværere for sin kære, og i kærlighed lå hun og fulgte dem, og tænkte på dem, og sygdommen fik aldrig lov at gøre hendes til egoist.”

(Jeg kommer til at tænke på min farfar, hendes lillebror Peter, da han over 60 år senere lå dødsyg af kræft. Han var præcis på samme måde. Fulgte interesseret med, var positiv og beklagede sig aldrig unødigt. Forsøgte til hver en tid at få det bedste ud af tingene. Måske har han fulgt Maries eksempel, hvem ved, og måske vil vi, der følger efter, gøre det samme, hvis vi kommer i en lignende situation en dag.)

Leddegigt er en kronisk betændelsestilstand i kroppens bindevæv, som rammer især led og knoglevæv, men også kan gå ud over andre organer. Marie døde af nyresvigt, og i den sidste tid vågede hendes forældre på skift over hende. I slægtsbogen er hendes død beskrevet:

“Hylleborg var gået ind i deres soveværelse for at få lidt søvn, efter at have siddet hos Marie, og han havde sovet lidt, da han kom ind i sygeværelset og spurgte: Kaldte Marie på mig? – Nej, svarede Christine, Marie døde for lidt siden!”

Det er ligeledes beskrevet, at et familiemedlem, som Marie var nært knyttet til, sad langt derfra og mærkede det i det øjeblik, at Marie døde. “Så, nu døde Marie”, sagde han til sin kone.
Er det tilfældigheder, er der mere mellem himmel og jord, er det stærke intuitioner, eller energier mellem mennesker? Jeg ved det ikke, kun at Marie gjorde et stort indtryk på sin omverden. Hele den lille by, hvor hun boede, og den nærmeste omegn, deltog i begravelsen.

marie-hylleborg
Marie var kendt for sin godhed, og blev kaldt “Byens Engel” i den lille by, hvor hun – og i øvrigt senere jeg – voksede op. Hun må virkelig have været noget for sig. Hun var forlovet og skulle giftes med denne pæne unge mand ved navn Ernst.

ernst-larsen

I hendes sygdom besluttede hun at gøre det forbi, for at lade Ernst gå ud og finde en ny, som han kunne have en fremtid med. Med sig fik han Maries brudeudstyr, bl.a. linned og sølvtøj med hendes initialer på. Min far kender i dag Ernsts søn og har fortalt ham historien, så også de ved, hvad der ligger bag initialerne på de arvestykker, som er tilbage, og til den kærlighed, som hun viste ham i hendes umulige situation.

Til slut får I et uddrag af et af Maries breve fra den 21. januar 1929:

maries-brev

“Nu i den sidste uge har jeg ligget den meste tid, jeg har vist lidt influenza ved siden af, det sinker mor forfærdeligt, for jeg kan ikke selv vende mig i sengen eller tage hænderne ovenpå dynen, så mat er jeg og så af smerter”.

“…nu håber vi jo på det bedste, det er jo kedeligt i den alder at være så plaget af gigt. Det er jo også slemt for far, mor og Ernst og i det hele taget dem, der skal omgås mig, farbror og tante kan nok slet ikke kende mig for lige så livlig og glad, jeg har været, lige så stille og rolig er jeg nu. I kan tro, det ikke er nemt at holde humøret oppe, og jeg græder hver dag, når jeg til tider ikke kan røre mig, og jeg ved godt, at det er dobbeltgalt for mor at holde humøret oppe. I kan tro, jeg er glad for far og mor, der er så søde til at hjælpe mig med dette, men hvis jeg nu kommer mig skal jeg nok huske at skønne på det, og Ernst er rigtigt nok også sød og tålmodig.
Næste gang jeg skriver, håber jeg, at jeg er blevet rask.”

 

Jeg håber, at Marie har rørt Jer en lille smule, og måske givet lidt stof til eftertanke.

 

Kærlig hilsen Jeanette

JOMO – nyd dét, der er!

Vi mennesker har nok alle dage været – og vil altid være – optagede af, hvad andre gør, og hvad andre synes er “rigtigt”. Vi sammenligner os med andre og kan have en større eller mindre angst for ikke at slå til eller være gode eller rigtige nok. Med de sociale medier har vi fået mulighed for konstant at sammenligne os med andre.

I dette blogindlæg vil jeg – hvis du ikke allerede kender dem – introducere dig til begreber som FOMO, JOMO og TMI, der dækker meget godt over, hvordan de sociale medier påvirker os. Til sidst vil jeg fortælle lidt om mit eget forhold til de sociale medier.

 jomo_fomo

Med de sociale medier bliver vi påvirket mere end nogensinde, og mange af os vælger ind imellem nærmest bevidstløst at lade os bombardere af indtryk og billeder fra morgen til aften. Facebook, blogs som denne, og ikke mindst Instagram giver os inspiration og billeder. Inspiration til, hvordan vi kan indrette vores bolig, hvilken mad, vi kan lave, hvordan vi skal klæde os osv.

Inspiration er rigtigt godt, så længe det giver os en positiv følelse og gode, konstruktive ideer, viden og inputs – og det er jo også det, som jeg selv forsøge at give her på bloggen. Men samtidig skal vi passe på, at det ikke tager overhånd, så vi glemmer at holde fast i os selv. Vi behøver ikke alle at være ens, og vi skal huske at nyde øjeblikket og tingene, som de er.
Det er så vigtigt, at vi husker på, hvad der betyder noget for os, og hvilke værdier, vi egentlig vil leve efter, hvis vi kigger dybt i os selv, uden at forsøge at leve op til de succeskriterier og den status, som omverdenen stiller op for os.

Andres liv ser altid mere enkelt ud udefra, end det er i virkeligheden!
Andres umiddelbart perfekte liv, skal ikke stå i vejen for vores egen lykke og evne til at nyde det, som vi har. Vi kommer aldrig til at kende kompleksiteten i andres liv, hvor vi kun ser overfladen. Og netop overfladen bliver hele tiden præsenteret for os på de sociale medier med et lille perfekt udsnit af morgenmaden, det lækre outfit, det perfekte hjørne i stuen – men det er altid mere kompleks end det. Så lad være med at tro, at andres liv er så perfekt. Tag den inspiration, du kan bruge – når du har lyst – men lad være med at tro, at alle andre har en liv uden problemer og “fejl”.

Er du bange for at gå glip af noget?
Hvis du konstant er bange for at gå glip af noget, og tror, at alle andre har det meget sjovere og federe end dig, så lider du måske af JOMO – the Fear of Missing Out. Måske tjekker du de sociale medier mange gange om dagen, fordi du tror, der foregår noget spændende, som du endelig ikke må gå glip af.
JOMO er mere alvorlig end som så, og betragtes som en decideret lidelse skabt af de sociale medier, som tyder på at kunne udvikle sig til alvorlige tilstande som depression og social angst. Og måske har vi kun set toppen af isbjerget.

Modreaktionen til FOMO er JOMO!
The Joy of Missing Out er vigtigt at tænke over, hvis du bruger de sociale medier meget. Her tager man en pause – eller holder sig måske helt ude af de sociale medier – og koncentrerer sig om at agere på sine egne betingelser og nyde de små øjeblikke. Se dig omkring og nyd dét, der nu en gang er! Det er godt nok, som det er! Du er unik, og du behøver ikke gøre, være og se ud som alle andre. Nyd øjeblikket og lad være med at tænke over, om du går glip af noget på de sociale medier – det gør du helt sikkert ikke alligevel!

Nyd friheden – nyd dét, der er!
Jeg siger bestemt ikke, at man skal droppe de sociale medier. De er på mange måder berigende, men alt kan misbruges – og misbrug forhindrer os som regel i at leve det liv, vi ønsker os inderst inde. De må ikke fylde for meget, og de må frem for alt ikke få os til at glemme vores egne værdier. Man taler om et nyt begreb TMI, Too many Images, som vi snart kommer til at se en modreaktion på. Vi er simpelthen udsat – eller vi udsætter os selv – for alt for mange billeder, og som en modtrend kommer vi til at søge tilbage til fordybelsen og det skrevne ord.

Jeg er vild med JOMO – jeg nyder at sætte min telefon på lydløs og jeg er ikke bange for at gå glip af noget på Instragram eller andre steder. Jeg følger med, men ærligt talt, så har jeg en grænse for, hvor mange billeder, jeg orker at se. Det er en kæmpe frihed at tage fri for alle de indtryk, der er ved at overbelaste vores hjerner, og i stedet være tilstede i nuet.
Selvfølgelig er vores smartphone og de sociale medier kommet for at blive og være en vigtig del af de flestes liv, og de skal også have lov at være der med alt det positive, de giver. Jeg synes bare, at vi skal tænke os om og bruge alle indtrykkene med omtanke, fremfor bare bevidstløst at lade os rive med og måske endda ind imellem lade dem gøre os stressede eller kede af det – og forhindre os i at leve her og nu på vores egne betingelser.

Kærlig hilsen Jeanette

En frisk start – i røde stiletter

GODT NYTÅR! Jeg håber, I alle er kommet godt ind i 2017.

Nu har hverdagen allerede indfundet sig, og vi lægger jul og ferie og fester og gæster bag os, og et nyt år ligger foran os med alle dets muligheder og gode intentioner.

Årets første dag – to dage – har for mit vedkommende budt på en lidt småhysterisk trang til at rydde op og sortere og smide ud. Så efter at have støvsuget konfettien op og smidt dugen i vaskemaskinen, gik jeg ihærdigt igang med at gå igennem skuffer og skabe for at rydde op og smide ud! Egentlig ganske symbolsk for en frisk start på det nye år!

Det kan lyde så drastisk dét der med at smide ud, men vi taler altså om tudsegamle kvitteringer og papirer, lønsedler, en brochure på min bil (hvornår var det lige, jeg skulle kigge i den?), en defekt mobiltelefon, tøj med huller i, enlige strømper, udjokkede løbesko (hvorfor blive ved med at gemme dem, når man har to par nye?), solcreme, der har overskredet sidste dato, 15 år gamle gavebånd (ikke pæne) osv.
Andet, som er noget mere brugbart, bliver lagt væk til loppemarked – og jeg har brugt allerede udbyttet på forhånd, som du kan se længere nede!

vask-af-dyner
I dag er jeg i gang med stygebunken, og dynerne er ved at blive vasket. 60 grader hver tredie måned formaner bl.a. Astma og Allergiforbundet, så det var vist egentlig alligevel også på tide!
Næste træk bliver at rive blade sammen i forhaven! Måske vaske min bil. Ordne fryseren. Men så må det også være slut! Så må starten på 2017 være frisk nok.

***
Nu skal det heller ikke blive så kedeligt og spartansk det hele. For, når man rydder ud, kan der jo også komme lidt nyt ind! Og jeg har været på udsalg i Illum, som har byens flotteste skoafdeling. Absolut heller ikke den billigste, men til gengæld sætter de det meste ned med 40-50%.

ganvito-rossi-stilletter-roede

Jeg har længe ønsket mig et par røde stiletter og dér stod de! Lige i min størrelse 36, fra italienske Gianvito Rossi, som laver fabelagtige sko, der sidder smukt, og minus 40%.
De kan fås på MyTheresa.com, men her er de ikke blandt de nedsatte modeller (hvilken fryd!). Jeg tror dog også, at vi kommer til at se masser af farvede og sjove sko de næste sæsoner, så et par farvede sko er ikke noget dårligt udsalgskøb.

 

Kærlig hilsen Jeanette

Året, der gik – og ønsker for 2017

dsc_0406

Her på årets næstsidste dag begynder nytårstemningen for alvor at komme snigende. Det er tid til reflektion, tid til at gøre status over 2016, der er ved at være slut. Og måske tænke lidt over, hvad man kunne ønske sig af 2017.

For mange af os betyder nytåret også ektra mange varme tanker om de mennesker, vi har i vores liv. Vi bliver måske nok lidt sentimentale – netop, fordi vi reflekterer og tænker over alt guldet i vores liv, nu hvor vi bliver mindet om, at noget – året – har en ende.
Hvorfor mon ellers er telefonnettet rødglødende netop nytårsaften?

Nytåret er for mig en god og naturlig anledning til at stoppe op og tænke lidt tilbage på 2016. Alting går så stærkt, og et år er igen bare fløjet afsted og forvundet mellem fingrene på os. Men hvad er der egentlig sket i løbet af året, hvis man tænker tilbage?

Hvad er de vigtigste ting, der er sket for dig i 2016? Kan du sætte nogle overskrifter på året?
Og ikke mindst – hvad kunne du godt tænke dig, at der skal ske i 2017?

For mig er det jo relativt let at se tilbage på året, for jeg behøver bare at læse her på bloggen! Det er slet ikke så tosset at føre sådan en “dagbog” over sit liv. Lynhurtigt kan jeg komme tilbage og nyde dejlige øjeblikke, film, bøger, mad, jeg har lavet og ting, jeg har oplevet – og jeg kan komme tilbage til Hamborg, Berlin, Club La Santa, Hjerting Badehotel og Marrakech, hvor jeg har været heldig at være i år.

Men det har nu været min runde fødselsdag, der har været den store begivenhed i mit år, og som må danne overskriften for mit 2016. Jeg er blevet en dame på 50 i år – og jeg er begyndt at lade det grå hår komme frem og leve sit eget liv! Og så har jeg holdt den dejligste fødselsdag, man kan tænke sig (på Restaurant Maven midt i København), som stadig kan fylde mit hjerte med varme og glæde.

img_1819

Sådan en vellykket fest kan jeg bære med mig resten af livet – og jeg må knibe mig selv i armen over at være omgivet med så dejlige venner og familie. Alle talerne, musikken, stemningen, smilene – det kan stadig røre mig dybt! Du kan læse mere om festen her.

img_1795
Især min mand, Sten, gjorde SÅ meget for at give mig den bedste dag! Det var en aften, hvor det stod tydeligt for mig, hvor forgyldt jeg er, når det kommer til kærlighed og venskaber. Så min fødselsdag er den begivenhed, jeg vil tænke allermest tilbage på i 2016, og som står over alt andet. Også, fordi den i sig selv rummer billedet af mit liv med de mennesker, der står mig allernærmest. Den fest, Sten og jeg var i stand til at skabe og al den varme, jeg blev mødt med, som langt oversteg mine forventninger. Dét er værd at huske på – også i 2017 og langt ud i fremtiden.

2016 blev også et skelsættende år for mig rent karrieremæssigt. I løbet af maj måned havde jeg min sidste køretur i morgentrafikken til mit faste job, som nu er skiftet 100% ud med tilværelsen som selvstændig webshopejer og blogger. Jeg har skabt nye muligheder for mig selv, og jeg elsker at være min egen herre. Det er også hårdt arbejde, som kræver masser af flid og tålmodighed. Men når det lykkes, er det det hele værd. Jeg har optrådt på Liv Live, været model i Ugebladet Søndag og bloggen vokser i tilslutning for hvert år, der går. Det er jeg så super taknemmelig over, og jeg har bestemt ikke andre planer end at fortsætte, nu på 5. år, med at forsøge at inspirere andre voksne kvinder til en aktiv og moderne livsstil.

model-soendag-jeanette-hylleborg

2016 blev også året, hvor vi blev bådejere! Det blev en beslutning, som kom til at influere en del på vores liv og fritid, og der er ovenikøbet sket det, at båden er blevet solgt igen, og netop erstattet af en ny. Så det er en helt ny verden og livsstil, der er kommet for at blive her hos os, og som især optager og fylder Sten med en kæmpe glæde. Det bliver helt sikkert noget, I kommer til at høre mere om i det nye år.

Mit ønske for 2017 er at komme til at konsolidere mit nye selvstændige liv og for alvor finde en balance, hvor jeg har mere tid til mig selv og til min familie og venner. Det kræver ofre og hårdt arbejde at bygge noget op, men jeg håber, at jeg snart når over det hårdeste punkt, så jeg kan slappe lidt mere af i det. For man skal jo også huske at nyde livet og have det sjovt – og huske at være noget for andre. Jeg vil have tid til at besøge familien og smutte en tur ind til naboen og til at se mine veninder. Jeg vil så gerne have succes, og jeg arbejder gerne meget, men 2017 skal være balancens og nydelsens år, hvis jeg selv kan vælge.

Jeg vil også gerne have ordentlig tid til motion igen – intet nytår uden motionsforsæt – jeg har ikke løbet siden Eremitageløbet i oktober, så jeg er gået fra 13,3 km. til 0 km. i løbet af de sidste par måneder. Det skal der laves om på. Nu!
En anden ting, som altid ligger latent og venter hos mig, er maleriet. Jeg håber, at jeg får overskud til at producere nogle små billeder i det nye år og få gang i den side igen.
Ja, vi vil gerne så meget, men hvis man ikke drømmer og lægger planer, så sker der i alt fald ikke noget.

img_4467

Hvad er dine drømme for 2017?

 

TAK FORDI DU LÆSTE MED I 2016 – VI SES I DET NYE ÅR.
RIGTIGT GODT NYTÅR!

Kærlig hilsen Jeanette

Glædelig Jul – og de perfekte gaver!


jul-2016
Jeg vil ønske Jer alle en rigtig Glædelig Jul.

Juleaften er forhåbentlig vel overstået med hygge og god stemning og gaver, der sidder lige i skabet!

Nu skal det hele bestemt ikke handle om gaver. Men dét med gaverne er nu alligevel ikke altid lige let for de stakkels mænd, som kan være under et vis pres for at finde den helt rigtige gave til kvinden i deres liv. Den 13. december deltog jeg -i egenskab af blogger og nu også livsstilsekspert – i en sjov lille artikel om netop mænd og julegaver i et tillæg til Jyllands Posten (du kan klikke på billederne og se teksten tydeligere).

den-perfekte-julegave-til-kvinden
den-perfekte-julegave-til-kvinden_2

Min egen dejlige mand er altid meget opmærksom og generøs, og han er altid sød til spørge, hvad jeg ønsker mig, hvis han ikke lige har opsnappet eet eller andet, jeg har pippet op om (og det sker sjældent, men det sker).

I år har han givet mig et super lækkert kamera – et Canon PowerShot G7 X – så jeg fremover kan tage nogle rigtigt lækre billeder her til bloggen. Det glæder jeg mig SÅ meget til, og hold op, det tager gode billeder!!!!!!
Jeg har allerede testet, og har kæmpet med at få wi-fi indstillinger på plads, så jeg fremover kan få billederne på telefonen og computeren med et enkelt klik. Manualer er altså ikke altid lige mig, men jeg har bidt tænderne sammen og undladt at skrige – og her er at par af de allerførste prøveskud.

canon-test-2

 

canon-test-3

 

canon-test-1

 

Kærlig hilsen Jeanette

PS. Min mand har faktisk givet mig een ting mere. Det er denne nærmest uforskammede lækre Chloé Faye taske. faye-chloe-taske

Older posts