I transit - nu med køkkendrømme!

Nu kan jeg holde varmen igen!

moncler-frakke
Som det nok ikke er forbigået opmærksomheden hos ret mange herinde, havde vi det her tarvelige indbrud i december, hvor tyven, udover mange af mine smykker, også valgte at rende afsted med min varme Moncler dunfrakke. Sådan én, der bedst kan beskrives som en transportabel sovepose, og som er verdens bedste værn mod det kolde danske vintervejr.

Især min aftenlufteture med Viola har ikke været sjove uden, og det tog mig lige lidt tid af fremskaffe en ny.
Dels skulle det være den rigtige model, og dels skulle den faktisk være på lager.
Men nu er det lykkedes – jeg fandt den hos Frk.Himmelblaa, som i øvrigt har mange lækre ting! Nu kan jeg holde varmen i vinterkulden, i blæst, regn og slud. Og ovenikøbet synes jeg, det er mega pæn, så jeg må da lige vise den frem. Modellen hedder Khole og er i army, hvilket jeg er rigtigt glad for. Den gamle var sort, men HAHAHA tyv – nu får jeg da noget fornyelse i stedet.

moncler-dunfrakke

Nu har jeg jo fået erstatning fra forskringen som tilskud til at købe en ny, men sådan en Moncler sag er altså, må jeg indrømme, lidt af en investering. Til gengæld kan jeg kun sige, at den bliver et virkelig kært eje, som holder år efter år efter år. Fyldet og kvaliteten er bare noget helt for sig, og for en frossenpind som mig, er den nærmest et must, nu hvor jeg er blevet så godt vant.

moncler-army-khole

khole-moncler
Du kan finde min frakke – og flere andre jakker, støvler m.m. fra Moncler hos Frk.Himmelblaa her.

Kærlig hilsen Jeanette

   

4 kommentarer

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I transit - nu med køkkendrømme!