Filmanmeldelse: Hjertestart - kan man returnere et barn?

Strategi for en tidsoptimist!

papirkalender

Så er 2018 skudt i gang! Masser af blanke sider ligger foran os i kalenderen  – og jeg er een af dem, hvor det er helt bogstaveligt, for jeg er gået tilbage til den gode old school papirkalender for nogle år siden. Den giver mig et langt bedre overblik, hvilket jeg som erkendt tidsoptimist har behov for.

Hvad med dig? Er du tidsoptimist eller en mere overskudsagtig tidsrealist?
Jeg synes faktisk, der er kvaliteter ved begge dele – men jeg skriver overskudsagtig, fordi en tidsrealist er meget bedre til at planlægge og være på forkant, hvor jeg ind imellem er lidt på bagkant og halser afsted for at møde op til tiden. Jeg tror, man kan nyde tingene mere, hvis alt ikke er i sidste øjeblik.

Så jeg er en tidsoptimist, der til stadighed prøver at lægge strategier for mig selv, så jeg kan blive bedre til at få tiden til at forslå.

***

Det er vigtigt at kende sine svage sider. Jeg ved nu ikke, om jeg vil kalde tidsoptimisme en udelukkende svag side, når det kommer til stykket. Jeg har med tiden lært at håndtere den – og komme til tiden (det er vigtigt, så man respekterer andres tid) – men vi tidsoptimister kan til gengæld være gode til at være i nuet, og for mig ville kreativiteten og spontaniteten måske ikke blomstre helt så meget, hvis tingene skulle køre alt for meget efter en snor. Det er alt sammen et spørgsmål om at kende sig selv og at finde en god balance.

***

Min strategi er at lave planer – realistiske planer, som bliver nedfældet sort på hvidt.
Så jeg bliver bedre til at nå det, jeg skal, og dermed også skabe overskud.

Vi taler både det overordnede (papir)kalenderoverblik, men også – hvor røvsygt det end kan lyde – detailplaner i form af daglige to do lister, så tingene ikke pludseligt kommer bag på mig. Det vil jeg altså sige, at jeg er rigtig god til – jeg misser meget sjældent noget og får alting gjort. Jeg skyder ikke alting til næste dag eller næste uge, men følger min plan, så der er styr på tingene.

***

Problemet er så bare, at jeg også må erkende, at vi skal helt ned på at strukturere timerne, nu hvor jeg arbejder hjemmefra og i princippet kan disponere over al tiden selv. Her skal jeg virkelig passe på, at jeg ikke lige kan nå dét og dét og dét, hvormed det hele ender i unødvendig stress.

Mit nye 2018 tiltag er derfor Jeanettes skema – lidt a la i skolen – hvor skørt og overplanlagt (og barnligt), det end kan lyde.  Jeg har tænkt mig at sætte mig selv en anelse under administration og indføre fast rutine og regelmæssighed, nu hvor der ikke længere er faste arbejdstider til at sætte de overordnede rammer for det hele. Bare indtil jeg får det lært udenad. Faste tider – med indlagte planer for sengetider, hundeluftning, træning, indkøb, rengøring og andre praktiske gøremål. For, at jeg ikke hele tiden får presset mig selv, fordi jeg bilder mig selv ind, at jeg lige kan nå det ene og det andet først.

Jeg vil være en realistisk tidsoptimist – én, der har rum til at være kreativ og fuld af ideer og god til at være i nuet, men samtidig får udnyttet tiden ordentligt.
Det er lige præcis, det jeg skal! Udnytte tiden, ikke ved at nå det hele på den halve tid, men ved at gøre det vigtigste først, være forberedt, og derigennem skabe overskud til de andre ting.

Hvad med dig? Hvordan styrer og planlægger du din tid – er du god til at være på forkant og skabe overskud?

***

Lige et lille kuriosum her til sidst:
Det sjove er, at jeg er gift med en mand, som er totalt disciplineret og vanvittig god til faste rutiner. På grund af ham, så blev mit liv mere regelmæssigt for snart elleve år siden, end det nogensinde havde været (men ikke helt nok, som du kan forstå). Jeg tror, at det var een af de (mange) ting, som jeg virkelig værdsatte, og blev tiltrukket af, hos ham, og som jeg instinktivt vidste, at jeg havde brug for. Til gengæld har han måske haft godt af at få sprængt rammerne en gang i mellem og være lidt mere spontan. Det er noget af det fantastiske ved at finde den rette – at man giver plads og at man påvirker hinanden og finder én, som har lige præcis det, som man selv mangler.

Kærlig hilsen Jeanette

   

8 kommentarer

  • Godt indlæg! Jeg er en planlægger og bruger udelukkende min kalender i telefonen/på min pc og det er super forlig, MEN jeg elsker også de gode gammeldags papir kalendere og har en liggende, sådan mest til pynte du ved;-)
    Da vi arbejder sammen min mand og jeg så er det bare mest praktisk med Outlook kalender som vi synkroniserer dagligt med hindanden….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder som en god ting med fælles Outlook kalender – Sten og jeg var også gode til at booke i hinandens Outlook, men nu hvor jeg arbejder hjemme, bruger jeg det ikke mere. Og så er jeg bare SÅ glad for at have min kalender ved hånden altid.
      Pynte gør da forresten også, som du siger…..
      Tusind tak for feedback, det gør mig så glad.
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annettte

    Det er næææsten som mig….jeg er tidsoptimisten som min kæreste nu og da kan få helt stress af D han er tidsrealisten som kan blive helt frustreret over et ur som taber et halvt minut og jeg bare trækker på skulderen…. men som dronningen sagde til nytår – så gør noget unyttigt – husk også det i din kalender… kh 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Er det ikke bare sjovt, som vi kan være så forskellige, Annette? Men der er nok også en grund til, at I to har valgt hinandens modsætninger på det punkt.
      Elsker forøvrigt at høre, at jeg ikke er den eneste tidsoptimist.
      Og du har ret – jeg prøver bare at lave nogle huller, hvor jeg KAN lave noget unyttigt. Ellers får jeg presset mig selv at skulle alt muligt, at jeg hele tiden halser afsted. Jeg er så enig med både dig og dronningen – vi SKAL have tid til noget unyttigt (bøger, Netflix, at male, sladre i telefon, høre musik og alt muligt andet godt).
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Høj

    Hmm, det lyder som mig… Jeg er den evige optimist bog har endnu ikke fundet det, der virker hos mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er også godt at være tidsoptimist 🙂 Så lad os holde fast i det. Ind imellem må jeg bare tage nogle værktøjer i brug for ikke at få stress over, at man bare ikke KAN det hele på een gang.
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte Bonde

    Det er faktisk et ret interessant emne, kære Jeanette, og jeg har læst det flere gange nu. Jeg er for det første også old school og har min papirkalender (jeg har aldrig haft andet) – jeg føler et overblik, som jeg ikke vil have på en smartphone el. lign. og jeg har alle dage noteret alt i min kalender – og dermed er den også igennem årene kommet til at fungere lidt som en dagbog, hvilket jeg synes, er rigtig hyggeligt – specielt når jeg skal overføre mærkedage fra år til år, så læser jeg lige, hvad jeg har lavet og med hvem i løbet af året, der er gået og kan sende søde tanker til alle mine dejlige aftaler.

    Jeg har de senere år følt, at mit liv er meget klokkeslæt-præget, uret ringer hver morgen (inkl. lørdag hvor jeg skal til tidlig morgenyoga) – jeg møder på arbejde kl. 8.00 – går til morgenkaffe og frokost på samme tid hver dag, har fri klokken det og det, skal til træning klokken det, har en aftale klokken det osv. osv. Egentlig passer det mig rigtig godt at tingene ligesom er i faste rammer, men nogle gange har jeg bare lyst til at slippe tøjlerne og være mere “loose” og bare gøre tingene som de kommer – uden de er planlagt og så elsker jeg også at være spontan – og ikke mindst at have tiden til det. Så lige så “stram” jeg er med min tid, lige så meget lyst har jeg til ikke at være det. Men jeg tror, at rammerne er så indgroet i mig, at jeg vil have svært ved andet.

    Så min konklusion må være, at jeg er tidsrealist – dog ikke nødvendigvis overskudsagtig tidsrealist 🙂 – men med hang til / ønske om at være en tidsoptimist….kan man være det?! 🙂

    Det er lidt sjovt, for Carsten er helt modsat mig – i starten kom han ALTID for sent, det har han dog rettet op på, da han ved, hvor meget det betyder for mig, at en aftale er en aftale og der kommer man til tiden, med mindre andet er aftalt 🙂 Med eget firma har han jo netop også muligheden for at “svæve” lidt mere, da han ikke skal stå til regnskab for andre end sig selv.

    Tak for endnu et godt indlæg som giver mig noget at tænke over 🙂

    Kan du have en rigtig dejlig mandag med de planer, du nu har lagt for dagen i din kalender 🙂

    Kh, Birgitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Birgitte,
      Nu har du været på jobbet i lidt over en time, og jeg vil ønske dig en rigtig dejlig dag.
      Jeg synes, det er så givtigt at være planlagt, for det giver i den sidste ende nogle åndehuller, hvor man netop kan tænke og være kreativ og spontan. Problemet med at være FOR loose er, at det kan ende i stress, hvis man ikke passer på. Fordi man hele tiden presser alt muligt ind, og tror man kan nå det, så man ender i sidste øjeblik hele tiden. Jeg tror, vi to begge har det sådan, at der er skal være plads til det hele, og stadig styr på tingene, og så angriber vi bare lidt fra hver vores side.
      Jeg har bestemt også en side, der ønsker struktur og ordentlighed – og det ér der – men jeg presser bare mig selv ved at tro, at jeg kan skyde alt muligt ind, når der ikke er tid. Fx tror jeg ofte, at jeg kan lægge neglelak 20 minutter før, jeg skal ud af døren (resultatet er så derefter med hakker og skrammer – så nu prøver jeg at være på forkant med det).

      Jeg kan følge Carsten – han er, ligesom jeg, blevet rettet op, og det er altså en god fornemmelse at være tjekket på sin tid og sine aftaler (også, hvis man ikke lige vil indrømme det).

      I dag skal jeg ind til byen og mødes med min svigermor. Viola skal med, hun kan heldigvis stadig sidde på armen, når vi er i butikker – og Café Europa er hundevenlige, så der skal hun også med. Senere står der træning i mit skema.

      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Filmanmeldelse: Hjertestart - kan man returnere et barn?